(Tidligere bragt i Altinget d. 20 februar 2020)
Af: Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen
Verden står mit i en global natur- og biodiversitetskrise, med vidtrækkende konsekvenser. I år skal verden vedtage nye globale biodiversitetsmål, der kan ændre på denne udvikling. Danmark og den danske regering må nu kaste flere kræfter ind i dette internationale arbejde og herunder styrke samarbejdet med civilsamfundet.
Verden står midt i en global natur- og biodiversitetskrise. Dyre- og plantearter, økosystemer og biologisk mangfoldighed forsvinder med så høj hastighed, at forskere kalder det jordens 6. masseuddøen. Op mod en million arter er nu truet af udryddelse, flere end nogensinde før i menneskehedens historie.
Bare som eksempler: Over 40 procent af alle verdens padder, næsten en tredjedel af alle koralarter der former koralrev, og mere end en tredjedel af alle marine pattedyr arter er i dag truet.
Og det er ikke kun arterne, der forsvinder, det er også naturen og økosystemerne, der ødelægges og forringes. 75 procent af landjorden og 66 procent af havene er blevet signifikant ændret af menneskelig aktivitet, som landbrug, skovbrug, og fiskeri. 100 millioner hektar tropisk skov forsvandt i perioden 1980-2020, og over 85 procent af vådområderne, der fandtes i 1700, var tabt i 2000.
Alt det kan man læse i den store rapport, der kom sidste år fra FN’s videnskabelige panel for biodiversitet og økosystemer (IPBES). Og hverken i EU eller i Danmark ser det meget bedre ud, viser andre helt nye rapporter.
IPBES rapporten peger entydigt på vi menneskers aktivitet som årsag til natur- og biodiversitetskrisen. Konkret på vores brug af landjorden og havene, den direkte overudnyttelse af arter, klimaændringer, forurening, og spredningen af invasive arter. Et stadigt voksende forbrug af ressourcer og voksende befolkninger med et stigende økologisk fodaftryk.
Alt dette er ikke bare et problem for naturen og de vilde arter. Det er i høj grad også et problem for vi mennesker. For overudnyttelsen, nedslidningen af naturressourcerne og forureningen underminerer i dag muligheden for at skabe et bæredygtigt liv for alle på kloden. Eksempelvis er en meget stor del af verdens fattige og sårbare befolkninger direkte afhængige af naturressourcerne i deres omgivelser, som tropiske skove og vådområder. Samtidigt er en bevarelse af disse økosystemer en vigtig del af løsningen på både klima- og biodiversitetskrisen. Kun hvis vi sikrer bevarelse og bæredygtig udnyttelse af disse naturressourcer, kan vi sikre et bæredygtigt liv for alle.
Med stigende verdensbefolkninger og ønsket om bedre levestandard for millioner, er der altså i dén grad brug for at finde nye globale løsninger, hvis vi som menneskehed skal undgå at underminere det net af liv, vi deler kloden med, og dermed vores eget livsgrundlag.
I 2020 skal verden vedtage nye globale natur- og biodiversitetsmål
I år er et ganske særligt år for indsatsen for den globale biodiversitet, for i år skal verdens lande i FN vedtage nye globale mål for natur- og biodiversitet på et FN møde i Kina til oktober. Dette møde under FN’s Biodiversitetskonvention (CBD COP15) bliver således afgørende for, de mål verden sætter sig for at komme ud af den globale biodiversitetskrise.
Baggrundhistorien er ikke umiddelbart opløftende, for verdens lande har i FN flere gange før sat globale mål for at bremse og vende tilbagegangen i biodiversiteten, men uden den nødvendige effekt. I 2010 blev verdens lande, ved et FN møde i Japan, enige om 20 konkrete mål for at standse tilbagegangen i biodiversitet i 2020, de såkaldte Aichi-mål. Det er på mange måder gode og vidtrækkende mål, som verdenssamfundet dengang vedtog for perioden 2010-2020. Desværre må man her ved udløbet af målperioden konkludere, at målene langtfra har haft den nødvendige effekt. Tilbagegangen for natur og biodiversitet er ikke standset endsige bremset, tværtimod accelererer udviklingen i negativ retning.
Nu er FN og verdens lande så ved at forberede nye globale mål og initiativer for perioden efter 2020. Processen er i fuld gang med løbende forhandlingsmøder, herunder et i Rom her i slut februar, og det hele skal munde ud i en global aftale på FN konferencen i Kina til oktober. Det afgørende spørgsmål er, hvordan nye globale mål og indsatser denne gang så reelt kan bremse tilbagegangen for den globale natur, modsat hvad vi har set med tidligere FN mål.
Et kritisk spørgsmål her er, hvordan målene om at beskytte natur og biodiversitet faktisk kommer til at blive efterlevet af verdens lande, herunder hvordan det sikres, at de reelt får effekt på de centrale politiske beslutninger og prioriteter. Der er bestemt ingen lette svar her, men det er nødvendigt at se grundigt på, hvorfor indsatsen ikke er lykkedes ind til nu og hvad der skal til, for at ændre det.
For nyligt kom det første udkast til en beslutningstekst ud af forhandlingerne, det såkaldte ”zero-draft”. I vores øjne er denne tekst stadig for svag og uambitiøs og giver ikke vidnesbyrd om, at det denne gang skal lykkes for FN og verdenssamfundet at ændre udviklingen.
Et er sikkert: Hvis verdens lande nu skal lykkes med globale målsætninger, der reelt bremser og standser tabet af den globale natur og biodiversitet, skal der mere til. Derfor er det afgørende, at alle gode kræfter nu kastes ind i arbejdet for at sikre den bedst mulige og mest effektive globale ramme for den fremtidige indsats.
Brug for større dansk indsats
Danmark har tidligere spillet en stor indsats i arbejdet under FN’s Biodiversitetskonvention, og har ”bokset over vores vægtklasse”, og sat vigtige aftryk på arbejdet. Men gennem de senere år har dette arbejde desværre generelt været nedprioriteret af skiftende danske regeringer. Det er nu vigtigt, at vi som land igen forstærker vores indsats i arbejdet frem mod de nye globale biodiversitetsmål. Det har vi begrundet håb om, at regeringen vil.
En sådan forstærket dansk indsats vil passe med det forståelsespapir, som ligger til grund for regeringen. Her står der i første afsnit: ”Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling”. Mere klart kan det vel ikke siges.
Regeringen har allerede øget den internationale indsats på klima. Det er godt. Tilsvarende må Danmark nu kaste flere ressourcer ind i at påtage sig en ledende rolle også i det internationale arbejde for at sikre den globale naur- og biodiversitet og de nye globale biodiversitetsmål. Kun med en stærk indsats fra de progressive lande, kan det lykkes. Vi håber meget på, at vi kan regne Danmark blandt dem.
Det betyder blandt andet at vores miljøminister Lea Wermelin og den samlede regering ikke mindst Miljøministeriet og Udenrigsministeriet, må forstærke den internationale indsats og det grønne diplomati de kommende uger og måneder op til topmødet i Kina.
Det er, som på klima, ikke nok bare at overlade denne indsats til EU. EU må og skal spille en fremtrædende og ambitiøs rolle, og det skal Danmark være med til at sikre, men Danmark må også spille en selvstændig rolle, herunder i alliancebygningen med progressive lande og aktører, hvis det skal lykkes. Det kræver en aktiv og selvstændig indsats blandt andet fra miljøministeren og de andre relevante ministerier.
Derfor ser vi frem til en sådan forstærket indsats fra regeringen de kommende uger og måneder. Vi savner endnu en tilstrækkelig stærk involvering af relevante NGO-ressourcer i Danmark, og står naturligvis klar til at bidrage og samarbejde om dette.
2020 bliver et afgørende år for den globale natur, biodiversitet og muligheden for en global bæredygtig udvikling – så det er bare at komme i gang!
92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling - er et netværk af 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der arbejder for global bæredygtig udvikling. Se www.92grp.dk