Høringssvar til høring over udkast til bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til briobrændsler

92-gruppen takker for muligheden for at indsende høringssvar og vil hermed gerne præsentere nogle vigtige positioner fra dansk civilsamfund.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er i denne sammenhæng tegnet af: Verdens Skove, WWF, Rådet for Grøn Omstilling, Oxfam Danmark, Øko-Net, Nyt Europa, Global Aktion.

92-gruppen sætter pris på muligheden for at indsende høringssvar og vil hermed gerne fremføre nogle vigtige positioner fra dansk civilsamfund.

Indledningsvist vil vi fremhæve, at vi generelt hilser stramningen angående
bæredygtighedskrav til biobrændsler velkommen.

Danmark implementerer i denne bekendtgørelse en række skærpede bæredygtighedskrav til biomasse i overensstemmelse med RED III. Vi anerkender, at skærpelserne bidrager til en højere grad af dokumentation og kontrol med biomasseanvendelsen, og vi bemærker, at Danmark går længere end EU’s minimumskrav på flere områder. Dette er et positivt skridt mod en mere gennemsigtig og ansvarlig brug af biomasse.

Vi finder det dog meget problematisk, at tiltag som dette ikke adresserer det grundlæggende problem: to tredjedele af Danmarks vedvarende energi kommer fra afbrænding af biomasse, hvilket resulterer i en straksudledning på over 20 mio. ton CO2e om året. Vores overforbrug af biomasse sprænger dermed flere af de planetære grænser. Uden en klar udfasningsstrategi risikerer vores energisystem, herunder særligt varmesektoren, at forblive afhængig af biomasse langt ud i fremtiden - og langt ud over Jordens bæreevne.

Der er efterspørgsel på biomasse og kulstof fra biomasse til mange funktioner i samfundet. Når fossilt kul, gas og olie skal udfases fra energisektoren og produktion af materialer, kommer en endnu større efterspørgsel på biomasse til fx biomaterialer, biokemikalier, biobrændstoffer og kulstoflagring.

Biomasse er en begrænset ressource, som bruges på tværs af sektorer, og det er derfor nødvendigt, at der i langt højere grad tages hensyn til bioøkonomiske anvendelser af biomasse, så energiudnyttelsen kun sker, når ressourcen ikke kan indgå i produkter med større samfundsøkonomisk værdi.

Det er derfor afgørende, at Danmark som grønt foregangsland ikke blot implementerer de skærpede RED III-krav, men også benytter denne lejlighed til at sikre, at biomasse anvendes til højværdiformål inden for bioøkonomien, inden den anvendes til energiproduktion, samt at der sker en reel reduktion af klimapåvirkningen fra biomassebaseret produktion af energi. Den implementering, der allerede finder sted, bør understøttes af en konkret plan for gradvis udfasning af biomasse til afbrænding, der giver sektoren klarhed om fremtidens energimix. En klar udfasningsplan vil øge sikkerheden ved langsigtede investeringer og mindske risikoen for stranded assets i form af nye biomasseværker eller CCS på eksisterende værker.

For at reducere klimapåvirkningen fra afbrænding af biomasse til energiformål, samt sikre den højeste samfundsmæssige værdi af biomasse, er det ligeledes vigtigt at stoppe særbehandlingen af biomasseværker, som i dag er afgiftfritaget. Der bør lægges en klar plan for at fjerne afgiftfritagelsen, således, at disse værker betaler en Co2-afgift som alle andre værker, der udleder drivhusgasser. Fjernelse af afgiftfritagelsen vil skabe mere fair konkurrencevilkår i fremtidige investeringer, således, at biomasse ikke fremstår kunstigt fordelagtigt sammenlignet med alternative teknologier som f.eks. varmepumper og geotermi.

På et samfundsmæssigt niveau betyder afgiftsfritagelsen af biomasse, der afbrændes til energiformål, at energisektoren har en unfair konkurrencefordel over andre sektorer, herunder landbruget.

Vi henviser ligeledes til, at flere organisationer har udarbejdet analyser, der viser behovet for at udfase biomasseforbrug til brændsel, hvis vi skal holde os inden for de planetære grænser, herunder Rådet for Grøn Omstilling i rapporten “Ren energi inden for planetære grænser”. Rapporten udfolder også argumenterne for at fjerne afgiftfritagelse. Begge dele er helt centrale for at undgå de alvorlige klimamæssige konsekvenser, som afbrænding af biomasse medfører i dag.

Angående kaskadekrav (§ 16 (Art 3.3)) finder vi det rigtigt positivt, at virksomheder nu skal foretage vurdering af, om træet kunne have være brugt til andre formål. For at sikre en optimal ressourceudnyttelse, bør bekendtgørelsen skærpe kravene til dokumentation for, at biomassebrændsler primært består af rest- og affaldsprodukter og ikke materialer, der kunne have været anvendt højere i kaskadehierarkiet. 

Samtidig er det problematisk, at der eksisterer muligheder for at fravige kravene til kaskadeprincippet. Ifølge § 16 stk. 6. kan kravene til kaskadeprincippet fraviges af hensyn til forsyningssikkerheden. Vi mener, at denne mulighed bør afklares og begrænses. Det skal fx. præciseres, om dette kun gælder ved spidsbelastning, eller fx. også ved lave vind- og solforhold over længere tid, og der bør tilføjes regler/incitamenter for at begrænse denne anvendelse.

Det er desuden vigtigt at der ikke gives finansiel støtte til afskrevne biomasseværker med elproduktion (se § 17), da denne støtte vil stå i vejen for omstilling til reel vedvarende energi.

Specifikke kommentarer angående biodiversitetskrav

Generelt hilser vi de skærpede bæredygtighedskrav til biomasse velkommen - både skærpelsen af eksisterende krav og de nye krav fra VEIII-direktivet, samt fastholdelsen af danske krav, som går længere end VEIII-direktivet.

Vi finder det dog bekymrende, at det vurderes, at tidligere § 13 en til en kan erstattes af § 12, stk. 1, nr. 4, og at henvisningen til håndbogen undlades. Her er det stærkt bekymrende at det i håndbogen beskrevne danske ekstra krav 5.4 til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter, herunder 5.4.1 (Opfyldelse af det ekstra krav om beskyttelse af områder og arter), 5.4.2 (Dokumentation) og 5.4.3 (Verifikation), helt er ophævet. Udspecificering af krav til at sikre beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter er helt centralt for at sikre opfyldelse også af de i VEIII skærpede bæredygtighedskrav. 5.4 i håndbogen bør derfor fastholdes, ikke som et dansk ekstra krav, men som en udspecificering af de skærpet krav fra VEDIII.

Effekten af de skærpede biodiversitetskrav, herunder implementeringen af kvalitative krav for dødt ved og renafdrifter, samt de udvidede krav om naturområder, som biomassen ikke må komme fra (no-go områder), vil afhænge af implementeringen og håndhævelsen. Derfor bliver arbejdet med rammerne og definitionerne, herunder præciseringen af de kvalitative tærskler ifm. udarbejdelsen af bekendtgørelser, meget vigtig. Her bør for eksempel krav 5.4 til skovbiomasse om beskyttelse af værdifulde områder og særlige arter i håndbogen inkorporeres. Det er her helt centralt, at dette arbejde er på et fagligt, men også et videnskabeligt grundlag, og at ikke kun Miljøministeriet, men også forskere og NGO’er inddrages.

Vi vil desuden anbefale, at der ikke bare blindt bør henvises til, at de nuværende godkendte certificeringsordninger kan anvendes til at dokumentere opfyldelse af sådanne kvalitative krav, men at man holder kravene op imod de enkelte gældende standarder og på national standard niveau hvor nødvendigt. Dette ligeledes iht. eventuelle tærskler i andre EU-lande.

Iflg §5 stk 1-4 accepteres nationale tærskler/standarder som grundlag for bæredygtighed. Vi frygter, at det medfører risiko for, at træbiomassen vil kunne komme fra områder, hvor der sker forringelse af biodiversitet og jordbundskvalitet, hvis der ikke sættes minimumsstandarder.

Vi bakker op om at fastholde dansk særkrav om at omfatte rester fra træindustri samt ikke-skov (levende hegn mv.), da dette udgør en relativt stor del af den danske træbiomasse.

Ifølge høringsbrevet vurderer styrelsen at: ‘reglerne vil samlet set sikre, at næsten alt den træbiomasse, der anvendes til energiformål i Danmark, opfylder fastsatte kriterier for bæredygtighed og drivhusgasemissionsbesparelser.’ men de ca. 20% af privatmarkedet, som Associationen Dansk Biobrændsel anslår i dag går helt uden om kravene, bør også omfattes nu. Med henvisning til Energistyrelsens egne data beregner ADB, at helt op til 250.000 ton træpiller om året kan være uden dokumenteret bæredygtighed. Bagatelgrænsen på de 5.000 ton bør derfor fjernes allerede nu og ikke først i 2028, så markedet for ikke-bæredygtig biomasse ikke får fire års ekstra levetid.