VedvarendeEnergi og 92-gruppen inviterer til politisk dialog om Danmarks og EU’s kommende klimalove og klimamål efter 2030.
Onsdag den 9. april kl 16.30-18.00 på Salon K, Huset-KBH, Rådhusstræde 13. 1466 København K
Kom med og bliv klogere på EU's og Danmarks kommende klimalove og klimamål efter 2030, når vi inviterer til åben dialogsession med danske politikere om EU’s og Danmark næste skridt i klimaindsatsen.
I år skal vi have nye klimalove i både Danmark og EU, og dermed sætte nye reduktionsmål for tiden efter 2030. Kom med til oplæg og debat med danske klimapolitikere, -organisationer og -aktører om hvordan vi når i mål med klimaindsatsen. Succes med en global klimaindsats kræver mere end nogensinde at Europa går foran og viser vejen. I Danmark har vi vist at vi kan reducere klimabelastningen med vedvarende energi og energibesparelser; men der skal meget mere til, hvis vi skal blive klimaneutrale. Hvad skal EU’s og Danmarks næste klimamål være, og hvordan fastlægger EU målene? Hvor meget skal vi reducere i 2040 og hvordan?
Program:
• Oplæg om langsigtede mål og muligheder for Danmark og EU ved Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator i klima- og miljøorganisationen VedvarendeEnergi.
• Præsentation af klimanetværket 92-gruppens anbefalinger til genforhandling af klimaloven, præsenteret af Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.
• Oplæg fra klimaordførerne Henrik Frandsen (M) og Leila Stockmarr (Ø).
• Opsamling omkring fremtidige klimamål og hovedindsatser for at nå derhen.
Tilmeld dig arrangementet via dette link.
Om arrangørerne:
Arrangementet gennemføres af VedvarendeEnergi med tilskud fra Europa-Nævnet og EU Life-programmet, men ansvaret for indholdet er arrangørernes. Arrangementet er en del af projektet ”Together for 1.5” – ledet af Climate Action Network – Europe samt af aktiviteter til fremme af debat og oplysning om Europa ledet af INFORSE- Europe.