Af Gry Bossen, Verdens Skove
I løbet af det sidste halve år er fokus på EU’s kommende handelsaftale med Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) taget til. Det hænger især sammen med den bekymrende udvikling i Brasilien, hvor skovbrandene i 2019 og 2020 var de værste i over 12 år, samtidig med, at de oprindelige folk bliver angrebet fra alle sider – også af regeringen. Aftalen i sig selv er også problematisk, da den, kort sagt, vil medføre øget afskovning og højere CO2-emissioner som følge af den stigende handel.
I februar sendte vi et åbent brev til en række udvalgte politikere på vegne af 20 organisationer og 17 forskere, hvori vi opfordrede regeringen til ikke at ratificere aftalen og i stedet arbejde for en genforhandling. Derudover har der løbende været debatindlæg, annoncer og opslag på sociale medier om netop EU-Mercosur-aftalen, og vi presser fortsat på for, at Danmark ikke ratificerer aftalen.
Civilsamfundet på begge sider af Atlanten har i længere tid prøvet at råbe politikerne op, hvilket kulminerede ved, at 450 organisationer på tværs af Europa og Sydamerika sendte et åbent brev til EU, hvori de udtrykte deres bekymring for, hvilke konsekvenser aftalen kan få for planeten, dyrevelfærd, og social ulighed.
Budskabet er det samme fra alle sider: Drop det nuværende udkast og genforhandl aftalen med fokus på at sikre en aftale, der positivt styrker klima- og biodiversitetsindsatsen.
Det er dog ikke kun civilsamfundet, der har bedt EU om at genoverveje aftalen. Lande som Frankrig og Østrig har været fortalere for netop dette, hvilket har fået Kommissionen til at genoverveje ratificeringsprocessen. På nuværende tidspunkt er aftalen færdigforhandlet og bliver underlagt den sidste juridiske gennemgang, inden den oversættes til alle EU-medlemslandenes sprog og sendes til ratificering af landene. Tidshorisonten hedder slut-2021, hvor Kommissionen forventer at kunne sende det færdige forslag til Parlamentet og Rådet. Lige nu diskuteres mulighederne for at lave nogle præ-ratificeringskrav eller tilføje en protokol, som gerne skulle styrke aftalens bæredygtighed.
En anden mulighed som Kommissionen overvejer, er at splitte aftalen op, således at handelsaftalen kan godkendes uden medlemslandenes ratificering. På den måde vil EU nemmere kunne få aftalen presset igennem. På grund af den lukkede forhandlingsproces i EU og den manglende viden om hvordan et tillægsdokument eller de såkaldte præ-ratificeringskrav vil se ud, mener de fleste civilsamfundsorganisationer stadig, at den bedste løsning vil være en genforhandling. Det er simpelthen for usikkert om de ovennævnte muligheder overhovedet vil være stærke nok til at ændre problemerne ved det nuværende udkast.
Derfor er der også stadig et stort behov for at sætte fokus på aftalen og det problematiske ved at indgå en aftale, der vil føre til øget afskovning og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder, for slet ikke at tale om, at aftalen vil være en accept af den førte politik i eksempelvis Brasilien.
