Af Troels Dam Christensen og Louisa Mathies, 92-gruppen
Klimaloven indeholder ikke bare et 70% reduktionsmål for vores hjemlige drivhusgasudledninger i 2030 ift. 1990. Den indeholder også en vigtig del om, hvordan Danmark må tage ansvar for vores påvirkning af klimaet uden for vores grænser. Det være sig de varer, vi importerer eller eksporterer, de investeringer vi foretager i udlandet, vores internationale fly- og skibstransport, vores klimabistand og meget andet.
Det er ret vigtigt. For mange undersøgelser viser, at vores klimafodaftryk i udlandet er væsentligt højere per indbygger end vores hjemlige udslip. Det er blandt andet en konsekvens af, at en stor del af de varer vi forbruger i dag produceres i udlandet – f.eks. i Kina – men altså forbruges af os. En situation vi deler med mange andre vestlige, rige lande.
Hvis Danmark derfor skal være ledende i klimakampen, er det ikke nok at nedbringe vores hjemlige CO2 udslip – vi må også gøre en stor indsats for at nedbringe vores globale klimafodaftryk.
Derfor er det godt, at regeringen med Klimaloven nu er forpligtet til hvert år at fremlægge et program for den globale klimaindsats, og at regeringen hvert år skal rapportere på denne indsats.
Den første af disse globale rapporteringer kom fra Energistyrelsen her i slutningen af april. Det er positivt, at Energistyrelsen er gået seriøst til opgaven og har lagt et stort arbejde i rapporten og på den måde er kommet i gang med at kortlægge vores globale klimapåvirkning, for det er en stor opgave og vores vidensgrundlag er stadig meget mangelfuldt.
Den globale rapportering må være handlingsanvisende
Det er dog i dette arbejde vigtigt at holde sig for øje, hvad det overordnede formål med den globale rapportering må være. Nemlig at være handlingsanvisende i forhold til hvordan Danmark kan yde så stærk en indsats som mulig i forhold til vores globale klimapåvirkning uden for landets grænser.
Derfor er det vigtigt, at rapporteringen lægges an, så den viser, hvor det er, Danmark har et stort klimafodaftryk og en stor klimapåvirkning og hvad vi kan gøre for at påvirke udviklingen i positiv retning. Global afrapportering må på den måde blive et handlingsanvisende værktøj, så både stat og erhvervslivet kan gribe ind, hvor dansk klimapåvirkning globalt er størst.
Vi kan ikke eksportere os fra vores klimaansvar
Den globale rapportering kommer frem til, at hver dansker via sit vareforbrug har et klimafodaftryk på ca. 11 ton/år. Dette tal er en del mindre end tidligere opgørelser fra bl.a. CONCITO, og det bør klarlægges, hvorfor denne diskrepans opstår.
Ved at sætte fokus på et forbrugsbaseret fodaftryk som den centrale beregning i afrapporteringen, løber man risikoen for at skubbe ansvaret over på forbrugeren alene. Det afspejler ikke en realitet, hvor beslutningerne træffes af politikere og i en stor grad også erhvervslivet. Det er således ikke nok, at fokuserer på at kortlægge det forbrugsbaserede klimaaftryk.
Det er i den forbindelse heller ikke tilstrækkeligt, at der fokuseres på en input/output model, hvor klimafodaftrykket af den danske eksport fratrækkes og dermed ikke anskueliggør den globale klimapåvirkning Danmark eksporter. For eksempel importerer Danmark en meget stor mængde soja fra Sydamerika til vores animalske produktion. En stor del af dette ”eksporteres” så igen via vores svineproduktion, men Danmark har stadig ansvar for hele importen, og har en stor mulighed for at påvirke denne i mere klimavenlig retning. Derfor er det ikke nok at se på ”netto” tal i denne sammenhæng – vi kan ikke eksportere os fra vores klima-ansvar! Tværtimod - for at kunne målrette tiltag på både stats- og virksomhedsniveau, må også de internationale effekter relateret til eksport indgå i afrapporteringen.
De indirekte effekter og vores store forbrug af biomasse og biobrændstof må regnes med
Ligeledes må vores samlede klimafodaftryk regnes med. I den første rapport er de indirekte landbaserede effekter af vores forbrug ikke medregnet direkte (f.eks. den ekstra skov der fældes, forbi vores forbrug fortrænger andre afgrøder, der så kompenseres for ved at fælde ny skov). Der er angivet eksempler på tal for denne ILUC-faktor, hvilket er godt, men de bør også fremadrettet medregnes.
Ligeledes er klimapåvirkningen fra vores store import af biomasse og biobrændstof heller ikke medregnet. Det bliver bl.a. en smule selvmodsigende, når den positive effekt af brugen af biobrændstoffer i transportsektoren samtidigt tælles med i den klimafremskrivning, der kom fra Energistyrelsen næsten samtidigt, men den negative effekt det har i udlandet, altså udelades i den globale rapportering. Det bør der ændres på i de fremtidige rapporteringer.
Husk også at tælle det sorte med
Det er vigtigt, at den globale rapportering også medtager de negative effekter. Således opgøres den positive effekt af vores el-eksport fra vedvarende energi men ikke den samtidige negative effekt af vores eksport af naturgas produceret i Danmark. Og selv om det er rigtigt godt, at der nu også rapporteres på danske investeringer i udlandet, inkluderer det kun grønne investeringer og der mangler således en lignende oversigt over de danske investeringer i den fossile sektor. Det må der ligeledes rettes i de fremtidige rapporteringer.
Den globale rapportering forsøger også at rapportere på andre aspekter, som vores klimabistand, klimasamarbejde med andre lande, klimadiplomati etc. Det er godt og vigtigt, på klimafinansiering er der dog brug for forbedringer, bl.a. i forhold til det faktum at Danmark fortsat ikke giver ny og additionel klimabistand til udviklingslandene, modsat vores nabolande som Sverige og Norge.
Godt vi nu er i gang, men der er room for improvement
Så det er altså godt og vigtigt, at vi med Klimaloven og den globale indsats og rapportering, nu også tager fat på vores klimapåvirkning udenfor Danmarks grænser. Det er helt afgørende, hvis vi vil være et klimaledende land. Med global afrapportering 2021 har Energistyrelsen taget de første skridt til at synliggøre Danmarks internationale klimapåvirkning. Det er godt, men der er brug for at forbedre rapporteringen, så den får større fokus på det problem- og handlingsanvisende og tager ansvar for Danmarks samlede påvirkning af det globale klima.
