Brev til Peter Taksøe-Jensen, 29. april 2016, vedrørende klima som strategisk prioritetsområde

Ambassadør Peter Taksøe-Jensen
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Den 29. april 2016

Vedrørende: klima som strategisk prioritetsområde

Kære Ambassadør Peter Taksøe-Jensen

I interview med Politiken den 19. januar nævner du klima som et muligt prioritetsområde i den ny strategi for dansk udenrigspolitik. Vi vil gerne støtte klima som høj prioritet. Det er et felt, hvor Danmark kan opnå en stribe positive synergier med hensyn til blandt andet klima, stabilitet, flygtninge, diplomatisk anseelse og erhvervsfremme. Vi sender dig derfor tre anbefalinger vedrørende klimafinansiering, der er afgørende for at realisere disse potentialer.

Stort potentiale for dansk erhvervsliv
En aktiv klimapolitisk indsats indebærer store erhvervsmæssige potentialer for Danmark. Gennemførelse af de nationale klimaplaner (INDCer) vil ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) betyde, at der skal investeres $13.500 mia. i vedvarende energi, energieffektivisering og klimatilpasning. Områder hvor danske virksomheder allerede har store andele af verdensmarkedet. Danmark har således (i højere grad end mange andre ilande) særlig meget at vinde ved, at de nationale handlingsplaner, også i fattige lande, bliver omsat fra hensigt til investeringer. At omsætte hensigter og behov til efterspørgsel kræver penge. Det er således i Danmarks klare interesse, at den samlede sum, der globalt afsættes til klimafinansiering, er størst mulig.

Anbefaling 1: Maksimér størrelsen af den samlede klimainvestering

Danmark bør – i alliance med udviklingslande og andre ilande – arbejde for, at alle ilande reelt leverer den lovede klimafinansiering. Herunder at klimafinansieringen øges i takt med øget behov og øget ambition. I dette arbejde bør Danmarks UNFCCC forhandlere i de kommende år konkret have fokus på den nye definition af klimafinansiering, som vedtages i 2018. En fair definition af klimafinansiering vil betyde øgede midler og dermed, at behov i højere grad kan omsættes til reelle investeringer.

Tilsvarende har Danmark stor interesse i at sikre, at Parisaftalens ambitionsmekanisme hurtigt kommer i brug. Det vil konkret sige, at Danmark bør arbejde for, at alle lande indleverer nye og mere ambitiøse INDCer senest i 2020.

Danmarks globale ansvar og sikkerhed
Som rigt land har Danmark både ansvar og tradition for at støtte de lande, der rammes hårdest af klimaforandringer og har de færreste resurser til at modstå dem. For de fattige udviklingslande er det en kolossal udfordring at håndtere effekten af klimaforandringerne. Hvis opgaven ikke lykkes vil det markant øge risikoen for ustabilitet, lokale og regionale konflikter, sultkatastrofer og migration. Utilstrækkelig klimatilpasning i udviklingslandene indebærer således åbenbare trusler mod Europa og Danmarks stabilitet.

Anbefaling 2: Fair og balanceret fordeling af klimafinansieringen

Vi anbefaler derfor, at Danmark i oplyst egeninteresse lever op til og arbejder for at fastholde alle lande, der yder klimafinansiering på, at tilstræbe en 50/50% balance mellem reduktions- og tilpasningsinitiativer; og at de mindst udviklede lande og små østater får prioriteret adgang til klimafinansiering.

Danmarks effektive klimadiplomati
Det kræver en øget indsats fra Danmarks klimadiplomati, hvis vi skal lykkes med (1) at arbejde for, at ilande maksimerer den samlede sum, der stilles til rådighed for klimainvesteringer og (2) yde fair og balanceret klimafinansiering, der også hjælper fattige lande med klimatilpasning og stabilitet. Vores klimadiplomati skal både omfatte UNFCCC-forhandlingssporet og det såkaldte ”handlings-spor”, dvs. danske myndigheders og civilsamfunds direkte klimasamarbejde med vækst- og udviklingslande. Begge spor er områder hvor Energi-, forsynings- og klimaministeriet og Udenrigsministeriet vha. midlerne fra Klimapuljen allerede har stor kompetence. Indsatsen anerkendes som ekstremt værdifuld af danske virksomheder. Alligevel blev klimapuljen – og dermed de muskler det danske klimadiplomati har til sin rådighed – næsten halveret af Finansloven for 2016.

Anbefaling 3: Genopret Klimapuljen

Danmarks tosporede internationale klimaindsats er en succes. Set i forhold til potentialet i form af klimaforbedring, stabilitet og danske virksomheders milliardindtjening er besparelsen på Klimapuljen på 200 mio. kr. en forkert beslutning. Et lille og meget konkret tiltag, der kan bidrage til at realisere de to første anbefalinger, er derfor at resurserne omkring klimapuljen, både mht. bemanding og midler, straks bringes tilbage til sit 2015-niveau på 500 mio. kr.

Niveauet skal fremover øges yderligere i respons til øget ambition og behov i ulande.


Dette brev er også sendt c.c. til udenrigsminister Kristian Jensen og energi- forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt

Med venlig hilsen

Troels Dam Christensen

Koordinator for 92-gruppen, der i denne sag er tegnet af:

CARE Danmark

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk International Bosætningsservice

Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark

Det Økologiske Råd

Greenpeace

IBIS

Miljøorganisationen Vedvarende Energi

Verdens Skove

WWF Verdensnaturfonden

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer