Artiklen blev bragt som Rådet for Grøn Omstillings pressemeddelelse d. 28. april 2021

Af Annika Lund Gade, Rådet for Grøn Omstilling

Det længe ventede klimaudspil for landbrugssektoren indeholder for få konkrete reduktionstiltag og satser i stedet på, at udviklingen af nye teknologier kan bringe landbruget over målstregen i slutspurten hen mod 2030. Det er ærgerligt, at det store potentiale i de plantebaserede fødevarer ikke fylder mere.

I regeringens netop fremlagte udspil for en klimahandlingsplan på landbrugsområdet indgår der drivhusgasreduktioner frem mod 2030 på 1,6 mio. tons CO2-ækvivalenter fra konkrete tiltag, 0,5 mio. tons CO2-ækv. fra tidligere besluttede tiltag og 5 mio. tons. CO2-ækv. fra det såkaldte udviklingsspor, dvs. teknologier, der endnu ikke er klar til at blive implementeret, og hvor reduktionspotentialet er behæftet med stor usikkerhed. Det er problematisk.

”Udspillet ligger i tråd med regeringens hockeystavs-doktrin. Det er dybt problematisk, at man vælger at fortsætte med at udskyde CO2-reduktionerne og satse på ny teknologi. Afstanden mellem udspillet og regeringens udmeldte klimaambitioner er simpelthen alt for stor. Samtidig nævner udspillet ikke et ord om en generel drivhusgasafgift, som er den mest omkostningseffektive måde at reducere vores drivhusgasudledninger,” siger Annika Lund Gade, landbrugsrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Klima og miljø bør gå hånd i hånd
Udover drivhusgasudledninger lægger landbruget et stort pres på miljøet. Regeringen har op til offentliggørelsen af deres landbrugsudspil lagt op til, at klimatiltag i større grad skulle tænkes sammen med tiltag på miljø og biodiversitet, men i Rådet for Grøn Omstilling mener vi ikke, at regeringen er nået i mål med den ambition.

“Landbruget udleder for meget af næringsstofferne nitrogen og fosfor, det store landbrugsareal lægger pres på naturområder i Danmark og den store sojaimport bidrager til både markante drivhusgasudledninger uden for Danmarks grænser og tab af regnskov, og jeg mener ikke, at regeringens udspil sandsynliggør, at disse miljøproblemer bliver løst. F.eks. bør der udtages langt flere lavbundsjorde, end regeringen lægger op til,” siger Annika Lund Gade.

I regeringens udviklingsspor lægges der op til en større investering i udvikling af græsprotein til erstatning af importeret soja og tiltag, der skal reducere udledningerne af nitrogen med 10.400 tons i 2027, hvor Danmark skal leve op til EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vandmiljøet.

“Ifølge Aarhus Universitet og Miljøministeriet skal udledningen af nitrogen reduceres med 15.000 tons frem mod 2027, så de 10.400 tons som regeringen sigter efter, er ikke godt nok. Samtidig er det for sent først at sætte ind med den målrettede regulering efter 2025,” siger Annika Lund Gade og fortsætter:

“Forslaget om at investere i græsprotein er vi glade for, for det kan bidrage til at reducere importen af soja, og græs er en fantastisk afgrøde. Men vi kommer ikke uden om, at antallet af landbrugsdyr i Danmark er alt for stort i forhold til, hvad vores natur og miljø kan holde til. Derfor gavner regeringens angst for at tale om reduktioner i antallet af landbrugsdyr hverken landbruget eller klimaet.”

Plantebaseret fødevareproduktion bør fylde langt mere
I regeringens udspil indgår en prioritering af 96 mio. kr. fra EU’s landbrugsstøtte til udvikling af plantebaserede fødevarer. ”Det er jo glædeligt at se, at regeringen har fået øjnene op for det store potentiale, der ligger i den plantebaserede fødevareproduktion, men ambitionsniveauet er for lavt. Det plantebaserede marked forventes at stige med tocifrede vækstrater de kommende årtier. Der ligger et kæmpe eksporteventyr og venter, hvis vi i Danmark beslutter os for at blive frontløbere på den klima- og miljøvenlige plantemad.”