Budskab før COP15

Vi befinder os i en global biodiversitetskrise, hvor Jordens arter uddør og økosystemer ødelægges så hurtigt, at
lignende ikke er set siden dinosaurerne forsvandt for 65 millioner år siden. Krisen er menneskeskabt og resultatet
kan få katastrofale konsekvenser for Jordens biodiversitet og menneskers livsgrundlag. To tidligere internationale
FN-aftaler for at standse tabet af biodiversitet har slået fejl og nu skal en ny post-2020 aftale forhandles på plads
ved den kommende COP15 konference for biodiversitet under FN’s Biodiversitetskonvention (CBD), i december
i Canada. Aftalens overordnede mål skal være at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030.

Med kun kort tid tilbage før COP15 konferencen begynder, er der stadig stor usikkerhed om det lykkes at vedtage
en ny aftale, der er tilstrækkelig transformativ, ambitiøs, retfærdig og implementerbar. Resultaterne af fire
indledende forhandlingsmøder har efterladt et udkast, der viser stor uenighed mellem flere af de 196
medlemslande. Der mangler desværre fortsat politisk lederskab, ambitionsniveau og vilje i forhandlingerne.
For at sikre, at COP15 kommer til at levere den aftale, der er kritisk behov for, er det helt afgørende at verdens
ledere prioriterer forhandlingerne på højest mulige niveau. Danmark har sammen med mange andre lande
forpligtet sig gennem forskellige politiske erklæringer til ambitiøse handlinger for biodiversitet, men dette
afspejles ikke i forhandlingerne. 92-gruppen må desværre konstatere, at Danmark er meget lidt synlig i post-2020
processen. En stærk national prioritering af biodiversitet i en international kontekst mangler og Danmark tager
langt fra det nødvendige politiske lederskab, der er akut behov for. Den manglende prioritering ses tydeligt når
f.eks. sammenlignet med den danske indsats i forbindelse med FN’s Klimakonvention (UNFCCC).

92-gruppen minder regeringen om, at det kræver omgående og vidtrækkende handlinger at standse og vende tabet
af biodiversitet. Situationens alvor taget i betragtning, understreger 92-gruppen derfor, at det er yderst presserende,
at Danmark nu påtager sig en ledende rolle op til og under de kommende forhandlinger på COP15.

Vi har følgende forventninger til den danske regering og EU i forhandlingerne om en ny global ramme for
biodiversitet:

• Højt ambitionsniveau fastholdes – uanset den nuværende globale økonomiske krise
• Tabet af biodiversitet er vendt til fremgang i 2030
• Oprindelige folks rettigheder er sikret gennem alle relevante mål og delmål
• 30% beskyttet natur på landjorden og 30% beskyttet natur i havet fastholdes i 2030
• Brugen af vilde arter må ikke bidrage til udryddelse og tab af biodiversitet
• 50% reduktion af fodaftryk på Jordens økosystemer i 2030
• Fjernelse af skadelige subsidier og andre negative incitamenter for biodiversitet
• Tabet af biodiversitet og klimaforandringerne skal adresseres sammen
• Tilstrækkelig finansiering og mobilisering af ressourcer fra alle aktører
• En stærk implementeringsmekanisme, der omfatter løbende evaluering af nationale indsatser og løbende
  opjustering med henblik på indfrielse af aftalen. Denne skal vedtages som en del af aftalen

Uddybelse af 92-gruppens overordnede målsætninger for post-2020 aftalen

92-gruppen mener, at det er afgørende at den danske regering arbejder målrettet for at sikre, at følgende elementer
integreres i den kommende post-2020 aftale:

Rettigheder

En rettighedsbaseret tilgang er grundlæggende og skal reflekteres gennem hele aftalen og tydeligt beskrives i alle
relevante delmål og målsætningerne. Oprindelige folk, lokalsamfund, kvinder og unges rettigheder skal sikres i
aftalen, i overensstemmelse med FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP) og andre
internationale lovgivninger og aftaler. Herudover skal aftalen sikre deres retfærdige deltagelse i
beslutningstagning (via for eksempel retten til ’frit, forudgående og informeret samtykke’ (FPIC) og etableringen
af en klagemekanisme) ligesom post-2020 aftalen skal sikre beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere for
natur.

Beskyttede områder og naturgenopretning

Først og fremmest skal aftalen indeholde en global strategi og handlingsplan for, hvordan de aktiviteter, der fører
til tab af arter og ødelæggelse af økosystemer standses, herunder rydning af skov og andre naturområder. Aftalen
forventes at indeholde en målsætning, der sikrer at mindst 30 pct. af klodens land- og havoverflader – inklusiv
ferskvandsøkosystemer, er effektivt beskyttet inden 2030. Det er afgørende, at oprindelige folk og lokalsamfunds
rettigheder til deres land skal sikres i denne målsætning.

Det er essentielt, at aftalen først og fremmest fokuserer på at bevare intakte økosystemer. Derudover skal ødelagte
værdifulde økosystemer genoprettes. Sidst men ikke mindst skal forsvunden natur genetableres. Genopretningsog
genetableringsinitiativer må ikke ske på bekostning af ødelæggelse af biodiversitet i andre områder, og den
fulde og effektive deltagelse af oprindelige folk og lokalsamfund skal sikres heri.

92-gruppen understreger vigtigheden i, at 30 pct. målsætningen ikke er nok i sig selv til at standse og vende tabet
af biodiversitet inden 2030.

Brugen af vilde arter

Post-2020 rammen skal sikre, at handlen og brugen af vilde arter ikke foregår på en måde, der truer deres
overlevelse eller bidrager til tab af biodiversitet og kollaps af økosystemer, i overensstemmelse med andre
internationale aftaler og lovgivninger.

Fodaftryk og de underliggende årsager til tab af biodiversitet

Både de indirekte og direkte årsager til tab af biodiversitet og ødelæggelse af økosystemer skal adresseres i aftalen.
Dette inkluderer at sikre en målsætning om at halvere menneskets fodaftryk fra produktion og forbrug på klodens
økosystemer inden 2030 samt målsætninger, der dækker alle sektorer, der forårsager tab af biodiversitet og
ødelæggelse af økosystemer. Vi er bekymrede for konsekvensen for økosystemerne, og vil stærkt opfordre
Danmark, der nu har ændret holdning og har tilsluttet sig at halveringen af fodaftryk udsættes til 2050, til igen at
arbejde for 2030.

Skadelige incitamenter

Det skal sikres i aftalen, at alle skadelige subsidier og andre negative incitamenter, der skader biodiversitet,
standses inden 2030. Investeringer, der ødelægger biodiversitet skal standses eller omdirigeres og
biodiversitetshensyn integreres i alle dele af samfundet. Dette skal ske på en retfærdig og rettighedsbaseret måde,
der prioriterer aktiviteter, der forvaltes af oprindelige folk, lokalsamfund og kvinder.

Biodiversitet og klima

Tabet af biodiversitet og klimaforandringerne er dybt forbundne og adresseringen af disse to kriser skal styrkes,
hvilket blandt andet indebærer at identificere fælles årsager til klimaforandringerne og tab af biodiversitet og sikre
at disse adresseres i post-2020 aftalen, heriblandt afskovning, og ødelæggelse af natur til blandt andet landbrug
og animalsk produktion. Dertil kommer at de mest omkostningseffektive biodiversitets- og klimaløsninger er at
standse tilbagegangen af Jordens økosystemer og beskytte og genoprette dem. Det er derfor nødvendigt at
indtænke, hvordan indsatser adresserer både klima- og biodiversitetskriserne og at der fokuseres på at bevare
biodiverse skove og andre kulstofrige økosystemer, genoprette ødelagte værdifulde økosystemer, hvor det der er
tabt genetableres, med fokus på at skabe en biodivers- og kulstofholdig natur.

Naturbaserede løsninger (NbS)

Historisk har begrebet ‘Ecosystem Approach’ været anvendt i CBD, hvor der er klare principper og definitioner
for anvendelse på en måde, der er i overensstemmelse med alle elementer af CBD’s målsætninger. I initiativer
der skal adressere indsatser for klima og biodiversitet sammen i post-2020 aftalen, lægges der op til at 'Naturebased
Solutions' (NbS) skal anvendes som begreb i aftalen. Det er vigtigt at bemærke, at definitionen for NbS
ikke er fyldestgørende som den står nu og at denne står uden tilstrækkelige safeguards og at der derfor er behov
for yderligere retningslinjer for at sikre mod forkert anvendelse. 92-gruppen opfordrer derfor Danmark til holde
øje med hvordan begrebet NbS anvendes i post-2020 aftalen og samtidig overveje om ‘Ecosystem Approach’
fortsat skal være det anvendte begreb i CBD.

Ressourcemobilisering

Der skal sikres langt flere midler fra de udviklede lande til implementering og kapacitetsopbygning i post-2020
aftalen og tilhørende COP-beslutninger om ressourcemobilisering og implementering. Det er vigtigt her at EU og
Danmark går foran for at sikre ressourcemobilisering til biodiversitet. Derudover skal det sikres i post-2020
aftalen, at tilstrækkelige midler når direkte til oprindelige folk og lokalsamfund for at understøtte en bæredygtig
forvaltning og beskyttelse af verdens biodiverse økosystemer. Dette skal samtænkes med klimaløsninger blandt
andet gennem finansieringssynergier mellem klima- og biodiversitetsrettede midler, så løsninger på klima- og
biodiversitetskrisen ikke modarbejder hinanden.

Implementering: planlægning, monitorering, rapportering og evaluering

En vigtig årsag til at de tidligere globale biodiversitetsaftaler ikke er blevet efterlevet er, at der ikke har været en
ordentlig monitorerings- og ansvarlighedsmekanisme (accountability), der løbende stiller landene til ansvar for
deres implementering. Det er derfor essentielt, at post-2020 aftalen vedtages sammen med en effektiv
implementeringsmekanisme på COP15, sammen med resten af aftalen. 92-gruppen mener, at regeringen skal
støtte op om, at der fastsættes ambitiøse deadlines for, hvornår landene skal have tilpasset deres nationale
handleplaner og strategier for biodiversitet til den nye aftale, og hvornår der skal rapporteres på indsatsen.
Monitoreringsmekanismen skal indeholde målbare indikatorer, som landene skal rapportere på, ligesom der skal
vedtages relevante processer, der sikrer, at landene løbende stilles til ansvar for deres eventuelt manglende
handling. For at sikre effektiv implementering, er det således afgørende at planlægning, monitorering,
rapportering– og evalueringsmekanismerne styrkes og om nødvendigt løbende justeres for at nå målene. Dette er
en afgørende forudsætning for implementeringen af post-2020 aftalen.

Digital Sequence Information (DSI) og udbyttedeling

Udbyttedeling skal indgå i post-2020 teksten. Kravet om udbyttedeling ved DSI fra udviklingslandene bør
imødegås på en måde, hvor der reelt sker en deling af udbyttet ved anvendelse af biodiversitet - til forskning og
udvikling af nye produkter i de vestlige lande - så der skabes et reelt økonomisk incitament til at beskytte og
bevare biodiversiteten, der hvor ressourcerne stammer fra.