Pressemeddelelse fra danske NGOer i 92-gruppen ifm. afslutningen på COP25

Pressemeddelelse fra danske NGOer i 92-gruppen i forbindelse med afslutningen på klimamødet COP25 i Madrid, Spanien 

Søndag den 15. december 2019


Danske NGOer: Helt utilstrækkeligt resultat på COP25 – svarer ikke til den klimakrise verden står overfor

COP25 klimamødet i Madrid sluttede søndag efter et kaotisk og langstrakt slutforløb. Resultatet er langt fra, hvad der er brug for, siger de danske NGOer i 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, der har fulgt forhandlingerne tæt.

”Når man ser på forløbet af klimatopmødet, må man sige, at der er en kæmpe kløft i mellem den akutte klimakrise verden står overfor, og så resultatet fra forhandlingerne her” siger Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for 92-gruppen. ”På trods af alarmerende opråb fra videnskaben i talrige rapporter og de millioner af mennesker, der har været på gaden og bedt om stærkere klimahandling de seneste måneder, kunne verdens lande ikke enes om væsentlige fremskridt på COP25. Det er uacceptabelt”.

Det lykkedes ikke at blive enig om tilstrækkelig køreplan for hævet ambitionsniveau
Klimatopmødet skulle blandt andet vedtage en køreplan for, hvordan verdens lande i 2020 skal komme med nye mere ambitiøse klimaplaner. De nuværende klimaplaner er helt utilstrækkelige til at nå Parisaftalens mål, og derfor er aftalen i Parisaftalen, at landene i 2020 skal hæve deres klimamål.
Der har i den forbindelse været speciel fokus på EU, da det bliver afgørende, at EU er i stand til at beslutte nye klimamål for 2030 i god tid før klimatopmødet næste år, således at EU kan trække andre lande som Kina op i ambitionsniveau.

”Desværre fik vi langt fra en tilstrækkelig køreplan for, hvordan og hvornår landene skal komme med deres mere ambitiøse klimaplaner næste år. Selv for EU ser der ud til at være usikkerhed om, hvornår EU kan levere de nødvendige nye klimamål for 2030. Det risikerer at sabotere hele den globale proces for øget ambition næste år” udtaler Troels Dam Christensen. ”Der er derfor afgørende, at Danmark og den danske klimaminister nu kaster kræfterne ind i at sikre, at EU kommer med nye og tilstrækkeligt ambitiøse klimamål tidligt nok i 2020”.

Langt fra tilstrækkeligt resultat for, hvordan fattige lande skal hjælpes ved klimakatastrofer
COP25 endte ikke med en beslutning om at oprette en fond, som kan hjælpe verdens fattige, når de rammes af klimakatastrofer. De rige lande var enige om at afvise, at der er brug for at rejse ekstra midler fra nye kilder til formålet. Der blev truffet en beslutning om at sende sagen i udvalg.

”Vi har været vidne til to ugers forhandlinger, hvor de rige lande har nægtet at imødekomme de fattige og mest klimaudsatte landes rimelige krav om hjælp, når de rammes af oversvømmelser, tørke eller andre klimakatastrofer" udtaler John Nordbo, klimarådgiver hos CARE. ”De rige lande vil simpelthen ikke tage ansvar for at rydde op efter den globale opvarmning, som de har skabt”.

”Resultatet er, at verdens fattigste lande fortsat vil blive ramt af den ene klimakatastrofe efter den anden, og kun få minimal hjælp fra dem, der har skabt problemet” fortsætter John Nordbo. ”Omkostningerne for klimakatastroferne løber gang på gang op i milliarder - beløb, som de fattige lande slet ikke har. Konsekvensen er øget ulighed, sult og fattigdom i landene”.

Positivt at de udskyder vedtagelse af regler for handel med CO2
COP25 skulle også munde ud i en aftale om en handelsmekanisme for CO2, men parterne kunne ikke blive enige om reglerne for denne nye markedsmekanisme. Der er blandt andet blevet forhandlet om landene skal kunne sælge gamle CO2 kvoter fra den tidligere Kyoto Protokol, der ikke længere har nogen klimaeffekt, og om de solgte reduktioner skal kunne tælles både i producent- og køber landet, hvilket ville føre til en såkaldt dobbelt-tælling. Ligeledes har det ikke været muligt at blive enige om hvorvidt menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder skal sikres i en fremtidig markedsmekanisme.

”Det er helt afgørende, at en ny markedsmekanisme for handel med CO2 ikke fører til en underminering af ambitionsniveauet i Parisaftalen, eller skader lokale og oprindelige folks rettigheder” siger Gry Bossen fra Verdens Skove. ”Derfor er vi faktisk glade for, at parterne ikke er kommet frem til en endelig aftale. For det der lå på bordet, var simpelthen ikke godt nok. Hverken til at sikre mod dobbelttælling og overførsel af kreditter, men så sandelig heller ikke til at sikre menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. Det er langt vigtigere, at sikre gode robuste regler for den nye markedsmekanisme, end at blive hurtigt færdig. Dårlige regler ville kunne underminere hele Parisaftalen. Derfor vil vi gerne rose de lande, inklusiv Danmark, der har kæmpet for ambitionerne og stået fast på, at for eksempel menneskerettigheder selvfølgelig skal indgå i regelsættet”.

Ingen retningslinjer for opgørelse af landenes klimagas-reduktioner
Det lykkedes heller ikke at blive enige om et andet vigtigt punkt, nemlig retningslinjer for hvordan landene skal rapportere om deres nationale klimaindsatser under Parisaftalen. Blandt andet Kina ville ikke være med til et foreslået kompromis. ”Disse regler er afgørende for at vurdere landenes reelle reduktioner af drivhusgasser,” udtaler Gunnar Olesen, fra miljøorganisationen VedvarendeEnergi. ”Nu må Danmark og andre progressive lande arbejde for, at reglerne kommer på plads i 2020, så vi kan sikre transparens i klimaindsatserne verden over”.

Vigtigt at sikre, at menneskerettigheder og oprindelige folk sikres en central plads
Oprindelige folk udgør 5% af verdens befolkning, men beskytter 80% af den globale biodiversitet. Sammen med lokalsamfund beskytter oprindelige folk mindst 24% af den CO2, der opbevares på overfladen i verdens tropiske skove. ”Oprindelige folks unikke viden om bevarelse af klima og natur er nødvendig at inkludere i kampen mod klimaforandringer. I anerkendelse af dette, er der blevet oprettet en officiel platform for oprindelige folk og lokalsamfund i klimaforhandlingerne. Ved COP25 blev platformens 2-års arbejdsplan vedtaget, og det er nu vigtigt at sikre finansiering til implementeringen af denne. Det er også vigtigt, at platformen ikke bliver et sted, hvor oprindelige folks anliggender parkeres, men at menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder gives en central plads i alle forhandlinger”, udtaler Stefan Thorsell fra International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA), en NGO med sekretariat i Danmark, der støttede deltagelsen af oprindelige folks repræsentanter fra Nepal, Myanmar, Rusland Tanzania og Peru i COP25.

Handlingsplan for ligestilling i klimaindsatser blev forlænget og udbygget
Det er for længst bevist og anerkendt, at der er store kønnede aspekter i klimadagsordenen. Kvinder og børn rammes generelt hårdere af klimaforandringer pga. allerede eksisterende uligheder. Samtidig er inddragelse af kvinder og kønsperspektiver afgørende for effekten og bæredygtigheden af klimaindsatser. Til COP25 blev medlemslandene enige om at forlænge og udbygge sin Gender Action Plan. Planen indeholder helt konkrete aktiviteter for de næste fem år, som skal bidrage til at sikre, at ligestilling, kvinders rettigheder og særligt oprindelige folks rettigheder bliver integreret på tværs af alle klimaindsatser. "Nu fejrer vi først og fremmest vedtagelsen, men planen er selvfølgelig kun noget værd, hvis medlemslandene og FN-systemet fører aktiviteterne ud i livet", siger Ida Klockmann fra Sex & Samfund, som støttede deres ugandiske, kenyanske, etiopiske og malaysiske partneres COP25-deltagelse.

Danmark spillede en god rolle på COP25 
Den danske klimaminister Dan Jørgensen kom med en ny dansk klimalov og 70% målsætning til COP25, og det gav berettiget opsigt og ros på klimatopmødet. Blandt andet blev Danmark tildelt en ”solstråle-pris” af de internationale NGOer. ”Det at Danmark nu har vedtaget en ny bindende klimalov med en 70% målsætning, gav en rigtig god baggrund for, at Dan Jørgensen kunne spille en positiv rolle her på klimatopmødet” siger Troels Dam Christensen fra 92-gruppen. ”Nu håber vi, at Danmark og den danske klimaminister vil fortsætte de gode takter i den internationale klimaproces. Det er der brug for. Verden behøver i den grad klimalederskab, og Danmark må spille en væsentlig rolle her”.

For yderligere information kontakt følgende:

Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen, mobil +45 21 72 79 57, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

John Nordbo, CARE, mobil +45 61 27 07 45, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Gry Bossen, Verdens Skove, mobil +45 30 26 18 68, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Gunnar Olsen, VedvarendeEnergi, mobil +45 24 26 99 33, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Stefan Thorsell, IWGIA, mobil +45 53 73 28 42, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ida Klockmann, Sex & Samfund, mobil +45 25 39 30 01, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling er et netværk af 23 danske udviklings- og miljø-organisationer, se www.92grp.dk

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer