Her kan du læse mere om 92-gruppens høringssvar om Danmarks indsats i forbindelse med EU's position op til COP21
Høringssvaret er indsendt til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet den 31. august 2015.
Høringssvaret består af 92-gruppens kommentarer i forbindelse med det kommende klima/miljørådsmøde den 18. september 2015, hvor EU skal vedtage ministerrådskonklusioner om forberedelse af FN's klimakonference COP21 til december i Paris, Frankrig.
I høringssvaret pointerer 92-gruppen, hvordan COP21 bliver afgørende for kampen mod de globale klimaændringer. Derfor er det nødvendigt, at EU indtager en progressiv rolle i forhandlingerne. Danmark skal derfor fortsætte samt styrke sin indsats for at påvirke EU's positioner i progressiv retning de kommende måneder.
92-gruppen har en række konkrete anbefalinger til det samlenotat, som er sendt til høring forud for klima/miljørådsmødet den 18. september.
Vores kommentarer falder inden for følgende emner, hvor EU skal fastlægge sin position:
- Langsigtet mål,
- 5 årig review-periode,
- Indsatsen før 2020,
- Klimafinansiering og klimatilpasning,
- Skibs- og luftfart,
- Allianceopbygning,
- Nye markedsmekanismer.
Læs her alle 92-gruppens kommentarer til samlenotatet.