Det er ikke et grønt foregangsland, der bliver væk fra biodiversitetstopmødet
Det blev af gode grunde kaldt et »historisk dokument«, da alle verdens lande (med undtagelse af USA og Vatikanstaten) i 2022 vedtog biodiversitetsaftalen i Montreal.
Aftalen kan ses som naturens svar på Parisaftalen. Med den forpligtede det internationale samfund sig til at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030.
Aftalen har sat globale mål for naturbeskyttelse og genopretning, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og mobilisering af finansiering til biodiversitet – alt sammen med respekt for menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder.
Og nu tager verdenssamfundet temperaturen på, hvordan arbejdet skrider frem. I denne uge er biodiversitetstopmødet (COP17) i Armenien allerede i fuld gang. COP17 er FN’s internationale forhandlinger under Biodiversitetskonventionen og et afgørende pejlemærke for den globale indsats for biodiversitet i resten af dette årti.
COP17 kommer i kølvandet på en helt ny global statusrapport, der peger på, at Biodiversitetsaftalen kun i begrænset omfang – og alt for langsomt – bliver omsat til konkret handling.
Derfor er det helt afgørende med forhandlinger om fælles mål og midler, hvis vi skal bremse den accelererende biodiversitetskrise.
I det lys er det dybt foruroligende, at regeringen har valgt ikke at sende en eneste minister til FN’s biodiversitetstopmøde COP17 i Armenien – den relevante ressortminister ville være minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S).
Dårligt signal fra Danmark
COP17 er den første store prøve på, om verdenssamfundet er villigt til at omsætte biodiversitetsaftalens ambitioner til handling.
Resultaterne vil få stor betydning for de politiske prioriteringer, investeringer og internationale samarbejder, der skal afgøre, om det vil lykkes verden at standse og vende tabet af biodiversitet.
Når den globale status gøres op, og de næste vigtige skridt skal fastlægges, burde danske politikere være med til at sætte retningen. Ved at undlade at sende en minister reducerer vi Danmarks mulighed for at påvirke beslutningerne og bidrage til de løsninger, som er nødvendige for at vende udviklingen.
Samtidig signalerer det, at biodiversitet ikke prioriteres på linje med klima – selv om de to dagsordener er uløseligt forbundet.
Danmark har tidligere været repræsenteret med ministerdeltagelse. I 2024 deltog daværende miljøminister Magnus Heunicke i de afsluttende ministerforhandlinger under COP16-topmødet og annoncerede blandt andet et dansk bidrag på 100 millioner kroner til den globale biodiversitetsfond.
To medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg deltog også i delegationen.
Naturen kan ikke vente på, at Danmark har tid
Danmark er kendt for sin stærke forhandlingsposition ved FN’s klimatopmøder, hvor danske ministre har tradition for at stå stærkt og prioritere opbakning til den globale indsats mod klimaforandringerne.
Det er lige så vigtigt, at ambitiøse og progressive lande står stærkt og går forrest i forhandlingerne om biodiversitetskrisen.
Regeringens manglende prioritering af COP17 risikerer at svække Danmarks mulighed for at tage globalt lederskab på en dagsorden, der er afgørende for både natur og klima.
Danmark har gennem årtier opbygget et internationalt omdømme som et land, der engagerer sig konstruktivt i globale klima- og miljøforhandlinger. Vi har erfaring med naturforvaltning, grøn omstilling, udviklingssamarbejde og internationale partnerskaber.
Når verden gør status over biodiversitetsaftalen, bør danske politikere derfor være til stede, bidrage aktivt til forhandlingerne og sikre ambitiøse mål.
Biodiversitetskrisen er ikke mindre alvorlig end klimakrisen. Arter forsvinder i et historisk højt tempo, økosystemer forringes, og naturgrundlaget for menneskers liv, sundhed og forsyningssikkerhed er under pres.
Naturen kan ikke vente – det bør Danmark heller ikke.
