Klimaministeriets rapport om vores globale klimaaftryk er ubrugelig

Debatindlægget bragt i Klimamonitor 20. maj 2022.

Af Dan Belusa, analytiker i 92-gruppen 

To tredjedel af importens klimabelastning undlades i klimaministeriets "Global Afrapportering", skriver Dan Belusa, analytiker, 92-gruppens sekretariat, i dette debatindlæg. Ved ikke at erkende klimabelastningens fulde omfang modvirker rapporten at problemet takles - ligesom en alkoholiker, der nægter at erkende sit alkoholproblem. 

Klimaministeriet fremlagde 29. april den årlige ’Global Afrapportering’ (GA), der jævnfør klimaloven har til opgave at belyse CO2-effekterne af Danmarks import. Der er klare forbedringer siden den første Global Afrapportering i 2021.

Sojafoder har fået sit eget afsnit. Biomasse, som sidste år blev opgjort som nul CO2, opgøres i GA22 til at udlede 7 millioner ton CO2.

Trods forbedringerne er Global Afrapportering stadig næsten ubrugelig, fordi GA fokuserer på Danmarks forbrug og ikke Danmarks import. Forskellen er, at forbrugsopgørelsen fraregner CO2-udslip fra varer, der senere eksporteres, og dermed fraregnes to tredjedele af CO2-udslippet.

Global Afrapportering i strid med klimaloven


Bemærkningerne i Klimaloven, som etablerer GA, er ganske klare. GA skal belyse klimaeffekterne af Danmarks import.

Når Klimaministeriet i stedet belyser klimaeffekterne af Danmarks forbrug, giver det et langt lavere CO2-tal (63 millioner ton i stedet for 182 millioner ton CO2 , som er Danmarks globale klimaeffekter uden fratræk af eksporten).

Udover det lave tal giver valget af den forbrugsbaserede metode kun ulemper. Mest alvorligt er, at når eksporten fraregnes, så fraregnes også de klimaindsatser eksporterende virksomheder gør for reducere CO2-udslippet fra deres værdikæder.

Hensigten var naturligvis det stik modsatte, nemlig som Dan Jørgensen udtaler til Børsen at bruge GA til i samarbejde med virksomhederne at nedbringe klimaeffekterne af Danmarks import. Men det kan GA kun hjælpe med, hvis fremtidige GA’er fokuserer på hele importen, de 182 millioner ton.

Det høje tal angiver kun, at der er meget at udrette for det samarbejde ministeren skitserer. En fuld opgørelse af klimaeffekterne af Danmarks import vil, modsat den forbrugsbaserede opgørelse, være i stand til år for år at opfange de fremskridt virksomhederne opnår med at reducere CO2-udslip i deres værdikæder. Fremskridt som, fordi danske virksomheders værdikæder er globale, kan udbrede omstillingen til underleverandører i hele verden.

Klimaministeriet vildleder

Danmarks sojaimport er en god illustration af, hvordan Klimaministeriets valg af regnemetode vildleder om CO-effekten af Danmarks import. For at fodre Danmarks mange svin importeres sojaskrå fra Sydamerika, hvor produktionen af soja til danske svin resulterer i et udslip på over 6 mio. ton CO2 .

Men når Klimaministeriet beregner af Danmarks udslip til 63MT fraregnes ca. 95% af den danske sojas CO2-udslip.

Regnetricket er, at klimaministeriet fratrækker CO2-udslippet fra alle varer, der indgår i varer, som senere eksporteres ud af Danmark. Da cirka.95 procent af de danske svin eksporteres, medregner GA derfor kun 5% af det udslip som Danmarks sojaimport reelt er skyld i. Opgørelsesmetoden mindsker således eksporterhvervs incitament for klimahandling.

Forbrugsopgørelsen ænsede end ikke Corona

GA2021 var baseret på data fra 2019, og opgør Danmarks forbrug til 61MT. GA22 er baseret på tal fra corona-året 2020, hvor fly, biler og virksomheder i hele verden stod stille. Men GA22s forbrugsbaserede opgørelse formår end ikke at ænse pandemien. Tværtimod, ifølge GA22 steg det forbrugsbaserede udslip fra 61MT til 63MT.

Med det resultat er to konklusioner mulige: enten at nedlukningen af samfundet øger CO2-udslippet? Eller; at den forbrugsbaserede opgørelse er for ufintfølende til at opfatte en verdensomspændende pandemi, og dermed er totalt uegnet til at opfatte de mange små tiltag som virksomheder kan igangsætte.

Forbrugsaftrykket placerer klimaansvaret det forkerte sted
»61 pct. af udledningerne skyldes forbrug i de danske husholdninger«, fremhæves det som en »hovedresultat« i GA22. Det er et mærkeligt resultat at fremhæve, fordi det netop ikke er et »resultat«.

Fra ministeriets beslutning om at bruge forbrugsbaseret opgørelsesmetode følger det direkte, at alle udslip fra alle aktiviteter tilskrives den køber, der ikke sælger noget produkt videre til andre. »Resultatet«, at ansvaret for Danmarks udslip tillægges husholdninger og offentlige myndigheder, er således indbygget i ministeriets regnemetode.

Det er ligeledes indbygget i metodevalget, at virksomhedernes udslip per definition bliver nul. Virkeligheden er naturligvis det modsatte. Virksomheder har i langt højere grad end husholdningerne både ansvar og reelle muligheder for at reducere deres værdikæders udslip.

Hvor de fleste virksomheder tidligere knap nok tog ansvar for udslippet på deres egne fabrikker, er den nye norm at virksomheder sætter Paris-kompatible reduktionsmål for alle de råvarer og komponenter, der udgør deres værdikæde.

Klimaministerens hensigt om, at Global Afrapportering bruges som et værktøj for i samarbejde med virksomhederne at nedbringe klimaeffekterne ved Danmarks import, er derfor helt rigtigt tænkt. Men for at Global Afrapportering kan bidrage til den forandringsproces, så kræver det at næste Global Afrapportering fokuserer på hele udslippet.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer