SYNERGI: Kritik fra EU-Kommissionen cementerer regeringens utilstrækkelige indsats for at spare på energien

Af Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i SYNERGI

CO2-neutralitet kan reelt ikke lade sig gøre uden at spare på energien. Alligevel ser Danmarks energiforbrug ud til at stige frem mod 2030. Det er pinligt for et land med så grønt et selvbillede som vores, hvis ikke der bliver sat massivt ind for at mindske energispildet.

Rumænien, Malta, Cypern, Bulgarien, Ungarn, Grækenland og Danmark. Det er formentlig sjældent, de syv ikke videre homogene lande kan samles i én gruppe med én fællesnævner, mens de resterende 20 EU-lande placeres i den modsatte gruppe. Det er ikke desto mindre tilfældet i EU-Kommissionens gennemgang af landenes nationale energi- og klimaplaner (NECP), der afdækker landenes grønne strategier og virkemidler frem mod 2030.

Her fremgår det nemlig, at de syv er de eneste lande, hvis energiforbrug aktuelt ser ud til at stige frem mod 2030. Stik mod EU’s nuværende mål om samlet at spare 32,5 pct. af energien i 2030. Ifølge fremskrivningen vil Danmarks energiforbrug stige 7 pct. frem mod 2030. EU-Kommissionen kalder på den baggrund Danmarks ambitioner for at sænke energiforbruget for ”meget lave”. Det er mildest talt tåkrummende læsning, at et land, hvis regering har en ambition om at være en ”grøn stormagt”, roder rundt i den europæiske 4. division.

Energieffektivitet ikke en mulighed, men en nødvendighed
Men er det egentlig så vigtigt at spare på energien – særligt når ellen snart bliver grøn? Svaret er et rungende ”JA”!

Vedvarende energi og elektrificering kan ikke levere den grønne omstilling alene. I dag kommer kun ni pct. af vores samlede energiproduktion fra sol og vind. Samtidig vil alt fra store datacentre til ambitioner om over en million elbiler i 2030 selvsagt sparke behovet for energi voldsomt i vejret. Alene elbil-målet vil i 2030 kræve næsten dobbelt så mange ressourcer (9,1 GW), som de højtprofilerede energiøer til den tid ventes at kunne levere (5 GW). Derudover kommer den grønne omstilling af det almindelige elforbrug i fx bygninger, som i dag i høj grad dækkes af fossile brændsler.

Vi kan derfor groft sagt vælge at hinke af sted på et ben og satse på at opstille ekstremt mange vindmøller, solceller og højspændingsmaster. Eller vi kan gå på to ben og få gang i de energieffektiviseringer, som ifølge Klimarådet er blandt de mest effektive på vejen mod CO2-neutralitet – og billigste. Det anerkendte konsulenthus EA Energianalyse vurderer, at den grønne omstilling i Danmark bliver op mod 160 mia. kr. dyrere over de næste tredive år, hvis ikke vi kommer i gang med at reducere vores energispild. Det svarer til prisen på knap otte Storebæltsbroer.

Regeringen skal i renoveringstøjet – jo før, jo billigere, jo mere CO2 sparet
Op mod 19 af 20 bygninger i EU vil stadig stå i 2050. Bygningerne tegner sig for mere end en tredjedel af Unionens CO2-udledning og 40 pct. af energiforbruget. Vi går derfor glip af både energi-, CO2- og økonomiske gevinster hver eneste dag, vi udsætter nødvendige energibesparelser. SYNERGI foreslår regeringen:

1) Sæt et ambitiøst samlet energisparemål for 2030 – som I ville i opposition
2) Stil krav til kommuner og regioner om at mindske energispildet i deres bygningsmasse
3) Afsæt en stor del af de grønne genopretningsmidler fra EU til energieffektiviseringer

Regeringen har trukket på skulderen af EU’s kritik af dens indsats for at spare på energien og bl.a. henvist til klimaaftalen for energi og industri. Men regeringen har ikke fremlagt aftalens forventede effekt på energiforbruget, og det har ikke siden være muligt at få udleveret estimater. Intet tyder dog på, at regeringens foreløbige initiativer tilnærmelsesvis er nok til at indfri vores EU-forpligtelser. Derfor må EU-Kommissionens røde stempel på Danmarks NECP fortsat stå til troende: Danmark er lige nu et land med et stigende energiforbrug frem mod 2030.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer