Vedrørende: Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrænd-stofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love. På vegne af: 92-gruppen – Forum for bæredygtig udvikling.
Lovforslaget om VE-direktivet fra dec. 2018 (RED2) lader klimaministeren fastsætte regler om overholdelse af de til enhver tid gældende bæredygtighedskriterier . Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at Energistyrelsen vil udarbejde en bekendtgørelse og en håndbog vedrørende dokumentation for bæredygtighed og drivhusgasemissioner . Endelig vedtages den politiske aftalen fra 2. oktober 2020 med dette lovforslag. Dette høringssvar tager derfor afsæt i denne samlede pakke (RED2, 2.okt aftalen og den kommende bekendtgørelse og håndbog)
Høringssvaret omhandler primært biomasse (bæredygtighedskriterierne og hvordan RED2 dataindsamling bør udformes mht. at understøtte kravet i klimalovens §6) og Energifællesskaber.
DEL I: BIOMASSE
92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er i denne sammenhæng tegnet af: Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Klimabevægelsen, Rådet for Grøn Omstilling, VedvarendeEnergi, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden.
Som det fremgår i VE-direktivet (RED2) artikel 29, stk. 14, kan medlemslandene indføre yderligere kriterier for biomassebrændsels bæredygtighed.
Biomasse udgør 2/3 dele af Danmarks vedvarende energi i 2020 . Danmarks biomasse forbrug forventes fortsat at stige. Danmark har af denne grund et skærpet ansvar for, at sikre bæredygtigheden for den store mængde træbiomasse, der bruges til energi.
I 2018 var 53 pct. af træbiomassen (skovflis, træpiller, brænde og træaffald) og 95 pct. af træpillerne importeret .
Klimaloven fastsætter i §6 at klimaministerens årlige klimastatus bl.a. skal indeholde en ”Global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats”. Det præciseres i bemærkningerne til §6 at denne afrapportering også omfatter Danmarks negative globale påvirkning eksempelvis i forhold til forbrug. RED2 implementeringen giver mulighed for at indsamle langt bedre data end hidtil. Denne data muliggør at der fastsættes en baseline for Danmarks biomasseforbrug og efterfølgende årligt at afrapportere mht. hvorvidt det er lykkedes regeringen at mindske den negative påvirkning globalt af Danmarks høje biomasse forbrug.
Implementering af RED2 skal derfor gennemføres med hensyntagen til Klimaloven så det sikres at RED2-implementeringen samtidigt sikrer indsamling af den fornødne data til klimaministerens årlige afrapportering.
Punkt 1: Bemærkninger til den politiske aftale af 2. oktober 2020 om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energiaftalen om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi :
1a. Aftalen mangler sociale bæredygtighedskrav, herunder sikring af oprindelige og lokale folks rettigheder.
1b. Leverandører af biomasse bør både være (i) del af Parisaftalen, (ii) have en NDC der medregner arealsektoren og (iii) have love der bevarer/øger skovens kulstoflagre.
Både i RED2 og i aftalen af 2. okt. 2020 fremgår det at klimabæredygtigheden anses opfyldt hvis blot enten ii) eller iii) opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt til at sikre klimabæredygtighed blot at opfylde i) og ii). Det erkendes klart af lovforslaget (side 110) at Danmark importerer imidlertid også biomasse fra lande uden for EU. Disse lande har ikke nødvendigvis forpligtende klimaregulering, der omfatter LULUCF. Der er derfor ikke altid belæg for at regne afbrænding af biomasse som CO2-neutral. Det er korrekt. Løsningen er at Danmark gør det til en betingelse at både i), ii) og iii) skal være opfyldt.
1c. Formuleringen i sidste halvdel af iii) tillader at kulstoflagre reduceres: “har love om at bevare/øge kulstoflagre og –dræn og det dokumenteres, at emissioner fra LULUCF ikke overstiger optag”. Skove udgør en kulstofsvamp, der optager kulstof. Det er fuldt muligt at svampe-effekten mindskes uden at LULUCF-udslip overstiger LULUCF optag. EU’s skove optog f.eks. i 2000 396MT CO2. Ifølge fremskrivningen vil EU’s skove i 2050 kun være i stand til at optage 151MT CO2 . Selv hvis dette sker, vil EU skovene i 2050 stadig have et 151MT større optag end udslip. Dvs. selv dette eksempel hvor EU-skovenes kulstofsink reduceres med 250MT CO2 vil kunne opfylde iii-kravet om at LULUCF-udslip ikke overstiger LULUCF-optag. Hvis man blot sikrer, at LULUCF udledninger ikke overstiger optag, så øger man ikke kulstoflageret, som foreskrevet tidligere i samme sætning. Derfor bør sidste del af iii-sætningen formuleres (som b):” ..at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres indenfor en 10 årig horisont”.
1d. Behov for klarhed mht. tidsperioden for kulstoflagre.
For lande der ikke kan opfylde i), ii), iii) kræves (b) at “Der er indført systemer på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt”. Det er meget uklart.
I en klimasammenhæng er de næste 10 år altafgørende. Hvorimod “på lang sigt” i en skov-sammenhæng er +100 år. Da dette krav netop indføres for at sikre klimabæredygtighed bør det her være en klimamæssig tidsforståelse der anvendes. Tidshorisonten bør præciseres ved at “på lang sigt” erstattes med “indenfor en 10 år horisont”
Punkt 2: Opfyldelse af det danske klimakrav.
De ekstra danske bæredygtighedskriterier omhandler tre forskellige aspekter og hensyn:
Krav a) Dokumentation af at kulstoflageret ikke går tilbage, tager hensyn til klimaproblematikker.
Krav b) At kildeområdet skal være skovcertificeret, tager hensyn til biodiversitet og natur. skovcertificeringer, FSC og PEFC, dækker ikke skovenes kulstofindhold. Det er således forkert at bruge certificering til at beskytte kulstofpulje. Skovcertificeringer er således et naturkriterie.
Krav c) At kun restproduktet må anvendes, tager primært hensyn til at biomasse ressourcen anvendes fornuftigt jvf. affaldshierarkiet
De tre danske krav relaterer til tre forskellige former for bæredygtighed, hvorfor alle tre bør opfyldes så den klima-, biodiversitets- og ressource-bæredygtighed, som er tiltænkt med de ekstra danske krav, faktisk sikres. For at opnå dette skal “eller” udskiftes med “og”.
Behov for klare definitioner af de begreber som bruges i lovforslaget
Lovforslaget anvender en stribe begreber der endnu mangler at blive entydigt defineret, eller som pt. ikke er hensigtsmæssigt defineret. Det er således ikke muligt hverken for lovgivere, operatører eller høringspartnere objektivt at vurdere effekten af lovforslaget.
Punkt 3: Definition Restprodukter:
Under kravet til klimabæredygtighed, giver aftalen mulighed for at opfylde enten a, b eller c, hvoraf c giver mulighed for at vælge, at kun restprodukter må anvendes. Ifølge lovforslaget vil restprodukt “skulle dokumenteres på én af to måder: ved at dokumentere, at der ikke anvendes stammetræ over 20 cm i diameter eller ved at dokumentere at højst 50 pct. af det afsatte træ fra kildeområdet er afsat til energiformål”. (s153)
3a. Igen, skaber “eller” et alvorligt hul i lovgivningen.
Kravet om max 20 cm vil kunne opnå at biomasse kommer fra små træer og grene med en meget lille klimaeffekt mens det fritager store og gamle træer, der gør en stor klima- og biodiversitetsnytte ved at blive i skoven. Den positive effekt undergraves ved at tilføje “eller” op til 50% af alt træet, der tages ud af et “kildeområde” kan brændes som biomasse. Hele træer der blev undtaget med 20 cm kravet kan således under 50% kravet alligevel blive defineret som restprodukter. Meget gamle træer vil således godt kunne blive taget ud af skoven og brændt af som restprodukter. Dermed giver definitionen af rest slet ingen sikkerhed for at opnå klimabæredygtighed.
3b. Lovforslaget definition af restprodukter lever ikke op til affaldshierarki-forpligtelsen i RED2 artikel 3, stk. 3, om at DK’s implementering udformes under behørig hensynstagen til affaldshierarkiet jvf. direktiv 2008/98 , hvormed træprodukterne først anses som restprodukter til anden nyttiggørelse f.eks. energiudnyttelse, hvis de ikke kan b) forbedres med henblik på genbrug eller c) genanvendes
3c. Uklart hvordan det dokumenteres at biomasse fra træindustrien lever op til bæredygtighedskravene og affaldshierarkiet.
Lovforslagets nuværende definition af “restprodukter” sikrer således ingenlunde at der reelt at tale om rester eller at affaldshierarkiet overholdes jf. direktiv 2008/98. Løsningen er at udarbejde en definition for restprodukter der både gennemfører affaldshierarkiet og kræve max 20 cm tykkelse og at max 50% af biomassen fra et kildeområde må gå til energiformål.
Punkt 4: Definition af “kildeområde”
Både bæredygtighedskravet, samt kravet til klimabæredygtigheden referer til systemer og love på kildeområdeniveau. RED2 uklare definition af begrebet beskriver kildeområde som et: “geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stammer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrækkeligt ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds – og lovlighedskarakteristik kan vurderes .
Det fremgår end ikke, hverken fra RED2, fra lovforslaget eller fra 2. okt aftalen, om det er myndighederne, der fastlægger kildeområdet eller om ligefrem bliver op til de kommercielle aktører selv at fastlægge kildeområdet.
Vi opfordrer til at kildeområder som minimum defineres efter følgende principper:
A. At kun områder som ejes eller forpagtes af leverandøren, kan medtages i et “kildeområde”. Dette vil forhindre at en ikke-bæredygtig skovejer medtager naboens bæredygtigt drevne skov eller et nærliggende naturreservat i sit eget “kildeområde” og derefter kan fælde hele sin egen skov og stadig opfylde kravet om at max 50% af træet i kildeområdet brændes til energiformål.
B. At indberetningen af kildeområdet ikke må udelukke områder, som leverandøren ejer/råder over. Dette vil forhindre at en skovejer ikke blot kan opfylde bæredygtighedskriterierne ved at tilpasse “kildeområdet” så det ikke medtager arealer vedkommende har forvaltet ikke-bæredygtigt.
C. Det må ikke være op til leverandøren selv at indberette/definerer kildeområdet. Kildeområder der foreslås af leverandøren bør godkendes af myndighederne.
Punkt 5: Områder af særlig værdi identificeres og beskyttes
Aftalen af 2. okt. 2020 indfører krav om at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes. Samt krav om hensyn til særlige arter. Kravet dækker alle leverandører, både inden- og udenlandske, som leverer biomasse til dansk energiproduktion. De to opgaver, at identificere og at beskytte, vil formentligt kræve lidt tid at få på plads. For at undgå at værdifulde og særlige arter bliver skovet og brugt til energiproduktion inden de er blevet identificeret og beskyttet, må det fra start etableres at:
A. For FSC-certificerede skove kan det antages at særligt værdifulde områder er blevet identificeret og beskyttet.
B. For ikke FSC-certificerede skove må det kræves at leverandøren kan dokumentere at området biomassen stammer fra er “ikke-beskyttelsesværdigt”. Dette skal kunne dokumenteres før biomasses kan bruges til dansk energiproduktion.
C. Der mangler en specificering af hvilke kriterie man vil bruge ved identifikation af de særligt værdifulde områder. Det er vigtigt at referere klart til standarder eller redskaber der har klare definitioner og krav til registrering. Eksempelvis Naturstyrelsens redskaber til naturværdibedømmelse , HCV toolkits eller robuste certificeringsstandarder (FSC).
Punkt 6: Andre uklarheder
Det bør mht. kravet om at fældede skove genplantes (lovforslaget s43) gøres klart at man ikke må erstatte naturskove med f.eks. plantager med eksotiske arter. Artssammensætningen og brug af hjemmehørende arter er afgørende for, at der skabes de samme levesteder for biodiversitet i de genplantede skove.
Punkt 7: Udformning af biomasse-dataindsamling
De virksomheder der bruger biobrændstoffer har allerede siden RED1, i 2009, årligt indleveret en mængde data vedrørende hvert parti biobrændstof de har indkøbt og anvendt. Denne dataindsamling udvides med RED2 til nu også at gælde danske virksomheders forbrug af biomasse. RED2 og aftalen fra 2. okt. nødvendiggør under alle omstændigheder, at de virksomheder der bruger enten biomasse eller biobrændstoffer for hvert parti indsamler den fornødne data for at dokumentere at biomassen/biobrændstoffet overholderbæredygtighedskravene fra RED2 og de danske krav fra folketings-aftalen fra 2. okt. Det er vigtigt at den kommende bekendtgørelse og håndbog sikrer, at denne data indleveres til Energistyrelsen, uanset om der også er tredje parts verificering.
Denne dataindsamling bør i DK implementeres med henblik på at den skal opfylde flere formål:
7a. Muliggøre kontrol af at CO2-reduktionskrav opfyldes, jvf. RED2 art 29(10) og 2.okt aftalen
RED2 art 29(10) stiller krav om at biobrændstoffer skal reducere med mindst 50-65% ift. fossil; biomasse skal reducere med mindst 70-80%. Ft-aftalen fra den 2. okt. 2020 skærper reduktionskravet til biomasse til 75-83% ift. fossilt . Bioenergi der ikke opfylder disse krav må, jvf. art 29(1) ikke medregnes til DK’s VE-forpligtelse og må ikke modtage afgiftsfritagelser eller anden offentlig støtte. RED2 trådte i kraft i dec. 2018. Det er således allerede ulovligt hvis DK udbetaler støtte eller giver afgiftsfritagelser til biomasse partier, der ikke kan dokumentere at de opfylder kravene. Virksomhederne har således også en klar egeninteresse i at dokumentere at CO2-udslippet for hvert parti biomasse de indkøber/bruger opfylder reduktionskravene.
RED2 oplister CO2-standardværdier for de forskellige biomasseråvarer (feed stocks) og produktions- processer for diverse typer biomasse og biobrændstoffer (RED Bilag V og VI). Uanset om virksomheden bruger RED2s standardværdier eller foretager egen beregning af biomassens CO2-udslip vil det fra denne data foreligge detaljerede informationer om råmateriale, oprindelse, gCO2/MJ mm.
Kravene til hvordan virksomhederne indleverer denne data er afgørende for om denne data også kan anvendes til opfyldelse af andre formål, som f.eks. klimaministerens årlige klimastatus jvf. Klimalovens §6 (pkt. c herunder).
7b. Muliggøre kontrol af krav om miljøbeskyttelse overholdes, jvf. 2.okt-aftalen.
Aftalen fra 2.okt sætter mht. biomasse ”krav om at særligt værdifulde områder identificeres og beskyttes. Samt krav om hensyn til særlige arter”. Aftalen sætter endvidere krav om fx at virksomhederne dokumenterer at skovens kulstofpulje i kildeområdet ikke går tilbage på kort mellemlang sigt. Begge krav er områdespecifikke. For at kunne dokumentere at disse områdespecifikke krav overholdes er det derfor nødvendigt, at den data virksomhederne indleverer, indeholder præcise koordinater for det kildeområde det pågældende parti biomasse stammer fra.
7c. Levere baseline og årlig opdateret data til klimaministerens årlige klimastatus.
Klimaloven fastsætter i §6 at klimaministerens årlige klimastatus bl.a. skal indeholde en ”Global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats”. Det præciseres i bemærkningerne til §6 at denne afrapportering også omfatter Danmarks negative globale påvirkning eksempelvis i forhold til forbrug. Hensigten med klimastatus er at DK gradvist reducerer DK’s globale fodaftryk fra brug af biomasse og biobrændstof. Bestemmelserne om dataindsamlingen under RED2 skal derfor tilrettelægges så den indkomne data også understøtter klimaministerens årlige status herunder mængde; hvilke råmaterialer der anvendes; oprindelsessted, CO2 fra procesenergi, hvilken certificeringsordning der er brugt mm.
7d. Tilskynde virksomheder til at vælge biomasse og biobrændstof med bedst muligt feed stocks (lavt udslip og højt naturbeskyttelsesniveau).
RED2 er opmærksom på at efterspørgsel på biobrændstoffer forårsager afskovning (ILUC), som i RED2 kaldes “høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen”). Kommissionens egne ILUC-studier (Mirage og Globiom) har fastslået at ILUC-problemet er særligt alvorligt for biodiesel, hvor både raps-, palme, soja- og solsikkeoliediesel har større udledning end de fossile brændstoffer de erstatter når ILUC medregnes (nedenstående figur baseret på EU’s egen data). RED2 ville derfor udelukke biobrændstoffer med høj ILUC. Dette skulle jvf. RED2 art 26(2) ske ved en efterfølgende retsakt.
Den efterfølgende retsakt, Kommissionens forordning 2019/807, kom i marts 2019. På det tidspunkt havde Kommissionen øjensynligt tabt modet mht. at udelukke høj-ILUC-biobrændstoffer. Forordning 2019/807 forbyder kun palmeolie, mens raps, solsikke og sojaolien fortsat er lovlige at bruge. Da disse værre-end-fossilt typer biodiesel således fortsat er tilladt i EU, er Danmark, jvf. RED2 art 29(12), desværre også afskåret fra at forbyde dem nationalt. De tilbageværende muligheder for at begrænse DK’s brug af klimaskadelig biodiesel er ad frivillighedens vej, at tilskynde danske virksomheder til at fravælge de klimaskadelige typer biobrændstoffer. Tilsvarende bør det forsøges mht. biomasse at stimulere de danske virksomheder til at bruge så lidt og så bæredygtigt biomasse som muligt. For at stimulere dette frivillige fravalg er det vigtigt at Energistyrelsen, på baggrund af data fra virksomhedernes egne indberetning, årligt fremlægger objektiv information om hvilke typer biobrændstoffer og biomasse de enkelte virksomheder har benyttet.
7e. Tilskynde virksomheder og lokale varmeforsyningsselskaber til at vælge ægte VE-løsninger frem for brændselsbaseret VE.
Ægte vedvarende energi udgør kun 27% af den vedvarende energi der anvendes i DK. De resterende 73% af den vedvarende energi er brændselsbaseret. Af disse er biogas, som er produceret på ægte affaldsprodukter, ikke problematiske. Biomasse og biobrændstoffer lægger derimod beslag på store landarealer og er derfor langt mindre ønskelige end ægte VE som vind og sol.
CO2 fra afbrænding af biobrændstoffer og biomasse udgjorde i 2019 et udslip på 19 MT-CO2 . Ifølge IPCC’s regler skal disse 19 MT bio-CO2 ikke medregnes i det CO2 regnskab DK indleverer til UNFCCC/EU, fordi træet i princippet allerede er medregnet som afskovning i de globale opgørelser. På lokalt niveau er der derimod gode grunde til at medregne noget bio-CO2, så det bliver tydeligt for virksomheder og lokale beslutningstagere at brændselsbaseret VE (f.eks. biobrændstoffer og biomassekedler) ikke er helt så godt et valg som de ægte VE-løsninger (fx varmepumper og elbiler på vindstrøm) som ikke kræver brændsel.
Med implementeringen af RED2 indsamles der data for CO2-udledning fra den biomasse og biobrændstoffer der bruges i Danmark. Med denne data har Energistyrelsen en værdi >0 gCO2/MJ for de bæredygtige biobrændstoffer og biomasse der anvendes. Disse værdier >0gCO2/MJ for de forskellige typer bioenergi bør fremover offentliggøres i Energistyrelsens årlige energistatistik (i stedte for det 0gCO2/MJ) der optræder pt.
En >0gCO2/MJ-værdi for biomasse kan muligvis også gøre det lettere for fjernvarmeselskaber at få investering i varmepumper godkendt. Når både biomassekedler og varmepumpe opgøres som 0gCO2 er kommunerne jvf. kravet om positiv samfundsøkonomi (og varmeselskabets beslutningstage jvf. hvile-i-sig-selv princippet), forpligtet til at vælge den af de to “ens” løsninger der har bedst samfundsøkonomi. Dette har hidtil bidraget til at varmepumper blev fravalgt til fordel for mere biomasse. Ved at indføre en officiel værdi >0gCO2 for biomassen vil det fremgå at de to løsninger (biomasse og varmepumper) ikke er ens. Hvorfor kravet om positiv samfundsøkonomi ikke bør komme i spil.
DEL II: KOMMENTAR TIL ÆNDRING AF VE-LOVEN OM VE FÆLLESSKABER
92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er i denne sammenhæng tegnet af: Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Klimabevægelsen, VedvarendeEnergi, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden.
EU’s elmarkedsdirektiv (EU) 2019/944, EU’s vedvarende energi direktiv (EU)2018/2001 og elmarkedsforordningen, EU2019/943 art. 5 kan blive vigtige for den grønne omstilling i Danmark. De bør gennemføres så de giver bedre muligheder for lokal og folkelig deltagelse i omstillingen af elproduktion og forbrug.
Punkt 8: Den gennemførsel der beskrives i lovforslaget, giver ikke en rimelig eller tilstrækkelig gennemførsel af ovenstående EU-direktiver for at understøtte VE-fællesskaber.
Vi opfordrer derfor til at nedenstående forslag indføjes i lovforslaget:
8a. Lovforslaget giver, med en ny §21 a, Klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler for VE-fællesskaber, der ikke producerer el. Dermed gennemføres RED2 ikke for elproducerende VE-fællesskaber og undtagelsen for elproducerende VE-fællesskaber bør derfor fjernes. Det bør samtidig bemærkes at VE-fællesskaber, der kan defineres som borgerenergifællesskaber, skal følge regler og have rettigheder som disse.
8b. Da de fleste VE-fællesskaber, der ikke producerer el, er fjernvarmeselskaber, som allerede er reguleret med Varmeforsyningsloven, bør det fastslås at reglerne for varmeproducerende VE-fællesskaber skal fastsættes under hensyntagen til Varmeforsyningsloven, som sikrer at større fællesskaber, der leverer varme til kunderne drives efter hvile-i-sig-selv princippet og leverer varme til alle interesserede indenfor deres varmeforsyningsområde.
Punkt 9: Dele af RED2’s regler er ikke gennemført med det foreliggende udkast til ændret VE-lov og bør derfor tilføjes i det endelige lovforslag.
9a. Specifikt skal VE-loven gøre det klart, at regler fastsat af ministeren skal give et gunstigt regelsæt for VE-fællesskaber, som angivet i RED2 artikel 22(1), og for VE-egenforbrugere, som angivet i RED2 artikel 22(6).
9b. Det fremgår at RED2 artikel 22(3), at Danmark skal vurdere barrierer og potentialer for VE fællesskaber. En sådan vurdering er ikke med i lovforslaget, ligesom der ikke er henvisninger til den. En sådan vurdering er vigtig for fastsættelse af regler for VE-fællesskaber og bør derfor gennemføres snarest, samt bør det indgå i arbejdet med loven og beskrives i bemærkningerne til loven. Vi mener bl.a. at det er en barriere:
• At der skal afregnes fuld distributions-og transmissionstarif ved transport af el, fra et medlem af et VE-fællesskab til et andet.
• At VE-fællesskaber skal registreres som el-handlere og skal have fuldt balanceansvar, også for mindre elproduktionsanlæg under 200 kW.
9c. Det fremgår af udkastet i bemærkningernes afsnit 3.3 at en række forhold for VE-fællesskaber med mellemstore virksomheder skal reguleres i elforsyningsloven; men forslagene i bemærkningerne er ikke med i selve udkastet til lovforslag. Det bør de være.
9d. De fremgår af bemærkningerne til lovforslaget afsnit 3.3.2.2 at fordele ved nærhed mellem produktion og forbrug begrænses ved at de fordele, der vil kunne gives VE-fællesskaber pga. nærhed og evt. samtidighed mellem produktion og forbrug, vil skulle vige for udgangspunktet om forbud mod geografisk differentiering af tariffer. Det er i modstrid med RED2’s bestemmelser om at der skal være et gunstigt regelsæt. Så vidt vi forstår bemærkningerne, kan et distributionsselskab vælge at give en gunstig tarif til VE-fællesskaber, der tilgodeser fordele. Det er dog ikke rimeligt at dette overlades til distributionsselskabet godt befindende.
9e. Udkastet gennemfører ikke reglerne i RED2 artikel 21 for VE-egenforbrugere. De skal også gennemføres i VE-loven. Der skal ikke være uberettigede eller ikke-proportionale restriktioner eller omkostninger ved forbrug af egenproduceret VE-baseret elektricitet.
