Af: Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen
Videnskaben er klokkeklar. Det haster i den grad med klimahandling, hvis vi skal undgå de mest katastrofale klimaændringer. Det er handling de næste få år, der bliver afgørende.
Det er baggrunden for, at vi i 2019 stod bag borgerforslaget til en dansk klimalov: At Danmark ikke havde nogen klimamål på den korte bane. Nu har vi så fået en klimalov, og efter valget en regering og et folketing med det grønneste mandat nogensinde. Befolkningen har klart og tydeligt vist, at de ønsker mere klimahandling
Så det er nu regeringen og Folketinget skal sætte handling bag ordenen og løfterne. Nu vi skal tage de politiske beslutninger, der klart og tydeligt viser, at vi er på vej mod at nå de 70%
Og ja der er taget politiske beslutninger – aftaler på energi, industri og affald før sommerferien, og nye aftaler på transport og landbrug på vej. Men fælles for dem alle er, at ambitionsniveauet er for lavt. Med de aftaler, der er indgået ind til nu, har vi kun kurs mod at nå ca. en fjerdedel af de 70% i 2030, og selv med nye aftaler på transport og landbrug, er der på nuværende tidspunkt ikke meget der tyder på, at vi når væsentligt højere.
For nyligt spillede regeringens således ud med et meget uambitiøst udspil på transport. Kun 500.000 elbiler i 2030, der vil medføre en samtidigt forventet vækst i antallet at benzin- og dieselbiler på 100.000 i 2030. Altså flere fossilbiler end i dag! Og derudover satses der på øget iblanding af biobrændstoffer, der med stor sandsynlighed vil lede til øget jagt på landbrugsland, skovrydning og dermed drivhusgasudledning og biodiversitetstab. Det er ikke den løsning, vi har brug for.
På landbrug er der ikke udsigt til, at det bliver lettere. Slet ikke for en regering, der ind til nu ser ud til at gå efter en strategi, hvor den grønne omstilling ikke må koste noget, ikke kræve ændret adfærd for os borgere, eller pålægge erhvervslivet nogen nye afgifter.
Regeringens ministre har sågar på det seneste været ude og advare mod for stor hast i klimaomstillingen og advokere for en ”hockeystav-tilgang”, hvor de store CO2 reduktioner først sker tæt på 2030, når vi har udviklet bedre teknologi. Paradoksalt, da hele formålet med klimaloven og 70% målet var at undgå, at vi udskød handling – var at undgå hockeystaven!
Regeringen sætter i stedet – og i alt for høj grad – sin forhåbning til nye uprøvede teknologier. Teknologiudvikling er godt og vigtigt, men må ikke blive en sovepude. Ikke mindst den store satsning på CCS - at indfange og deponere CO2 i undergrunden - fylder alt for meget i regeringens planer, og på et meget usikkert grundlag
Derfor er det med god grund, at der nu rejser sig et nyt folkeligt krav om stærkere handling. Med god grund, at de unge er på gaden og demonstrerer. Med god grund at ledende aviser bringer opråb og appeller til regeringen fra en bred del af det danske samfund om at vise mere handlekraft og lederskab. For det er ikke grønt lederskab at ville skubbe en stor del af den nødvendige omstilling ud i fremtiden og vente på ny usikker teknologi. Det vil man også kunne gennemskue ude i verden, hvor vi ellers gerne vil have, at den danske model skal overbevise andre lande.
Regeringen er med den nuværende kurs ved at tabe det grønne lederskab, og dermed befolkningens tillid og håb. Det har vi ikke råd til. Derfor er det afgørende, at regeringen og Folketinget nu påtager sig det historiske og folkelige mandat, der er givet, og sætte langt mere ambition på den grønne omstilling. Det er nu og de næste få år det skal ske, og vi har akut brug for større politisk lederskab og handlekraft, hvis det skal lykkes.