Pressemeddelelser fra COP21, lørdag 12/12 og søndag 6/12 2015

Pressemeddelelse om den nye globale klimaaftale på FN klimakonferencen in Paris, COP21

Lørdag den 12. december 2015

Danske NGOer: Klimaaftalen i Paris er vigtigt skridt fremad – men der skal mere handling til nu, for at redde klimaet

Den nye globale klimaaftale fra klimatopmødet COP21 i Paris, er et vigtigt skridt fremad i kampen mod de globale klimaændringer, mener danske miljø- og udviklingsorganisationer, der deltager i klimatopmødet i Paris (COP21). Aftalen, der for første gang indeholder klimaplaner fra næste alle verdens lande, indeholder vigtige beslutninger om blandt andet de globale klimamål og klimafinansiering til de fattige og sårbare lande. Samtidigt giver aftalen dog ikke den nødvendige sikkerhed for den styrkede klimaindsats, der er nødvendig for at undgå de farligste klimaændringer, og derfor er der brug for en forstærket indsats de næste få år, hvis det skal lykkes at standse klimaændringerne i tide.

Den nye klimaaftale er en god start – men der skal mere til

”Den nye klimaaftale i Paris er en god start for den styrkede indsats, der er nødvendigt de næste år for at redde klimaet”, siger Troels Dam Christensen, koordinator i NGO-netværket 92-gruppen. ”Aftalen samler for første gang klimaplaner for næste alle verdens lande, og indeholder en række vigtige beslutninger. Men den bringer os kun noget af vejen mod målet.”

Danmark må også tage ansvar

De klimaplaner, landene har meldt ind for klimatopmødet, er langt fra tilstrækkelige til at sikre kloden mod farlige klimaændringer. ”Den nye globale klimaaftale bliver kun en virkelig succes, hvis verdens lande skruer op for indsatsen i de kommende år. Landenes klimaplaner skal bringes i overensstemmelse med det nye globale klimamål om at stræbe efter at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader. Derfor var det afgørende, at den nye aftale sikrer, at landene hæver deres klimamål hurtigt,” siger John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden. ”Danmark må ikke lurepasse. Målet om 40% reduktion af udslippet af drivhusgasser i 2020 skal nås, og der skal skabes klare sigtelinjer for en mere ambitiøs klimapolitik for de næste 10 år.”

Aftalen gav nye løfter om klimafinansiering – de må nu indfries

Øget støtte til de fattige landes klimaindsats og tilpasning til klimaændringerne er afgørende. Her bringer den nye klimaaftale vigtige fremskridt. ”Der er positivt, at der nu er en aftale om, hvordan de fattigste landes klimaarbejde skal støttes i fremtiden. Uden støtte kommer der ikke nogen handling i mange af ulandene, og netop handling er noget vi alle har rigtigt meget brug for,” siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp. ”Det er et godt resultat, og nu må det sikres, at de rige lande, inklusiv Danmark, så også lever op til deres løfter og yder den støtte, de har lovet. Kun sådan kan vi sikre en bæredygtig fremtid for alle”.

Den nye aftale sender et klart signal om, at den fossile æra er ovre

Med den nye klimaaftale vedtager verdens lande også et overordnet globalt klimamål, samt at landene ikke alene skal tilstræbe en maksimal global temperaturstigning på 2 grader, men at der også skal arbejdes for, at temperaturstigningen ikke bliver mere end 1,5 grader, som ønsket af en lang række fattige og sårbare lande. ”Vedvarende energi er godt i gang med at vinde kampen mod fossile brændsler, men denne udvikling skal accelereres yderligere. Det nye globale klimamål sender et stærkt signal til verden om, at en hurtig udfasning af kul, olie og andre fossile brændstoffer samt omstilling til 100% vedvarende energi senest i 2050, er den eneste vej frem – især med tanke på, at vi nu sigter efter at begrænse temperaturstigningen til 1.5 grad,” udtaler Jens Mattias Clausen fra Greenpeace. ”Alle verdens lande, herunder EU og Danmark må nu skærpe deres klimaindsats, for at leve op til disse nye globale klimamål.”

Aftalen indeholder første globale mål om klimatilpasning - men udvander loss & damage

For de fattige lande var det afgørende, at den nye klimaaftale kom til at indeholde en større indsats for tilpasning til klimaændringerne og håndtering af de værste konsekvenser af klimaforandringerne, såkaldt loss & damage. Politisk koordinator for CARE Danmark, Alexander Ege udtaler: "Aftalen leverer et forøget fokus på klimatilpasning. Verdens lande har vedtaget det første globale mål om klimatilpasning nogensinde. Det er dog afgørende, at de rige lande leverer tilstrækkelig offentlig finansiering til klimatilpasning i de kommende år."

Et andet vigtigt område for udviklingslandene var en anerkendelse af loss & damage. Her udtaler Alexander Ege: "Loss & damage har fået sit eget afsnit og er for første gang anerkendt på lige niveau med klimatilpasning i en international aftale. Desværre har de rige lande valgt at politisere loss & damage her i forhandlingerne og indholdet er blevet meget udvandet. Hvad der står i aftalen er et afsæt, men som vi kommer til at opleve flere og voldsommere klimaforandringer, bliver verdens ledere nødt til at komme tilbage og opjusterer ambitionerne."

Naturhensyn og oprindelige folks rettigheder står for svagt i klimaaftalen

Skovene står for 10-15% af verdens udledninger af CO2 – svarende til hele EU’s eller hele transportsektorens udledninger. Selvom rettigheder, biodiversitet og klimahensyn til en hvis grad er inkluderet i artikel 5 i aftalen om reducering af udledninger fra skovrydning, så står ”oprindelige folks rettigheder” og ”økosystemers integritet” alt for svagt i forhold til at opnå en stærkt og effektiv klimaaftale. Oprindelige folk er igennem deres territoriale rettigheder til tropisk regnskov anerkendt som skovens bedste beskytter og dette er til fordel for klimaet. ”Den nødvendige klimaindsats vil ikke være mulig uden, at man sikrer oprindelige folks rettigheder bedre end det er sket i aftalen,” forklarer Jakob Kronik, international chef i miljøorganisationen Verdens Skove.. ”Derudover er intakte økosystemer afgørende for reguleringen af klimaet både lokalt og globalt. Beskyttelsen af oprindelige folks rettigheder har vist sig at være en effektiv måde til at sikre sunde økosystemer.”

Der er allerede flere eksempler på konflikter og problemer i forbindelse med klimaprojekter, hvor lokale oprindelige folk ikke er blevet behørigt inddraget. “Det er stærkt problematisk, at fjerne oprindelige folks rettigheder fra hovedteksten til klimaaftalen, et dokument, der potentielt kan betyde rigtigt meget for oprindelige folks livsvilkår og muligheder i fremtiden”, mener også Kathrin Wessendorf, programkoordinator i rettighedsorganisationen IWGIA.

For yderligere information kontakt følgende:

Troels Dam Christensen, koordinator, 92-gruppen, mobil +45 21 72 79 57, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

John Nordbo, WWF, mobil + 45 21 34 22 92, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, mobil +45 29 70 06 09, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jens Mattias Clausen, Greenpeace , mobil +45 60 13 17 48, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alexander Ege, CARE, mobil +45 28 72 29 44, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kathrin Wessendorf, IWGIA, mobil +45 29 42 90 34, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jakob Kronik, Verdens Skove, +45 41 98 48 98, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling er et netværk af 23 danske udviklings- og miljø-organisationer, se www.92grp.dk

 

----------------------------------------------------------------

92-gruppens pressemeddelse søndag den 6. december 2015

FN klimakonference COP21 i Paris, Frankrig

COP21 klimatopmødet i Paris går nu ind i den afgørende uge - Danmark og EU må spille en mere ambitiøs rolle
Klimatopmødet i Paris, COP21 går nu ind en den afgørende uge, hvor ministrene overtager forhandlingerne. Forhandlingerne er i første ugen gået langsomt fremad, og meget udestår, før en ny klimaaftale kan vedtages. Med de mange uafklarede elementer er der en stor risiko for, at ambitionsniveauet vil falde i den sidste forhandlingsuge, med mindre de mest ambitiøse og progressive lande øger deres indsats. Danske miljø- og udviklingsorganisationer peger på, at EU må være langt mere aktiv og ambitiøs i forhandlingerne, herunder ændre sin position på vigtige områder, og at Danmark, med energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Christian Lilleholdt i spidsen, har en vigtig rolle at spille for at sikre, at dette sker.

EU spiller ikke den nødvendige rolle – Danmark må være med til at ændre dette
"Vi har i første forhandlingsuge set forhandlingerne bevæge sig langsomt fremad, meget er stadig uafklaret og der er en alvorlig risiko for, at de vigtigste elementer i aftaleteksten nu falder ud i de afsluttende forhandlinger" siger Troels Dam Christensen, koordinator i NGO-netværket 92-gruppen. "EU har ikke spillet den nødvendige førende og ambitiøse rolle, og Danmark må nu kaste alle kræfter ind for at ændre på det her i den sidste og afgørende uge af forhandlingerne. Ellers når vi ikke en tilstrækkelig aftale, og verden risikerer at blive låst fast på en udvikling, der ødelægger klimaet."

EU og Danmark må sikre en tilstrækkelig mekanisme til at øge ambitionsniveauet
EU spiller en uheldig rolle ift. at sikre, at landenes mål for at reducere udslippet af drivhusgasser øges i løbet af de næste få år. "De mål, som verdens lande har meldt ind før COP21, er helt utilstrækkelig til at undgå farlige klimaændringer" udtaler John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden. "Derfor må aftalen sikre, at landene øger deres mål, inden den nye klimaaftale træder i kraft i 2020 og med korte intervaller derefter. Men EU forsøger at undgå at skulle sætte nye mål for 2025, og er dermed på det forkerte hold i forhandlingerne. Danmark, som hidtil har støttet EU’s linje, bør lægge kursen om og kæmpe for, at ambitionsniveauet øges.”

Der er brug for mål og sikkerhed for klimafinansieringen til udviklingslandene nu
Støtte til de fattige og sårbare udviklingslande er en afgørende forudsætning for den nødvendige klimaindsats og for den nye klimaaftale. Desværre har de rige lande, herunder også EU, længe forsøgt at undgå konkrete aftaler på området. "Det er helt afgørende, at der hurtigst muligt kommer sikkerhed og mål for den klimafinansiering, som de rige lande skal yde til de fattigste og mest sårbare udviklingslande, siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp. "Danmark og EU har her siddet på hænderne for længe. Det må ændres nu, hvis vi skal have nogen chance for en klimaaftale med tilstrækkeligt ambitionsniveau.”

Et klart langsigtet mål om 100% vedvarende energi er nødvendigt
Den nye klimaaftale skal også sætte et langsigtet mål for den globale klimaindsats. Også her er der brug for en forstærket indsats fra EU og Danmarks side. "Det er afgørende, at Paris udstikker en klar retning mod et globalt samfund, der kører på 100% vedvarende energi senest i 2050”, udtaler Jens Mattias Clausen fra Greenpeace. ”Uden for konferencecentret er der mange ting, der går i den rigtige retning, men denne udvikling skal accelereres yderligere, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor har vi brug for et stærkt langsigtet mål i aftalen, der sætter verden på rette kurs - og her skal EU og Danmark meget mere på banen."

De fattige landes tab og skader (”Loss and Damage”) må sikres plads i aftalen
Anerkendelsen af, at klimaforandringerne kan blive så voldsomme, at der er mennesker, der ikke længere kan leve hvor de gør i dag - for eksempel på stillehavsøer, der bliver totalt oversvømmet - har fyldt meget i den første uge af forhandlingerne. De mest klimasårbare lande, herunder ø-stater og mange af verdens fattigste lande, vil ikke tilslutte sig en klimaaftale, uden at disse klimaforårsagede tab og skader – de såkaldte Loss & Damage – bliver anerkendt.

"Det nytter ikke noget, at der er lande, der vil lukke øjnene for omfanget af klimaforandringerne og stikke hovedet i sandet." siger politisk koordinator ved CARE Danmark, Alexander Ege. "De fattigste og mest sårbare lande rammes langt hårdere af klimaforandringerne end for eksempel Danmark. For dem handler det ikke om at vende sig til mere voldsomt vejr som stormen Gorm, men om overlevelse, bevarelsen af deres kultur og fremtiden for deres land. Danmark skal komme på banen nu, og støtte de svageste lande og være med til at sikre, at tab og skader (”Loss & Damage”) bliver en selvstændig del af den endelige aftale.”

Danmark må sikre, at EU støtter indfødte folks rettigheder
"Omkring 200 oprindelige folks repræsentanter deltager i COP21, deriblandt en delegation fra Grønland. Der er høje forventninger til, at Danmark fortsæt er foregangsland i at støtte oprindelige folks kollektive rettigheder, også i en klimaaftale, siger Kathrin Wessendorf fra IWGIA.

”At beskytte oprindelige folks rettigheder er en effektiv måde at sikre sunde økosystemer, såsom regnskovene, der er væsentlige for verdens CO2 regnskab. Desværre har EU, og hermed Danmark, indtil videre været en af de parter, der ikke har vist støtte til oprindelige folks kollektive rettigheder i klimaaftalen,” udtaler Jakob Kronik fra Verdens Skove.

For yderligere information kontakt følgende:

I Paris

Troels Dam Christensen, koordinator, 92-gruppen, mobil +45 21 72 79 57, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

John Nordbo, WWF, mobil + 45 21 34 22 92, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, mobil +45 29 70 06 09, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jens Mattias Clausen, Greenpeace , mobil +45 60 13 17 48, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alexander Ege, CARE, mobil +45 28 72 29 44, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kathrin Wessendorf, IWGIA, mobil +45 29 42 90 34, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jakob Kronik, Verdens Skove, +45 41 98 48 98, mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling er et netværk af 23 danske udviklings- og miljø-organisationer, se www.92grp.dk

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer