Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen, Verdens Skove
Europa er gennem vores import ansvarlige for omkring 16 procent af al afskovning relateret til international handel, kun overgået af Kina (24 procent). EU’s forbrug er altså med til at sætte blandt andet Amazonas i brand, og det har længe været EU’s mål at leve op til sit internationale ansvar. Den 17. november præsenterede EU-Kommissionen derfor deres udspil til en forordning, der skal sikre, at netop varer importeret til og eksporteret fra det europæiske marked ikke har medført afskovning globalt.
Kommissionens udspil er i sig selv et skridt i den rigtige retning. Det er godt, at EU nu udstikker krav til virksomhederne om at udvise rettidigt omhu og få styr på værdikæderne, så de ikke medfører afskovning, samt at udspillet både har fokus på import og eksport. Men den nye forordning er kun et lille skridt i den rigtige retning. Udspillet fra Kommissionen indeholder stadig huller, og især fire grundlæggende ting bør forbedres, hvis EU reelt skal gøre en positiv forskel.
Kommissionen har i sit udspil kun inkluderet seks råvarer: Soja, palmeolie, kakao, kaffe, kvæg og træ. Andre varer er derimod ikke inkluderede til trods for et højt afskovningsaftryk. Dette hul skal lukkes. Når varer som majs, gummi og andre animalske produkter undlades, tillader EU fortsat import af varer, der har medført afskovning.
Dernæst er definitionen af skov blevet udvandet i det endelige udkast, og der er nu mulighed for, at “skov” også kan være nogle former for plantager. Eksempelvis falder plantager, hvor der produceres gummi, ind under kategorien “skov”. En sådan definition vil åbne en kæmpe kattelem og give mulighed for fortsat afskovning.
Forordningen bør også, selvom den kaldes en anti-afskovningslov, indeholde andre naturtyper. Der findes mange vigtige, truede økosystemer, som har enorm betydning for biodiversiteten og for klimaet, men som ikke kan kaldes skov. En forordning, der udelukkende fokuserer på skov, vil derfor ikke adressere hele problemet. Samtidig kan EU risikere at skabe incitament til at rydde og ødelægge andre naturområder med katastrofale følger.
Sidst, men ikke mindst, mangler Kommissionen at have fokus på menneskerettigheder. Skovbrande og rydning af andre økosystemer er ofte forbundet med brud på menneskerettighederne, og det er derfor essentielt, at lovgivningen sikrer, at varer importeret til eller eksporteret fra EU er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedskonventioner.
Der er flere bekymrende tendenser i udkastet, men de fire ovenstående huller må og skal lukkes, hvis EU skal gå forrest og sikre et stop af afskovning importeret til og eksporteret fra det indre marked.