Høringssvar til IFU´s Menneskerettighedspolitik

Høringssvar angående IFU’s forslag til menneskerettighedspolitik

Globalt Fokus og 92-gruppen takker for muligheden for at give kommentarer til IFU’s forslag til en menneskerettighedspolitik. I dette høringssvar præsenterer vi vores anbefalinger til justeringer og forbedringer med henblik på at styrke politikken yderligere.

Overordnet ser vi det som positivt at:
1) IFU udarbejder en specifik politik for menneskerettigheder med henblik på at understøtte IFU’s arbejde med bæredygtighed og FN’s Verdensmål, og derigennem sikre at menneskerettighederne bliver forankret i IFU’s projekter og aktiviteter. Dermed lægges der op til etablering af en tilgang der afspejler komplementariteten mellem målsætningerne i FN’s Verdensmål og kontinuerlig udvikling af øget respekt for menneskeretslige standarder og principper.
2) Politikken tager udgangspunkt i internationalt anerkendte menneskerettigheds- standarder og anerkender FN’s Vejledende Principper for menneskerettigheder og erhverv (UNGPs), som den højeste globale standard for ansvarlig virksomhedsdrift. Dermed påtager IFU sig et vigtigt ansvar for at deres aktiviteter i udviklingslande afspejler den danske regerings opbakning til at øge respekt for menneskerettigheder og sikre bæredygtig udvikling.

Med dette sagt har vi i vores gennemlæsning identificeret en række mangler og behov for opfølgende afklaringer og justeringer. Vi har nedenfor to forslag til at ændre ved grundlæggende mangler i politikken, som vi kraftigt anbefaler adresseres. Dernæst ser vi et behov for en række præciseringer og justeringer, som tilsvarende bør adresseres. Begge er beskrevet i detaljer efterfulgt af anbefalinger i de følgende afsnit.

1. Tydelig beskrivelse af IFU’s ansvar i forhold til at efterleve forpligtelsen til UNGPs og mulighed for at udøve positive indvirkninger.

UNGP 16 beskriver de operationelle principper for etablering af en politik og forpligtelse for en virksomhed/institution til at implementere respekt for menneskerettigheder. UNGP 16 er i det nuværende udkast fremhævet under ”action plan” som et væsentligt princip for IFU, og bør derfor også afspejles gennem en tydeligere beskrivelse af IFU’s ansvar som statsejet institution.

Som statsejet institution befinder IFU sig det felt der under UNGP 4 defineres som en ”State- Business Nexus” (UNGP 4). Dette foreskriver at IFU besidder et yderligere ansvar for at sikre efterlevelse af den danske stats forpligtelser i forhold til menneskerettigheder. Disse implikationer er ikke beskrevet i politikkens nuværende udformning og vi anbefaler derfor at:

• Politikken eksplicit udtrykker, at IFU er en statsejet institution og dermed har et ansvar for samtlige tre søjler i UNGPs ”respect, protect, remedy” framework.
• Politikken tydeligt beskriver at IFU’s ansvar følger den danske stats forpligtelser til menneskerettighederne og at forpligtelsen til UNGPs afspejler bestræbelsen efter at efterleve alle internationalt anerkendte menneskerettighedsstandarder. Yderligere forslag til justeringer er angivet i anbefalinger til ”background and scope’ afsnittet under punkt 3.

Som statsejet institution har IFU også et ansvar for at søge at fremme menneskerettighederne og udøve positiv påvirkning via dets projekter, udover at minimere risici. Verdensmålene og menneskerettighederne komplementerer netop hinanden og ved udelukkende at fokusere på risici misser IFU et afgørende element i forhold til sin forpligtigelse. Politikken er i sin nuværende form præget af et fokus på risici håndtering og minimering af potentielle negative påvirkninger i forhold til menneskerettigheder. Det gælder i særdeleshed i afsnittet: ”Commitment to respect for human rights” og afsnittet ”IFU’s portfolio”. Det er positivt at IFU har meget fokus på at minimere negative påvirkninger men vi finder det problematisk, at man ikke nævner den mulighed og det ansvar som IFU også har for at udøve positiv påvirkning og derved for at være med til at fremme indfrielsen af menneskerettighederne.

I IFU’s bæredygtighedspolitik skrives: ”IFU applies the SDGs as an overarching framework to shape, manage and communicate our contribution to sustainable development. That implies maximising positive impacts on people, planet and profit and thereby contributing to prosperity and preventing and minimising adverse impacts”. En tilsvarende forpligtelse om ”maximising positive impacts” bør også reflekteres i menneskerettighedspolitikken og dernæst integreres i den måde hvorpå IFU udvælger og udvikler projekter på. IFU kan med fordel lade sig inspirere af menneskerettighedspolitikker fra eksempelvis FMO og Finnfund.

2. Forslag til præciseringer og forbedringer

Kommentarer og anbefalinger følger overskrifterne i politikken.

”Background and scope”

• Det bør tydeliggøres, menneskerettighedspolitikken er en integreret del af IFU’s bæredygtighedspolitik og ikke et tematisk underemne samt at menneskerettigheder er fundamental forudsætning for realiseringen af målsætningerne defineret i FN’s Verdensmål.

• Forpligtelsen til UNGPs forudsætter aktivt arbejde med implementeringen af menneskerettigheder. I politikkens nuværende form listes en række menneskerettighedsinstrumenter: ”… IFU will also consider the International Bill of Human Rights, including the Universal Declaration of Human Rights, the International Labour Organisation’s 1998 Declaration of Fundamental Rights and Principles at Work and the principles and practices developed”. Denne sætning er meget upræcis og noget misvisende: Betegnelsen ’the International Bill of Human Rights’ dækker følgende instrumenter: Universal Declaration of Human Rights; International Covenant on Civil and Political Rights og the International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights with its two optional protocols. Den dækker ikke ILO 1998 Declaration, som det står skrevet. Vi anbefaler, at der specifikt nævnes følgende instrumenter udover the International Bill of Human Rights: ILO 1988 Declaration Fundamental Rights and Principles at Work; ILO Core Conventions, ILO Convention 169 on Indigenous Peoples Rights, OECD Guidelines on Multinational Enterprises, including the OECD due diligence guidance for responsible business conduct samt at der derudover skrives: ”and other internationally recognized human rights conventions as applicable for the projects and activities of IFU”. Dertil kan det nævnes, at IFU også arbejder aktivt med UN Global Compacts principper og at den nye menneskerettighedspolitik også er en del af denne forpligtelse.

”Commitment to respect for human rights”

• IFU italesætter forpligtigelsen til menneskerettigheder som noget der ”adds value and competitiveness to IFU’s investments”. Dette er misvisende idet IFU’s forpligtigelse, som statsejet institution, først og fremmest ligger indenfor ovennævnte state-business nexus. Jf. punkt 1.

”IFU’s Investment process”

• Det fremgår af politikken, at human rights due diligence er begrænset til direkte investeringer (”IFU will conduct human rights due diligence assessing actual and potential human rights impacts of its direct investments”). Men i IFU’s bæredygtighedspolitik fremgår det at den: ”apply to IFU itself, IFU managed funds, IFU’s direct investments in the form of equity and loans to project companies, as well as investments in private equity funds, financial institutions and other financial intermediaries”. Menneskerettighedspolitikken bør selvsagt have samme dækningsgrad, som den overordnede bæredygtighedspolitik. Hvis dette ikke er impliceret i den eksisterende formulering i menneskerettighedspolitikken anbefaler vi, at dette omformuleres.

• Forpligtelsen til at implementere UNGPs forudsætter at human rights due diligence italesættes og implementeres som en integreret del af investeringsprocessen. Due diligence skal dermed udøves med henblik på at sikre, at ingen projekter forårsager eller bidrager til menneskerettighedskrænkelser. Derfor anbefaler vi også, at IFU systematisk foretager ex-ante human rights impact assessments.

• Det bør i denne sektion også afklares hvorledes IFU anvender IFC performance standarder i forhold til virksomhedernes sociale og miljømæssige praksis og i vurderingen af yderligere human rights due diligence tiltag i højrisiko investeringer. Dette for tydeligt at definere forventninger og krav i forhold til eksempelvis arbejdstagerrettigheder og beskyttelse af sårbare grupper, herunder kvinder og oprindelige folk.

• Det fremgår at ”IFU will prioritize resources and appropriate actions to identify, prevent or mitigate those impacts in IFU’s project companies and their value chains. Acknowledging the many possible issues, IFU will prioritize actions based on severity”. Afhængig af hvor mange ressourcer det påtænkes at allokere til bæredygtigheds- og menneskerettighedsarbejdet kan dette betyde at afgørende menneskerettighedsproblematikker bliver prioriteret fra. Denne formulering bør derfor skærpes væsentligt således at i) det sikres at essentielle emner bliver adresseret; oo) det forklares hvordan og ud fra hvilket grundlag man vil vurdere severity.

”IFU’s portfolio”

• Der skrives at “IFU will regularly review its project company portfolio tracking performance through the mandatory Annual Sustainability Report received from the project company”. Det er for os uklart hvilken annual sustainability rapport der refereres til. Vi anbefaler, at IFU præciserer hvilken rapport de mener. Hvis det er IFU’s eget rapporteringsformat, anbefaler vi, at der med baggrund i menneskerettighedspolitikken udarbejdes et sæt KPI’er som projekt virksomheder skal rapportere i henhold til samt at dette rapporteringsformat lægges ud på IFU’s hjemmeside. Med reference til tidligere kommentarer omkring positiv indvirkning anbefaler, vi at disse KPI’er rummer både ’do no harm’ og positiv indvirkning.

• Det foreskrives at ”IFU requires portfolio companies and fund managers to deal with both international human rights principles and applicable host country legislation and prioritise the most comprehensive for guidance”. Det er dog uklart hvad der menes med ‘most comprehensive’. Vi anbefaler, at politikken i stedet foreskriver, at i de tilfælde et område er reguleret af både national lovgivning og internationale menneskerettighedsprincipper da skal den højeste standard anvendes.

• Det skrives at: ”meaningful consultations must be conducted with potentially affected groups or stakeholders…”. Det er uklart hvad der menes med ‘meaningful’. Vi anbefaler at politikken beskriver grundprincipperne for god konsultation og derudover refererer til etablerede standarder på området, eksempelvis IFC Performance Standards.

• Der listes en række menneskerettighedsemner, som vurderes at være særlige relevante for IFUs aktiviteter. Vi anbefaler at følgende emner tilføjes listen: ”forced and bonded labour” samt ”human rights defenders” og ”freedom of expression”. Dette er emner som vi mener, er absolut relevante for IFUs aktiviteter. Vi ser i stigende grad at grupper, som modsiger sig projekter af forskellig karakter er genstand for øget diskrimination og forfølgelse. IFU bør derfor tydeliggøre en nul-tolerance politik overfor undertrykkelse og forfølgelse af menneskerettigheds-og miljø forkæmpere, som eventuelt kritiserer IFU selv eller IFUs samarbejdspartnere. Yderligere anbefaler vi, at politikken eksplicit foreskriver at IFU’s due diligence og monitorering skal tage udgangspunkt i det bredere felt af internationale menneskerettighedsstandarder. Slutteligt bør IFU beskrive hvordan man er kommet frem til de listede menneskerettighedsemner samt efter konsultation med hvem.

“Action Plan”

• Det nævnes at princip 16-24, 29 og 31 i UNGP er særligt relevante for IFU. Men det fremgår ikke hvorfor disse principper er fremhævet, ej heller hvordan IFU forpligtiger sig i henhold til disse principper. Dermed bliver politikken dels meget indforstået og dels bliver det uklart hvordan IFU forpligter sig. Vi anbefaler derfor at IFU forklarer relevansen af disse afsnit samt beskriver hvordan IFU ser sig forpligtiget. I sit udgangspunkt bør handlingsplanen beskrive en struktureret plan for hvordan IFU implementerer komponenterne i menneskerettighedspolitikken. Eksempelvis bør handlingsplanen indeholde forpligtigelser til bl.a. følgende:

a. Sikre løbende opfølgning og udvikling ift. UNGP forpligtelse og implementering
b. Udvikling af et monitorerings og evalueringssystem som systematisk dækker ESG agendaen samt human rights due diligence.
c. Styrkelse af IFU’s eksisterende redskaber og tilgange gennem løbende konsultation og stakeholder dialog (i Danmark og Internationalt) med relevante aktører.
d. Sikre særligt fokus på at vurderingen af kontekstuelle, sociale og kulturelle risici er retvisende i forhold til at modvirke projekt relaterede konflikter samt overtrædelse af civile- og politiske rettigheder.
e. Styrkelse af den interne menneskerettighedskapacitet i IFU.
f. Udvikling af strategier der skal modvirke identificerede potentielle negative menneskerettighedskonsekvenser, som defineret i politikken.
g. Løbende udvikling af positioner og politikker med henblik på at sikre, at alle relevante temaer bliver tilstrækkelig dækket. Det gælder eksempelvis link til teamer som sikring af menneskerettigheds- og miljø forkæmpere, transparens og kommunikation; korruption og bestikkelse; køn og ligestilling; land og jord problematikker (herunder oprindelige folk); klima osv.

Grievance mechanism”

• Politikken foreskriver, at alle rettighedshavere har adgang til IFU’s klagemekanisme. Vi anbefaler, at politikken derudover også eksplicit med udgangspunkt i UNGP sektion 31 foreskriver principperne for en ikke-juridisk klagemekanisme, dvs. ”legitimate, accessible, predictable, equitable, transparent”.

• Med reference til tidligere kommentar om menneskerettigheds- og miljø forkæmpere bør IFU eksplicit nævne deres nul-tolerance politik overfor undertrykkelse og forfølgelse af menneskerettigheds-og miljø forkæmpere i denne sektion. IFU kan med fordel lade sig inspirere af det arbejde, som eksempelvis FMO har lavet på dette område samt Business and Human Rights Ressource Center.

”Transparency and communication”:

• I IFU’s politik redegøres der kun for hvordan politikken vil være offentlig tilgængelig og at man rapporterer om menneskerettighederne i sin egen årsrapport. Hvis IFU ønsker at handle i overensstemmelse med UNGPs er dette ikke tilstrækkeligt. IFU bør i politikken også redegøre for hvordan man vil handle i overensstemmelse med princip 21 i UNGPs:
“In order to account for how they address their human rights impacts, business enterprises should be prepared to communicate this externally, particularly when concerns are raised by or on behalf of affected stakeholders. Business enterprises whose operations or operating contexts pose risks of severe human rights impacts should report formally on how they address them. In all instances, communications should: (a) Be of a form and frequency that reflect an enterprise’s human rights impacts and that are accessible to its intended audiences; (b) Provide information that is sufficient to evaluate the adequacy of an enterprise’s response to the particular human rights impact involved;
(c) In turn not pose risks to affected stakeholders, personnel or to legitimate requirements of commercial confidentiality”

Ifølge UNGPs er det således ikke tilstrækkeligt at rapportere om menneskerettighederne i en årsrapport. Vi anbefaler bl.a. ÌFU at gøre deres indvirkningsanalyser på menneskerettighedsområdet offentligt tilgængelige.

Vi står til rådighed for uddybning og forklaring af ovenstående kommentarer samt indgår gerne i yderligere dialog og samarbejde med IFU om deres arbejde med bæredygtighed og menneskerettigheder.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer