Tiden for økonomisk retfærdighed er nu!

Af Mette Høst Mikkelsen, KULU kommunikationsmedarbejder

KULU har samarbejdet med en række partnere i et Citizens for Financial Justice netværk de sidste to år for at oplyse om og engagere folk i Finansiering for Udvikling dagsordenen fra et kvinderettigheds- og kønsperspektiv. Netværket har udgivet to Spotlight rapporter: Spotlight on financial justice: understanding global inequalities to overcome financial injustice* sidste år og har lige lanceret årets rapport d.19. november 2020.

Citizens for Financial Justice's nye rapport, "Gambling with Our Lives: Confronting Global Health and Climate Emergency in the Age of Financialisation" giver et politisk økonomi-perspektiv på tidens klima- og sundhedskatastrofer og introducerer nogle af de vigtigste spørgsmål og tendenser, som begge har til fælles.

Rapporten analyserer, hvordan stigende ulighed (bl.a. mellem kønnene), økonomisk ustabilitet og sårbarhed over for klima- og sundhedskatastrofer er blevet drevet og genskabt af dårlige politiske valg og uretfærdige spilleregler, ofte dikteret af private økonomiske interesser i stedet for at sikre befolkningens bedste.

Samtidigt identificerer rapporten også civilsamfundsgrupper og politiske rum, hvor aktivister og fortalere kan engagere sig for at opbygge en mere retfærdig, ligestillet og miljømæssigt bæredygtig fremtid efter COVID-19. Fokus på linkene mellem udviklingsfinansiering, sundhed og klima i en Covid-tid gør den til en rigtig god håndbog for aktivister.

Her er den fulde rapport

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer