(Brevet kan læses i PDF-version med fodnoter her).
Til Udviklingsminister Rasmus Prehn,
Asiatisk Pl. 2,
1448 København
cc Klimaminister Dan Jørgensen og Udenrigsminister Jeppe Kofod
Den 3. september 2019
Vedrørende: Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)
Kære Rasmus Prehn
Tillykke med posten som udviklingsminister. Fra 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, der repræsenterer 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, ser vi frem til samarbejdet med dig.
Tak for et godt indlæg i Information den 24. august , hvor du sammen med udenrigs- og klimaministeren svarer på Knud Vilbys kronik fra den 7. august .
Det er meget positivt, at regeringen så klart kobler en national og international ambition, der, som I nævner, også indbefatter store fordele for Danmark. Det er også positivt, at I så klart erklærer jer enige med Vilby og nyere forskning i, at private investeringer har sine begrænsninger, når det kommer til at nå de fattigste lande.
Knud Vilby kalder det på baggrund af ny forskning ønsketænkning, at offentlige udviklingsmidler anvendt i public-private-partnerskaber (PPP) vil mangedoble det samlede beløb, der investeres i udvikling og klimatiltag i fattige lande. Mangedoblingen udebliver og investeringerne bliver af kommercielle hensyn placeret i mellemindkomstlande og altså ikke i de fattigste lande, som udviklingsbistanden er tiltænkt.
Disse problematikker gælder også Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), særligt IFUs PPP-fonde: Klimainvesteringsfonden (DCIF); Landbrugsinvesteringsfonden (DAF) og SDG-fonden. Det er vigtigt at løse denne udfordring, og både 92-gruppen og UMs IFU-evaluering har peget på tiltag og overkommelige lovændringer, som vil gøre IFU bedre til fremadrettet at løse disse problematikker.
Et grundlæggende dilemma er, at PPP-fondene skal varetage flere hensyn. Investeringerne skal være additionelle; de skal gå til reelle udviklingsprojekter (for at berettige brugen af bistandsmidler og statsgarantier); men skal samtidig levere meget høje afkast på 10-12% p.a.
En konstruktion med flere mållinjer, hvoraf det ene er et hårdt mål om 10-12 % afkast, og et andet er et blødere mål om udviklingseffekt, hvilket har bevirket, at IFUs PPP-fonde investeres efter indtjening snarere end efter udviklingseffekt .
Det er også hvad UMs evaluering af IFU finder. IFUs investeringer rykkes i tiltagende grad bort fra de fattigste lande ; og 38% af IFUs projekter er ikke additionelle (dvs. projekterne er så kommercielle, at de også ville være realiseret uden brug af bistandsmidler ).
Sammenfaldet med folketingsvalget betød, at både IFU-evalueringen og UMs management response uheldigvis blev lidt overset. Vi mener, at der er behov for et grundigere politisk indgreb, end hvad den daværende regering lagde op til i sit management response fra maj 2019, som overser en række væsentlige anbefalinger fra evalueringen.
Hensigten med denne henvendelse er, på baggrund af de indbyggede problemer i den nuværende konstruktion, at opfordre dig til at igangsætte arbejdet med at finde løsningerne. Vi bidrager gerne, ligesom vi finder det vigtigt, at forankre en revision af målsætninger og tilgange i Folketinget. Fra 92-gruppen mener vi, at der særligt er behov for tiltag, der kan styrke additionaliteten, udviklingseffekten og klimaindsatsen i IFUs investeringer.
Det haster, da IFU nu er i gang med at investere over 4 mia. i SDG-fonden. Den forventede løbetid for investeringerne er elleve år frem i tiden.
Vi ser frem til dit svar på denne henvendelse og det videre samarbejde om sagen.
Med venlig hilsen
Troels Dam Christensen
Sekretariatsleder, 92-gruppen – der i denne sag er tegnet af: