Hvor er regeringens klimaplan?

Af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen

For præcist et år siden den 5. juni 2019 havde vi historiens første klimavalg i Danmark. Meningsmåling efter meningsmåling viste klart, at det emne danskerne vægtede højest i valgkampen var klima. Ikke indvandring, økonomi eller andre emner, der traditionelt ligger højest på dagsordenen – men klima. Flere af de politiske partier så først folkestemningen ret sent, og forsøgte under valgkampen – og også efter – at flytte sig. Men valgets resultat var klart. Danskerne ville have en langt mere ambitiøs dansk klimaindsats.

Efter valget fik vi så en ny regering, og sammen med støttepartierne et forståelsespapir, der startede med ordene: ”Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling”

Så forventningerne var høje. Siden har vi da også fået en ny dansk klimalov. På baggrund af det borgerforslag, vi stillede fra 11 NGOer og netværk i januar 2019, lykkedes det i starten at december at indgå en politisk aftale mellem næsten alle politiske partier i Folketinget og en målsætning om at reducerer det danske klimaudslip med 70% ift. 1990. Selv om ikke alle ting fra vores borgerforslag er kommet med i klimaloven, er det et rigtigt godt resultat. Og når den endelige klimalov, efter den normale lovbehandling, vedtages her senere i juni, er der god grund til at fejre det. For den bliver en afgørende milepæl i den danske klimaindsats. Og ikke mindst det, at den er båret frem af det folkelige engagement, herunder vores borgerforslag, viser, at befolkningen vil mere på klima end en hel del politikerne troede, men også at politikerne lytter, når befolkningen engagerer sig.

Efter klimaloven har vi så afventet næste trin fra regeringen. Nemlig den klimahandlingsplan der skal levere de 70% i 2030. Her er det gået en del langsommere. Klimarådet kom tidligt på året med deres bud på, hvordan vi kan nå de 70%. Mange gode tiltag og forslaget om en generel CO2 afgift. Det sidste er dog desværre ind til nu blevet hældt meget eftertrykkeligt ned ad brættet af regeringen – også selv om en lang række fagfolk, økonomer og grønne organisationer støtter forslaget.

Senere kom de 13 klimapartnerskaber fra erhvervslivet med deres bud på, hvordan vi når de 70%. Her var billedet mere blandet. Der er både positive og nytænkende forslag fra dele af erhvervslivet – og mere defensive, ja bagstræberiske, forslag fra andre dele. Generelt er der i forslagene ikke meget lyst til at se på nye afgifter eller adfærdsændringer, der kan nedbringe vores forbrug og dermed CO2 udslip. Og generelt beder partnerskaberne resten af samfundet om at betale regningen for omstillingen, frem for at de selv skal være med til at finansierer det. Men dog mange konkrete forslag, der tilsammen viser, at vi uden problemer kan nå op på de 70%.  

En lang række andre aktører er også kommet med deres forslag til en dansk klimaplan for, hvordan vi når de 70% - Dansk Industri, Dansk Erhverv, Fagbevægelsen, Ingeniørforeningen – de sidste mere progressive og ambitiøse end de første. Så regeringen kan ikke sige andet, end at de har fået en lang række konkrete forslag til, hvordan vi når de 70%.

Efter lang tids venten kom regeringen så her i slut maj med sit første udspil til indholdet i en dansk klimaplan – To energiøer for havvindmøller, en klimaneutral affaldssektor, indsats for grøn varme samt langsigtet satsning på CO2-fangst (CCS) og grønne brændstoffer (PtX). Det meste er positive tiltag, men tilsammen leverer de kun ca. 10% af 70% målet - og mange af tiltagene slår først igennem om adskillige år tæt på 2030.

Det er alt for lidt og for sent. Her et år efter klimavalget må man forvente et mere ambitiøst udspil fra regeringen. Ikke mindst da energisektoren forventes, at være den sektor der lettest kan levere på målet. Efter sommer kommer der så ifølge regeringen nye udspil på transport og landbrug. Men da det er sektorer, hvor det bliver sværere at nå de nødvendige reduktioner, lover det begrænsede udspil på energisektoren ikke godt. Det er ganske simpelt ikke nok. Og hvor er den samlede plan?

Regeringen er nu et år inde i sin regeringsperiode uden at have præsenteret en samlet plan, endsige et udkast til en samlet plan, eller en tidsplan får hvordan og hvornår vi får den.

Selv om de foreløbige tiltag generelt er positive, må der meget mere til – og ikke mindst må der leveres en mere overordnet plan for, hvordan vi når den samlede klimahandlingsplan og de 70%.

Uret tikker. Videnskaben siger klart og tydeligt, at det især er de reduktioner, vi laver nu og de kommende få år, der betyder noget. Det haster - og Corona eller ej – vi kan ikke vente med at løse klimakrisen – vi må have en samlet klimaplan nu.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer