Klimabevægelsen: Staten skal sælge sit olieselskab

Frederik Sandby, formand og Katrine Ehnhuus, koordinator og kampagneansvarlig, Klimabevægelsen i Danmark

Olieprisen er styrtdykket, bl.a. som følge af coronakrisen. Det er kommet så vidt, at olieselskaber i USA betaler penge for at komme af med deres olie. Det får en cheføkonom i Sydbank til at advare om konkurser i amerikansk olieindustri. Men hvordan mon det går herhjemme med statens olieselskab, Nordsøfonden?

Nordsøfonden kan ikke gå konkurs, da staten har stillet statsgaranti. Det betyder, at staten og dermed skatteborgerne dækker tabet, hvis selskabet får et underskud, der er større end selskabets tilbageværende egenkapital. Og det er ikke helt usandsynligt, at det vil forekomme i 2020.

Vi kender endnu ikke Nordsøfondens regnskab for 2019, men i 2018 var Nordsøfondens egenkapital på 1,9 mia. kr. Det skal ses ift. i 2012, hvor Nordsøfonden indgik som partner i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med en egenkapital på 8,9 mia. kr. Der er altså sket en kraftig reduktion i Nordsøfondens egenkapital på bare seks år. Det største underskud havde Nordsøfonden i 2015, hvor årets resultat var -1,4 mia. kr. I årsrapporten fremgår det, at den lave oliepris det år på i gennemsnit 53 US dollars var direkte årsag til det dårlige resultat.

Det internationale benchmark, brent, viser i øjeblikket oliepriser på 26 US dollars pr. tønde. Og selv om oliepriserne forventes at stige i det næste halvår, spår mange eksperter, at brent-prisen vil fortsætte med at være under 50 US dollars pr. tønde året ud. Det ser altså ikke godt ud for Nordsøfonden, der også selv forventer et underskud i 2020.

Dette er blot en forsmag på, hvad vi vil se, når efterspørgslen på olie skifter til grøn energi som følge af en global grøn omstilling. Til den tid vil der, modsat nu, ikke være udsigt til, at olieprisen stiger igen. Vi ved ikke præcis, hvornår det vil ske, men hvis ikke staten får solgt Nordsøfonden inden, står skatteborgerne med regningen.

Selv hvis olieprisen ikke falder, er Nordsøfondens økonomi udfordret. Ifølge Energistyrelsens seneste olieprognose, vil olieproduktionen aldrig nå samme niveau, som da Nordsøfonden trådte ind i DUC i 2012, og fra 2025 falder produktionen støt. De sidste reserver er desuden typisk dyrere at hente op af jorden. Alt i alt betyder det lavere omstætning.

Derfor bør regeringen allerede nu forberede et salg af Nordsøfonden, så salget kan gennemføres, når det engang igen vil være gunstigt. Formår regeringen at lave en tilsvarende handel, som Mærsk lavede med Total, vil staten kunne sælge Nordsøfonden til omkring 30 mia. kr.. De penge bør bruges på grøn omstilling.

Foruden de økonomiske overvejelser er der også et klimapolitisk aspekt i det. Verdens lande har lige nu planer om at producere 120 pct. flere fossile brændsler frem mod år 2030, end vi kan brænde af og samtidig holde os nede på en global temperaturstigning på 1,5 grader. Danmark kan ikke både kalde sig grønt forgangsland og samtidig bidrage til denne overproduktion af olie og gas.

Det er med andre ord på tide, at den danske stat skiller sig af med Nordsøfonden.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer