Erhvervslivets klimaudspil er ikke nok – regeringen har ansvaret

Det haster med klimahandling. Alle går og venter på, at regeringen skal komme med sit udspil til den klimahandlingsplan, der skal sikre, at Danmark når 70% målet i 2030 og lever op til sit klimaansvar.

Af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen 

I starten af marts kom Klimarådet med deres indspil til hvordan det skal ske, og her den 16. marts kom de fleste af erhvervslivets 13 klimapartnerskaber med deres sektors udspil til, hvordan vi kan nå de 70%.

Det er godt, at regeringen har bedt erhvervslivet komme med deres bud på løsninger. Der er brug for at erhvervslivet tager ansvar og hjælper med at løse denne vigtige og akutte samfundsopgave. Klimapartnerskaberne kan bidrage med vigtige konkrete ideer til virkemidler og relevante måder at gennemføre den grønne omstilling på - og også til ejerskab hos erhvervslivet. Så det er godt.

Men regeringen og folketinget kan ikke overlade ansvaret til erhvervslivet. Det er regeringens ansvar at sikre det nødvendige ambitionsniveau og de rigtige virkemidler.

Når man spørger bestemte dele af erhvervslivet, får man også generelt ønsker, der gavner deres sektor. Det gælder også for klimapartnerskaberne. Blandt andet er der meget få forslag om højere afgifter på det, der forurener, men mere forslag om afgiftsnedsættelser og støtte til deres sektor. En CO2 afgift, som den Klimarådet foreslår, skal man kigge langt efter. Og udspillet fra energi- og forsyningssektoren opererer ikke med en afgift på biomasse, selv om det er et stort problem, at biomassen ikke er afgiftsbelagt i dag, modsat mange andre energiformer.

Overordnet er budskabet fra energi- og forsyningssektoren ellers positivt. Det kan udmærket lade sig gøre at nå de 70% i 2030, ja faktisk når sektoren frem til, at vi kan nå hele 64% ved eksisterende og allerede kendte virkemidler – og det kommer heller ikke til at koste alverden. Så en ret optimistisk og positiv konklusion. Virkemidlerne er meget centreret om en elektrificering af samfundet med kraftig udbygning af vind- og solenergi – og også en stor satsning på produktion af nye brændstoffer via overskuds-el. Det virker til at varmesektoren, herunder fjernevarmen ikke har haft så stor indflydelse – og på den negative side er forslag om øget forbrug af biobrændstoffer, fokus på lagring af CO2 i undergrunden (CCS) og som sagt forsat brug af for meget biomasse (kun 15% nedgang på 10 år).

Landbruges udspil mangler i høj grad energi- og forsyningssektorens ”go do it” konklusion. Tværtimod peger udspillet fra landbruget mest på steder, hvor resten af samfundet skal stille midler og penge til rådighed for landbrugets omstilling, og ikke ret meget, der for alvor laver om på landbruget. Jo udtagning af lavbundsjorde er med, men der operereres ikke med nogen nedgang i den animalske produktion i Danmark, på trods af den store klimabelastning fra denne og at det også vil gavne en lang række andre miljø- og naturformål. Så kort sagt et ret begrænset indspil, der ikke for alvor tager fat på landbrugets klimabelastning.

På transportsiden afventes transportkommissionens rapport senere på året, når det kommer til personbiler. Dog peger energi- og forsyningssektoren på at gå efter 1,5 mio. elbiler i 2030. Det er positivt at gå efter flere el-biler, men samtidigt forventes en meget stor stigning i antallet af personbiler i det hele taget. Fra 2,7 mio. personbiler i dag til 3,3 mio. i 2030 – altså en stigning på 600.000 personbiler på 10 år!

Det er et grundlæggende problem ved flere at udspillene, at de ikke for alvor rører ved de ændringer, der kan ske ved, at vi som danskere ændre adfærd eller rammebetingelser. Den forventede store stigning i personbiler forventes stadig, kødforbrug og -produktion fastholdes stadig osv. På den måde misser man de muligheder, der ligger her. Tiltag der kan gøre det muligt at nå længere og for eksempel undgå nogle af de negative ting som fortsat massiv brug af biomasse samt CCS, biobrændstof og udbygning med vedvarende energi hvor det giver konflikter med befolkningen.

Så kort sagt: Klimapartnerskabernes indspil indeholder gode ting og ideer og viser, at der er nok af virkemidler til at nå godt på vej mod de 70%. Men partnerskaberne har også en klar tendens til primært at pege på det, der gavner sektoren selv – og ikke på det, der reelt kræver en dybere omstilling i sektoren. Samtidigt medtager sektorudspillene generelt ikke vægtige virkemidler som CO2 skat eller andre afgifter, og heller ikke de nødvendige ændringer i vores forbrug – herunder løsninger på for mange biler og for stort kødforbrug.

Det er måske ikke overraskende, men det viser tydeligt, at regeringen og folketinget ikke kan overlade det til erhvervslivet at bestemme ambitionsniveauet og de virkemidler, der skal bruges. Det er et politisk ansvar – et politisk ansvar om at leve op til det klare klimamandat, som befolkningen gav politikerne ved folketingsvalget sidste år.

Med Klimarådets rapport og udspillene fra klimapartnerskaberne må regeringen hurtigst muligt sætte turbo på forhandlingerne om den endelige klimahandlingsplan. Og i den forbindelse må regeringen også huske at inddrage os i civilsamfundet og NGOerne. Vi er endnu ikke blevet formelt inddraget, og det må der nu rettes op på.

I det hele taget er det bare at komme i gang, for klimaet kan ikke vente. Og som Corona-krisen viser, er der politisk vilje, når der for alvor er behov – og det er der i den grad, når det drejer sig om klimakrisen.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer