Nedenstående 92-gruppe briefing findes i PDF-format her

2. februar 2017 fremlagde den svenske regering et forslag til et nyt klimapolitisk rammeværk for Sverige. Forslaget har opbakning fra 7 ud af 8 partier og forventes derfor at blive vedtaget i juni 2017.
Rammeværket består overordnet set af tre ting: en klimalov, et klimapolitisk råd og nye klimamål.

Klimaloven

• Vil blive Sveriges første klimalov.
• Regeringen foreslår, at den træder i kræft 1. Januar 2018.
• Årlig særskilt afrapportering af udviklingen mod målene.
• Handlingsplan hvert fjerde år, hvor regeringen forholder hele dens politik ift. den klimapolitiske rammeværk.

Det klimapolitiske råd

• Består af videnskabelige eksperter på tværs af sektorer
• Har til opgave at komme med uafhængig vurdering af, om regeringens politik er forenelige med klimamålene.

De nye klimamål opsummeret:

• Parisaftalens målsætning om, at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur skal holdes godt under 2 grader og helst på 1,5 grad, skal indskrives i miljøkvalitetsmålet (se forklaring nedenfor). Ifølge det rådgivende Miljøråd bør Sverige være et førende land i den globale indsats for at gennemføre Paris aftalens ambitiøse mål og tage ansvar for landets historiske emissioner (Den svenske regering, 2017, 27 92-gruppens oversættelse).
• Sverige skal have en nettoudslip på nul i 2045 i stedet for i 2050. OBS: grundet denne udmelding har Finland besluttet at rykke målet også fra 2050 til 2045 (http://www.ym.fi/sv-FI/Aktuellt/Pressmeddelanden/Minister_Tiilikainen_Finland_ska_bli_ett(42220)).
• Virksomheder på svensk territorium skal have mindskes emissionerne med mindst 85 % i 2045 ift. 1990 (ekskl. LULUCF sektorerne).
• Non-ETS sektorens emission skal være 63 % lavere i 2030 end i 1990 og højest 8%-point af reduktionen må være via ”kompletterande åtgärder”. (Svarer til 59% reduktion ift. 2005 niveau, hvor EU foreslår at Sverige påtager sig 40% reduktion. EU foreslår at DK reducerer med 39 % ifht. 2005) (https://ec.europa.eu/clima/policies/effort/proposal_en)
• Non-ETS sektorens emission skal være 75 % lavere i 2040 end i 1990 og højest 2%-point af reduktionen må være via ”kompletterande åtgärder”. Kompletterande åtgärder forklares som nettooptag fra skov og mark, verificeret reduktion i udslip gennem investeringer i andre lande og bio-ccs.
• Drivhusgasudslippet fra indenrigstransport skal reduceres med mindst 70 % i 2030 ift. 2010 (indenrigsflytransport ikke inkluderet). I 2015 var udslippet fra denne sektor 18,1 mio. Ton CO2eq, hvoraf vejtransport står for 90 %. Mellem 1990 og 2015 er udslippet reduceret 9 %, imens biltrafikken er steget i samme periode , bortset fra en opbremsning fra 2007 – 2013.
• En aftale om at det overskud af enheder fra non-ETS området, som opstår ved at have en ambition om 19%-point mere reduktion i non-ETS sektoren end vedtaget i EU, skal annulleres, således at andre lande ikke relativt kan udlede mere i deres non-ETS sektorer eller at Sverige i fremtiden kan bruge dette til politisk at slække på ambitionerne.

Gennemgang af rammeværkets forslag (talene i parantes henviser til afsnit i den svenske regerings forslag).

Præcisering af miljøkvalitetsmålet: Begrænset klimapåvirkning
Regeringen foreslår, at målet skal lyde som følgende: Den globale middeltemperaturøgning begrænses til langt (på svensk långt) under 2 grader celsius ift. førindustriel niveau og anstrengelse gøres for at holde øgningen til under 1,5 grader celsius ift. førindustriel niveau. Sverige skal handle internationalt for at det globale arbejde fokuseres mod dette mål. (Oversat af 92-gruppen).

Miljøkvalitetsmålene er en del af svensk lovgivning og beskriver den tilstand, som miljøarbejdet skal føre hen til. Der er 16 overordnede mål, hvor Begrænsning af klimapåvirkningen er et af dem.

Klimamål på langt sigt (5.2)
Det foreslås, at det langsigtede mål om at have nul emission skal rykkes frem fra 2050 til 2045. Målet forudsætter højere ambitioner i EU's ETS system.

Det bemærkes i høringssvarene bl.a., at der er bekymring om, hvorvidt dette er nok til at nå parismålet. Det bemærkes i miljømålsberedningen (et parlamentarisk råd med repræsentanter fra 7 rigsdagspartier og udpegede eksperter, som rådgiver regeringen), at det teknologiske niveau er klart til at opnå målet, imens der kræves ændringer i styringsmekanismerne og investeringerne i teknik og infrastruktur i de kommende år.

Virksomheders udslip (5.2)
Virksomheder på svensk territorium skal have min. 85 % lavere udslip i 2045 end i 1990. Dette inkludere dog ikke LULUCF sektorerne.

Klimamål på kortere sigt (5.3)
Non-ETS sektorens udslip skal være 63 % lavere i 2030 og 75 % lavere i 2040 end i 1990. Bemærk at . EU’s foreslåede mål er , at Sverige skal reducere udslippet fra non-ETS sektoren med 40 % ift. 2005, hvor Sveriges målsætning er 59 % ift. 2005 (side 38). Reduktionen i de to mål må inkludere højest hhv. 8 % indtil 2030 og 2% indtil 2040 af såkaldte ”kompletterande åtgärder”. Dette forklares som nettooptag i skov og mark, verificerede udslips mindskelser gennem investeringer i andre lande og separation og optag af biogen kuldioxid (bio-CCS).

Udslippet tager udgangspunkt i 1990 som er fastsat til 25,0 mio. Ton CO2eq.

Det foreslås i afsnit 5.6, at der udvikles indikative udslipsbaner, som skal styre? opfølgningen på både kortsigtede og langsigtede mål. Disse skal resultere i årlige klimarevisioner, som viser vejen mod målene i 2030, 2040 og 2045.

Kompletterande åtgärder (5.4)
Bør øges over tid efter 2045 for at opnå nettonegativt udslip, som skal bidrage til at udslippet kommer på 0 niveau et godt stykke før år 2100.

Indenrigstransport (5.5)
DHG-udslippet for indenrigstransport skal mindskes med mindst 70% i 2030 ift. 2010. Dette inkluderer ikke indenrigsfly, som indgår i EU ETS.

Forholdet mellem Sveriges delmål til 2030 og EU-engagement (5.7)
Det overskud, som opstår ved at Sverige øger ambitionerne for den svenske klimapolitik i non-ETS-sektoren i forhold til et kommende EU-byrdefordeling i 2030, skal annulleres. Det betyder, at de overskydende kvoter , som Sverige skaber, ikke skal kunne bruges i en anden periode eller af et andet EU land, således at Sveriges øgede ambitioner ikke skal føre til relativt sænkede ambitioner i andre EU lande.

Et planlægnings- og opfølgningssystem (6)
Dette skal bl.a. resultere i udarbejdelsen af handlingsplaner og rapportering af sit arbejde for rigsdagen. De grundlæggende dele af systemet skal reguleres ved lov. Regeringen rapporterer allerede emissioner i forbindelse med budgetforslaget.

Der bør forekomme en særskilt klimarapportering som et bilag til finansloven på samme måde, som der siden 1989 har været et særskilt bilag om fordelingen af økonomiske ressourcer mellem kvinder og mænd. Rapporten skal indeholde udvikling i non-ETS-sektoren, den private sektor og totaludslippet. Dette skal holdes op imod målene for 2030 og 2040 og 2045. Handlingsplanen skal udarbejdes hvert 4. År.

Et klimapolitisk råd (7)
Skal være et tværvidenskabeligt ekspertorgan med opgaven at bistå regering med en uafhængig vurdering af, om den samlede politik, som regeringen fremlægger, er forenelig med klimamålene. Det klimapolitiske råd skal dannes i erkendelse af, at skal 2045- målet nås, så skal alle politikområderne tage et større og integreret ansvar for klimapolitikken.

Lovregulering af dele af rammeværket (8)
Regeringen foreslår, at en klimalov indføres som indeholder grundlæggende bestemmelser om regeringens klimapolitiske arbejde. Klimaloven skal indeholde bestemmelser om følgende:

• Hvad det klimapolitiske arbejde har til formål
• At arbejdet skal udgå fra et langsigtet, tidssat emissionsmål besluttet af rigsdagen
• Hvordan regeringen skal planlægge og følge op på det klimapolitiske arbejde
• Hvilke information skal der skal gives til rigsdagen

Det foreslås, at den nye klimalov træder i kraft 1. Januar 2018. Det betyder, at regeringen årligt skal rapportere emissionsudviklingen og for hver mandatperiode skal udarbejde en klimapolitiske handlingsplan, som viser, hvordan den samlede politik skal formå at nå klimamålsætningen.