Af: Repræsentanter for 18 organisationer og NGO-netværk (se nedenfor)

Artiklen er blevet bragt første gang i Altinget 28. februar 2023: 

Enhver ny regering har 100 dages arbejdsro. Ro til at sætte sin kurs og komme i gang med arbejdet – men ikke ro til at slappe af eller holde pause, når verden kræver politiske beslutninger. Klimakrisens karakter fordrer, at vi hele tiden har et ansvar for at arbejde på nye klimatiltag, der kan skabe den nødvendige, akutte omstilling.

Det kom derfor som et regulært chok, da vores klima- og energiminister, Lars Aagaard, ved årets første spørgetime fortalte, at han først vil begynde at tale om nye klimatiltag på den anden side af april – altså når regeringen har siddet mere end fire måneder.
Ministerens udmelding står i skarp kontrast til behovet for ‘her og nu’-reduktioner, som videnskaben entydigt kræver af os. Danmark har sit første klimamål i 2025, og vi er bagud.

54 procent er absolut minimum
Målet er at reducere Danmarks CO2-udledninger med 50-54 procent i 2025, men vi er mere end fire millioner tons fra at nå 54 procent. Det er meget. Det svarer til de årlige udledninger fra næsten to millioner benzin- og dieselbiler. Der skal altså findes ganske store reduktioner, og det skal gå virkelig hurtigt, hvis ny klimapolitik både skal vedtages og få effekt inden 2025.

Der skal laves en akutpakke med nye klimaindsatser, der leverer reduktioner her og nu.
Den første og meget presserende opgave for den nye klimaminister giver således sig selv: Der skal laves en akutpakke med nye klimaindsatser, der leverer reduktioner her og nu.
Beklageligvis mener alt for mange på Christiansborg, at man kan klare opgaven ved “blot” at nå 50 procents reduktion i 2025. Men reduktionerne de sidste mange år har været alt for få eller ikke-eksisterende, og dermed er tiden løbet fra os.
Derfor er 54 procents reduktion i 2025 blevet et absolut minimum for, hvad der skal til, for at Danmark kan leve op til sin andel af den internationale klimaindsats for at nå Parisaftalens mål. Det understreger også Klimarådet i deres rapport fra december 2022, hvor de vurderer, at Danmarks indsats er utilstrækkelig, hvis vi skal levere vores bidrag til at holde os under 1,5 graders opvarmning.
Alt imens regeringen har arbejdsro, bliver Danmark ved med at udlede for mange drivhusgasser og overforbruge af det CO2-budget, der dag for dag svinder. At udsætte de nødvendige reduktioner betyder kun, at vi skubber problemet foran os, så efterfølgende omstilling er nødt til at være langt mere drastisk, hurtig og langt dyrere end nødvendigt.

CO2-budget skal guide klimapolitikken
Problemet er, at regeringen ikke anerkender, at CO2-budgettet skal guide klimapolitikken. CO2-budgettet er en af de vigtigste klimavidenskabelige præmisser for ethvert land, der vil leve op til Parisaftalen. Hvor store temperaturstigninger vi får, afhænger nemlig af den totale mængde CO2-udledninger i verden.

For at kunne nå 1,5 gradersmålet må verden højst udlede yderligere i alt 678 mia. tons drivhusgasser. Det er det globale ”drivhusgasbudget”, og Danmarks andel af det globale budget er kun en mikroskopisk fraktion af dette samlede budget.
Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste udledning pr. indbygger, og vi skal anerkende, at vi har et meget lille CO2-budget tilbage. Hvert ton tæller. Og det betyder, at hastigheden, hvormed vi reducerer vores udledning, er ekstremt vigtig.

Jo længere vi venter med at reducere vores udledninger, desto mere drastisk må vi gå til værks senere hen.
Den bagvedliggende logik for alle klimamålene - også det i 2025 - skal være anerkendelsen af, at vi har et budget, vi ikke må overskride. Jo længere vi venter med at reducere vores udledninger, desto mere drastisk må vi gå til værks senere hen. Og tiden er desværre fremskreden.
Hvis vi overforbruger vores budget, sender vi regningen videre til andre mennesker, der har ringere muligheder for at løse problemet, end vi har nu. Derfor er ”hockeystaven” – altså hvor størstedelen af de vedtagne klimatiltag først leverer reduktioner om mange år eller årtier – ikke en farbar vej, hvis vi skal gøre vores for, at vi når 1,5-gradersmålet.

Handling på den korte bane er altafgørende
Det, der mangler allermest i den danske grønne omstilling lige nu, er reduktioner på den korte bane og inden 2025. Vi mangler ikke dokumentation, der bekræfter problemets størrelsesorden. Vi behøver ikke opfinde en masse nye virkemidler. Vi mangler akut handling og politiske beslutninger - nu.
Christiansborg har nølet og udskudt og satset på usikre teknologier, så det kræver langt mere af os at nå i mål nu.
Der er al mulig grund til, at regeringen ikke går i venteposition, men bruger sine første 100 dage på at komme i gang med nye klimatiltag, der leverer hurtig effekt. Vi har bragt os selv i en situation, hvor det er svært at nå 54 procent i 2025.
Det bliver ikke nemt at nå de nødvendige reduktioner i 2025. Derfor skal regeringen levere en akutpakke for klimaet med det samme. Jo længere vi venter, jo sværere bliver det. Uret tikker.

Indlægget er skrevet og underskrevet af:

• Elise Sydendal, klimaaktivist, Den Grønne Ungdomsbevægelse
• Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace
• Caroline Bessermann, politisk rådgiver, Klimabevægelsen
• Gry Bossen, teamleder af politik og engagement, Verdens Skove
• Janice G. Førde, forkvinde, Kvindernes U-landsudvalg (KULU)
• Daniel Hauberg, klima- og landbrugspolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
• Jacob Bjelskov Jørgensen, politisk rådgiver, Nyt Europa
• Lars Myrthu-Nielsen, daglig leder, Øko-net/Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
• Mads Busck, politisk seniorkonsulent, Oxfam IBIS
• Thea P. Strand, sekretariatsmedarbejder, Natur & Ungdom
• Oliver de Mylius, kampagneleder, Mellemfolkeligt Samvirke
• Simon Langvad Græsbøll Iversen, fungerende sekretariatsleder, DIB
• Poul Kattler, forperson, Rådet for Bæredygtig Trafik
• Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
• Morten Nielsen, politik koordinator, Global Aktion
• Esben Sloth, kampagne- og programchef, World Animal Protection
• Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør, CARE Danmark
• Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling