Af: Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen
Den 28. februar kom Klimarådet med deres store statusrapport for tredje år i træk. Og for tredje år i træk er konklusionen klar: Regeringen har stadig ikke i tilstrækkelig grad anskueliggjort, at vi er på vej mod Klimalovens mål, herunder 70 procents målsætningen i 2030. Godt nok er der politisk vedtaget en række tiltag og målsætninger, men for flere af de vigtigste er der stadig alt for stor usikkerhed, om de reelt vil blive gennemført og levere de ønskede resultater. Det bringer vores klimamål alvorligt i fare.
Tag landbruget, det største hængeparti, hvor der stadig mangler at blive anvist virkemidler og regulering for en meget stor del af mankoen (ca. 5 mio. ton CO2e), og hvor regeringsgrundlaget lægger op til, at de virkemidler der skal til, samtidigt ikke må ændre ved landbrugets konkurrencevilkår eller arbejdspladser. Eller på CCS (CO2 fangst og lagring), der ifølge både den forrige og den nuværende regering skal lukke en stor del af hullet, her er der ”betydelig risiko for, at dette centrale element i regeringens plan ikke kommer til at levere i tide og i det ønskede omfang”. Tilsvarende på CO2-afgiften på industriens område, hvor Klimarådet konkluderer, at der stadig er alt for stor usikkerhed om, den vil levere i tilstrækkeligt omfang.
Kort sagt, der er stadig alt for stor usikkerhed om de nødvendige virkemidler vil blive gennemført.
2025-målet hænger i en tynd tråd – brug for en akut-pakke
Det samme gælder desværre også i forhold til vores klimamål for 2025. Vi har fra NGO’erne i 92-gruppen hele tiden kæmpet for, at Danmarks klimaindsats og -mål bør følge det globale CO2-budget, som videnskaben siger, er til rådighed, hvis vi skal holde os under 1,5 graders temperaturstigning. Desværre var det i forbindelse med Klimalovens tilblivelse ikke muligt at få tilstrækkelig politisk opbakning til at følge et CO2-budget. I stedet endte vi med punkt-mål i 2025, 2030 og 2050, herunder et interval-mål på 50-54% i 2025. De 50% repræsenterer en ret kraftig hockeystav frem mod 70% målet i 2030, og kan dermed ikke siges at respektere det nødvendige CO2-budget. Ja selv 54% er i underkanten, og må derfor siges at være et absolut mindstemål.
Desværre tydet meget på, at hvis bare vi når de 50% vil det blive set som en tilstrækkelig succes af den ansvarlige regering. Men selv det ser det ifølge Klimarådet ikke ud til, at vi har kurs i mod. Klimaministeren har meldt, at han først til april, når klimafremskrivningen fra Energistyrelsen kommer, vil se på evt. nye tiltag ift. 2025-målet. Håbet er åbenbart, at krigen i Ukraine betyder et mindre energiforbrug og dermed CO2-udslip i Danmark, og dermed at vi er tættere på 2025-målet. Men selv hvis det skulle ske, er der sikkert stadig et godt stykke op til mindstemålet på de 54%, og en midlertidig opbremsning pga. Ruslands krig mod Ukraine, kan ikke være et godt argument for ikke allerede nu at sætte flere tiltag i gang. 2025 er om kun to år. Det haster faktisk!
På baggrund af dette mener vi fra 92-gruppen, at der er brug for en akut-pakke af tiltag fra regeringen og Folketinget. Det skrev 18 af vores organisationer i et fælles indlæg i Altinget den 28. februar. Samme dag som Klimarådets rapport kom og gav os ret i, at det i den grad haster – haster med mere handling, hvis vi skal nå de nødvendige klimamål.
EU presser nu vores danske klimamål
En vigtig ny pointe fra Klimarådets rapport er, at det ikke bare er vores egne klimamål, der presser os. Også de forventede nye klimamål fra EU, ikke mindst på ikke-kvotesektoren, med landbrug, transport arealanvendelse og skov, ser de forventede øgede EU-krav ud til at betyde, at Danmarks skal gøre endnu mere. Selv hvis vi når vores hjemlige klimamål i 2025 og 2030, vil der stadig være en væsentlig manko ift. EU-kravene på 6. mio. ton CO2e. Det interessante er, at EU-klimamålene her følger et CO2e-budget, dvs. hvis ikke Danmark kommer i gang hurtigt, bliver der endnu mere, der skal nås senere.
Der er altså mange gode grunde til at speede den danske indsats op og hurtigst muligt iværksætte flere tiltag, både ift. vores egne klimamål og EU-kravene.
Risiko for spekulation i negative udslip fra biomasse (BECCS)
Klimarådets rapport peger også på en række andre udfordringer i den danske klimapolitik, herunder ikke mindst vores meget store forbrug af biomasse. Danmark importerer meget store mængder fast biomasse som træ til vores kraftvarme produktion, og afbrændingen af det tæller ikke med i det danske klima-regnskab, da den regnes for CO2-neutral og klimabelastningen henregnes til producentlandet. Med det store fokus på behovet for at indfange og lagre CO2 (CCS) i regeringens planer, og de store og fortsatte investeringer i biomasseværker i Danmark, samtidigt med at Danmark i stigende grad ser ud til at få svært ved at nå vores og EU's klimamål, er der en alvorlig risiko for, at der opstår en spekulation i ”negative” emissioner fra biomasseværker. Altså at man investerer i CCS-anlæg på biomasseværker, og dermed på papiret kan indregne ”negative” emissioner i det danske klimaregnskab, samtidigt med at man via investeringerne levetidsforlænger og fastlåser os på fortsat overdreven brug af biomasse, til skade for klima, biodiversitet og natur.
Regeringen og Folketinget må nu handle på Klimarådets rapport
Der er således nok at følge op på i forbindelse med Klimarådets statusrapport. Regeringen og Folketinget må nu leve op til deres ansvar, sikre en akut-pakke for klimaet så vi når de nødvendige klimamål og med de rigtige virkemidler.
