For få klimamæssige lyspunkter på COP27

Af Dan Belusa, 92-gruppen

Klimaforhandlinger bør jo grundlæggende handle om at redde planeten ved at mindske drivhusgasudslip. De seneste mange COP-møder har dog ikke i særlig høj grad haft reduktioner på dagsordenen. Det ændrede sig sidste år i Glasgow. På COP26 blev der taget en række beslutninger, der vedrører reduktioner. Den ene beslutning var, at der på COP27, skulle vedtages et arbejdsprogram til i det indeværende tiår at øge reduktionsambitionerne (MWP). Det blev vedtaget. Og det kunne have gået værre.

MWP-arbejdsprogrammet blev besluttet og nu vedtaget på en dyster baggrund.
Forud for COP21 i Paris indleverede landene deres nationale reduktionsplaner (2015-NDC). Få måneder inden parterne mødtes i Paris i 2015 beregnede UNFCCC, at summen af 2015-NDCerne ville føre til en verden med 2.7 graders temperaturstigning. At 2.7 grader selvfølgeligt er højere stigninger, end verden kan holde til, førte ikke til opgivelse. Parisaftalen er jo konstrueret, så ambitionerne øges hvert femte år. Der var altså i Paris begrundet håb om, at næste runde NDCer, 2020-NDCerne, ville bringe planeten på bedre kurs.
Forud for COP27 beregnede UNFCCC summen af de nye NDCer, der blev indsendt i 2020-22. Omsat til temperaturstigninger bliver det en stigning på 2,5 grader. På de syv år, der er gået siden Paris, har verden altså endnu kun formået at bevæge sig sølle 0,2 grader væk fra afgrunden. Vi skal som bekendt holde stigningerne nede på 1,5C. Udfordringen er klar. Vi mangler 1.0 graders reduktionsindsats. Verden skal altså i de kommende syv år levere mindst fem gange så meget reduktion, som den har formået at levere i de forgangne syv år.

Det er på den dystre baggrund, at MWP blev besluttet i Glasgow. Det burde have været inspirerende på COP27, at følge hvordan verdens lande, stående på kanten af afgrunden, ville vise at de i hvert fald kunne enes om at vedtage et arbejdsprogram, MWP, med det så åbenlyst gavnlige formål for menneskeheden, at undgå de klimakatastrofer og tab og skader, som bliver konsekvensen i en verden med temperaturstigninger over 2C.

Enigheden havde det dog meget svært.
Saudi-Arabien modarbejdede arbejdsprogrammet, af frygt for at MWP ville betyde, at de (og deres oliekunder i resten af verden) skulle levere større reduktioner. Kina ville kun have et 1 årigt arbejdsprogram og modarbejdede derfor, at MWP skulle fortsætte resten af årtiet – eller indtil opgaven om at komme på rette kurs til 1.5C er fuldført. Følgelig var det heller ikke just en inspirerende oplevelse af mellemfolkeligt samarbejde at følge MWP-forhandlingerne.

Resultatet er dog godt nok til at kunne blive ganske brugbart.
Bemærk den meget forsigtige prognose. MWP blev under vedtagelsen påført så mange forringelser, at der ikke er nogen garanti for, at den konstruktion der blev vedtaget, vil blive brugbar. Men, dømt efter hvad der blev forsøgt på i forhandlingslokalet, kunne det have gået meget værre.

MWP er nu i live. Frem til februar kan både lande og NGOer indsende deres forslag til, hvor der bedst kan opnås store reduktioner. Det bliver igen vigtigt, hvilke fokusområder MWP vælger at arbejde med.

VE-elproduktion kunne være et meget relevant MWP-fokus.
Det er først, når man har CO2-fri el, at det bliver rigtig muligt at elektrificere en række andre sektorer (biler, industri, boligopvarmning). Mange ulande bygger fortsat fossil-elproduktion, simpelthen fordi sol og vind kræver en stor investering fra start. Ulande med dårlig kredit-rating betaler en så høj pris for investeringskapital, at de reelt er afskåret fra at vælge VE-el. Dette problem erkendes af Det International Energiagentur IEA (WEO2022, s 200):

“One of the key barriers hampering clean energy investment in emerging market and developing economies is the high cost of capital”.

Opgaven for MWP vil således i mindre grad være at identificere, at der her er en barriere for at virkeliggøre store reduktioner. Det MWP vil skulle levere, er at identificere måder at overkomme denne barriere, så intet land bliver tvunget til at vælge fossil-el over VE-el pga. deres økonomi.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer