Af Dan Belusa, 92-gruppen
92-gruppen indgår i et nyt pan-europæisk projekt, der de næste tre år, skal nå i mål med store klimaambitioner.
I 2025 skal EU og alle andre lande i verden indlevere nye ambitiøse klimaplaner, Nationally Determined Contributions (NDC) til UNFCCC. I de nye NDCer skal landene nedskrive hvor store drivhusgasreduktioner, de vil kunne nå i 2035/40. Det er summen af de nationale klimaplaner, der afgør om Parisaftalen lykkes. Parisaftalen sætter nemlig kun rammen. Det er Parisaftalen, der fx fastsætter at alle lande, skal indlevere nye og mere ambitiøse klimaplaner hvert femte år. Det er ligeledes Parisaftalen, der fastsætter, at landene to år før de nye NDC’er skal indleveres, afholder et fælles ”global stocktake” (GST). Det næste GST skal foregå i 2023. Global Stocktake vil belyse, hvilket ambitionsniveau de kommende NDC’er skal have, for at begrænse temperaturstigningerne tilstrækkeligt. Det system betyder, at alle lande, hvert femte år, er forpligtiget til at stramme deres klimaplaner, og tage hensyn til at forskellige lande har forskellig reduktionskapacitet, samt at der leveres tilstrækkelige reduktioner i forhold til, hvad planeten har behov for.
Det er godt udtænkt. Svagheden er det såkaldte ”free-rider dilemma”. Når hvert land selv bestemmer, hvor store reduktioner de skal melde ind, kan det enkelte land (hvis de tænker kortsigtet) have interesse i at indmelde mindre ambitiøse klimaplaner, end hvad de i virkeligheden har mulighed for. Hvis mange lande opfører sig sådan, vil summen af NDC’erne resultere i langt færre reduktioner, end hvad planeten har brug for. EU-landene er desværre ikke fritaget for denne uhensigtsmæssige opførsel. På seneste klima-COP i Skotland lovede verdens lande hinanden, at de i løbet af i år ville skærpe deres klimaplaner for 2030. På baggrund af den beslutning, er der indtil nu kun indkommet ca. 15 nye NDCer. EU er blandt dem der, på trods af COP26 beslutningen, ikke har opdateret sin NDC.
Det nye projekt, Together For 1.5C, er del-finansieret af EU LIFE, og strækker sig over tre år. I sidste ende er sigtet, at EU i 2025 indleverer en så ambitiøs 2040 NDC som overhovedet muligt. 2025 lyder som langt ude i fremtiden, men indsatsen skal gøres nu. Ambitionsniveauet i EU's kommende NDC fastsættes reelt af de enkelte EU-landes klimaindsatser. Det er denne decentrale proces ude i EU-landene, som det nye projekt fokuserer på. I samarbejde med NGOer i tretten medlemslande vil Together For 1.5 bidrage til at både private, nationale og EU-midler i højere grad bruges på grøn omstilling.
Denne decentrale proces begynder for alvor næste år. I 2023 skal alle EU-lande udarbejde og indlevere nye nationale energi- og klimaplaner (NECP) til EU. Det vil i høj grad være ambitionsniveauet i disse nationale planer, der afgør, hvor ambitiøs EU tør være. Om ambitionsniveauet er tilstrækkeligt, vil vise sig i forsommeren 2024. Jævnfør EU's klimalov skal EU seks måneder efter GST (som foregår i november 2023) fremsætte sit 2040-mål. Hvordan det 2040-mål lander, afgør ikke kun hastigheden af EU's grønne omstilling, men vil også reelt afgøre ambitionsniveauet, i den NDC EU indleverer til UNFCCC i 2025, og dermed have global effekt.
