EU’s nye taksonomi for bæredygtige investeringer betræder en sort sti

Af Sebrina Stensgaard, 92-gruppen

EU-Kommissionen har nu vedtaget teksten til EU’s nye taksonomi over bæredygtige investeringer. Med videnskaben i ryggen skulle man tro, at det var nemt at lave en liste over grønne initiativer, men delelementer af teksten risikerer indtil videre at medføre yderligere investeringer i klimaskadelige praksisser såsom træbiomasse til energiformål.

Objektiv og vidensbaseret guide?
Bæredygtighed, grønt, og klimaneutralt er ord brugt i flæng, men som har mange betydninger afhængigt af interessen, som varetages. Derfor er det positivt, at EU med den politisk vedtaget lovgivning fra 2020, påtager sig at lave en neutral og videnskabsbaseret ’grøn liste’ over miljøbæredygtige økonomiske investeringer. Langsigtede investeringer er besværlige og dyre at omgøre, så taksonomien er netop det værktøj, der sikrer, at beslutningerne fører til en klog, bæredygtig og reel grøn omstilling. Ydermere skal den ses i forlængelse af den rapportering på bæredygtighed som virksomheder skal lave (Se 92-gruppens høringsvar til Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)). Derfor er det problematisk, at brugen af træbiomasse til energiformål får et grønt stempel i taksonomien.

Videnskaben om træbiomasse
Træbiomasse er i visse sammenhænge lige så skadeligt for klimaet – hvis ikke mere - som fossile brændsler. NGO’er har længe råbt op om dette, og senest har over 500 forskere kraftigt opfodret til, at biomasse ikke klassificeres som bæredygtig energikilde. Bevaring og restoration af verdens skove er afgørende for at nå målet om klimaneutralitet i 2050. At tilskynde afbrænding af træbiomasse underminerer indsatsen. Stiger efterspørgslen på træbiomasse bare 2%, fordobles den kommercielle træhøst. Halvdelen af et træs vægt består af CO2, så skove fungerer som CO2-lagre. Når træerne afbrændes, frigøres den lagrede CO2, og selvom træer genplantes, tager det tid, før nye træer absorberer det tabte, hvilket skaber en CO2-gæld. Mere fældet træ giver større gæld, som vi ikke har tid til at afbetale. Så det er problematisk, at taksonomien læner sig op ad REDII, som klassificerer træbiomasse på lige fod med VE-teknologier såsom vind- og solenergi, tilskynder støtteordninger til biomasseafbrænding, og som ikke tilstrækkeligt tager højde for CO2-gælden.

En overgangsløsning
I Danmark er størstedelen af den ’grønne’ energiomstilling baseret på træbiomasse. Alene i 2018 bestod 64% af Danmarks vedvarende energi af biomasse, hvoraf det meste var træbiomasse. Halvdelen af træbiomassen var importeret fra verdens skove. Ifølge FN-regler tæller afbrænding af biomasse dog ikke med i Danmarks CO2-regnskab og bidrager dermed til at male Danmarks glansbillede som et grønt forgangsland. I 2020 fik Danmark såkaldte bæredygtighedskriterier på træbiomasse, og her påpegede 92-gruppen i et høringsvar, at Danmarks bæredygtighedskriterier har ’huller’ som risikerer at lede til greenwashing. Senest har klima- og energiminister Dan Jørgensen selv påpeget at afbrændingen af ”biomasse »skal være en overgangsløsning«.” Ydermere udtaler han, at ”Det er helt afgørende, at brugen af biomasse ikke fører til rovdrift på verdens skove. Der er stor forskel på biomasse – rester fra træproduktion […] er langt mindre belastende end brug af hele stammer.

Så det er bekymrende, når medier beretter, at Sverige og Finland sammen med landbrugets lobbyorganisation Copa Cogeca har arbejdet for at få klausulen om afbrænding af hele træer samt træbiomassens status som overgangsløsning ud af taksonomien. Disse er heller ikke nogen steder at finde i den endelige tekst.

Består taksonomien sin lakmus-test?
Det er EU-Kommissionen, som skal vedtage taksonomien med belæg om, at den ikke er politiseret, men objektivt videnskabsbaseret. Når eksperter, NGO’er og selv Danmarks klimaminister alle påpeger klare problemer forbundet med biomasse-brug, kan man overveje, om taksonomien lever op til sit mandat og består sin egen lakmus-test om at være objektiv og videnskabsbaseret?

Grøn omstilling handler om at rette op på de valg, som blev taget, fordi vi ikke vidste bedre. Nu kender vi problemerne med biomasse, så hvorfor tilskynde en praksis, som er lige så slem som den, vi vil erstatte?

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer