Net Zero – et røgslør for utilstrækkelig klimahandling?

Af Lærke Ebbesen Baulund, Kampagnemedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke

En lang række virksomheder, kommuner, regeringer og investorer proklamerer i disse år, at de vil leve op til Parisaftalen gennem Net Zero-mål, der gør dem CO2-neutrale i 2050 eller tidligere. Det vil sige, at der skal være balance mellem mængden af CO2-udledninger på den ene side, og indsatser, der kompenserer for udledningerne på den anden side - fx skovrejsning eller udvikling af teknologi, der skal trække CO2 ud af atmosfæren. Blandt de utallige virksomheder med sådanne mål findes Shell, Nestlé, Microsoft, Ikea, Arla og mange flere.

Det kan umiddelbart lyde godt og ses som et ønske om at tage ansvar for at afbøde klimakrisen. Men Net Zero-ambitionerne kan desværre også dække over greenwashing af utilstrækkelige klimatiltag. Først og fremmest er en målsætning om at blive Net Zero i 2050 fuldkommen meningsløs, hvis den ikke samtidig indebærer delmål, der sikrer handling på kortere sigt. Derudover fremlægger meget få virksomheder en gennemsigtig plan for, hvordan deres mål skal nås. Hvis virksomheder blot fortsætter deres CO2-udledning og forventer, at klimakompensation kan få regnestykket til at gå op, vil det ende galt.

Forskning peger på, at klimakompensation, der involverer skovrejsning og -beskyttelse, kan få alvorlige konsekvenser for lokalbefolkninger i det globale syd i form af intern fordrivelse, mistet adgang til jord og vold mod fattige og sårbare grupper. Derudover er det langtfra sikkert, at kompensationsindsatserne leverer de lovede CO2-reduktioner. Kan det overhovedet påvises, at klimakompensationen har haft den ønskede effekt? Kan det bevises, at klimakompensationsindsatsen ikke har ført til yderligere emissioner, fordi lokale bønder har mistet adgang til jord og må rydde skov et andet sted? Og kan det sikres, at det CO2, der lagres i biologiske kulstoflagre – skov, træer og organisk jord - ikke slipper ud over tid? Det kan for eksempel ske, hvis skove efter nogle år konverteres til landbrug, eller hvis området rammes af skovbrand. Hertil kommer, at vores jordklode ikke kan tilbyde de enorme landarealer, som de mange Net Zero-målsætninger kræver.

Endelig baserer mange virksomheder og regeringer deres mål på teknologier, der endnu ikke er på plads, og som det er usikkert om nogensinde kommer til at fungere i stor skala. Og mens vi venter på ny teknologi, fortsætter CO2-udledningerne med uformindsket styrke.

Virksomheder skal have ros, når de tager initiativer, der sikrer reelle reduktioner af CO2-udledninger, og både skovrejsning og teknologisk innovation kan spille en rolle i at beskytte planeten. Men vi skal være på vagt for klimaplaner, der lyder grønne, men i virkeligheden binder os til fossile brændsler mange år fremover. Og det gør alt for mange Net Zero mål.

Det haster med at stoppe klimakrisen og reducere klimagasserne. Derfor er der brug for reelle klimaløsninger med hurtige reduktioner – ikke falske og usikre løsninger langt ud i fremtiden.

Læs mere i Klima- og Omstillingsrådets nye notat: Klimakompensation – muligheder, faldgruber og alternativer

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer