Grin og genbrug - unge taler om bæredygtighed

Skrevet af Asta i Danmark sammen med Bibi og Ivalu i Grønland.

Samlet og redigeret af Helene Gjerding, 92-gruppen.

På dagsværkdagen hyrede 92-gruppen Asta - en frisk dagsværker fra HTX i Vibenhus - til at lave et live interviewe med Bibi og Ivalu - 2 grønlandske gymnasieelever fra Nuuk - under konceptet: Unge fra Danmark og Grønland taler med hinanden om bæredygtighed (Verdensmål 12).
Resultatet blev en masse sjov og en fin artikel om ligheder og forskelle.


Asta (Danmark):

På årets Operation Dagsværk dag har jeg skrevet om bæredygtighed, sammen med to unge fra Grønland. Vi snakkede sammen via skype. Jeg sad ude i Nordvest på 92-gruppens kontor. Flere tusind kilometer væk sad Bibi og Ivalu, på Bibis værelse - der var internettet nemlig bedst.
En vigtig ting vi har til fælles er vores ønske om at forbruge på en bæredygtig måde.

Bibi og Ivalu (Grønland):

Vores mening og forståelse omkring bæredygtighed er meget ens (i Danmark og Grønland, red.). Vi tænkte selv, at bæredygtighed er når man kan forbruge og producere, uden at det har omkostninger for miljøet og de kommende generationer. Vi snakkede om fangst- og fiskekvoter, da det var noget, vi alle havde en mening om. Vi blev overraskede over at høre, at der blev svindlet med de danske fiskekvoter. Hos os er vores lomvier en truet art, fordi man har fanget for mange af dem de sidste mange år. Det er noget, vi mener ikke er bæredygtigt, at vi er så selviske og egoistiske, at vi ikke tænker på de kommende generationer.

Asta:

På trods af den geografiske afstand er der mange ting, som binder os sammen, for eksempel er både Bibi og jeg vegetarer. Vi har også alle tre set den samme klimafilm med Leonardo DiCaprio og både Bibi og jeg blev meget påvirket af en dokumentarfilm om kød på Netflix. Vegetarisme opleves både af mig her i Danmark, og også af pigerne i Nuuk, som en stigende tendens blandt unge. Desværre er den eneste vegetariske ret i kantinen på deres skole kopnudler med tomat.

Pigerne snakker også om nogle af de forestillinger, vi danskere har om Grønland – for eksempel om der er isbjørne i gaderne. Det er der ikke i Nuuk – men når der er sne nok, står folk på ski hjem og kører kælk og snowboard. Desværre er der ingen sne i år siger de – og drejer skærmen, så vi kan se et gråt og halvmørkt landskab udenfor vinduet.

Bibi og Ivalu:

Det med klimaforandringer fylder meget for os her i Grønland, og konsekvenserne af det er også meget tydeligere her, end det er i Danmark. Vores vejr er påvirket af klimaforandringerne. Hele sidste vinter var meget kold, mørk og uden særligt meget sne. Sommeren har været kold og med masser af nedbør, og vi har haft storm- og tøvejr som har gjort, at der nu slet ikke er noget sne tilbage. Det ser heller ikke ud til, at der vil komme noget foreløbigt. Det har ikke haft så stor betydning for os her i Nuuk, men for dem der lever af fangst og fiskeri, er det svært at jage.

I Danmark siger de, at sommeren i år har været hård for landmændene, men alligevel har temperatursvingningerne nok ikke haft den ødelæggende effekt, som det ville havde haft her i Grønland, hvis vi havde haft en stigning på 10 grader.  

Bibi og Ivalu synes, at der godt snart må komme noget ordentligt sne. Asta mener, at sne i København er irriterende, især når man cykler. Men i Grønland får cyklerne pig-dæk på, så er den klaret. På Astas spørgsmål om hvorvidt de salter vejene svarer Bibi, at det gør man ikke. Salt er noget man bruger i pasta - og faktisk også i ris.

Asta:

En stor forskel mellem vores to lande er unges mulighed for at organiserer sig i foreninger med et klima- og bæredygtighedsperspektiv. Herhjemme er der mange initiativer for unge. For eksempel er der startet en del aktiviteter op for at mindske madspild. Det er der ikke på samme måde i Grønland, hvor det tætteste pigerne kan komme på den slags, er en Facebook gruppe med tips til vegetarmad.

Ud over at spise vegetarisk er der også andre måder at være en bevidst forbruger på. I Danmark er flere begyndt at gå med genbrugstøj, heriblandt mig selv. Det er dog sådan i Grønland, at der skal man købe tøj af hinanden via Facebook, hvis man vil have noget genbrug, der er pænt. I Grønland bliver de også nød til at flyve mange steder hen, også mellem byerne, og importerer mange vare. De forhold giver nogle andre forudsætninger for at være bæredygtig forbruger i Grønland, end vi har.

Bibi/Ivalu:

Vi unge er helt klart overforbrugere og køber mere end der egentlig er nødvendigt. Vi tror ikke, at de unge i dag er klar over, hvad det kræver at producere den trøje, man lige skal have på én aften.

I Danmark er det blevet en stor ting at købe sit tøj i fine genbrugsforretninger. Det er godt for miljøet, men vi har desværre ikke samme mulighed her i Grønland. Vi har én genbrugsbutik, men tøjet kommer ude fra de andre byer og bygder, og er ikke noget unge lige hopper i. Men vi skal tænke over vores forbrugsmønstre og ændre de unges tankegang generelt. Det er okay at have den samme trøje på til to fester, det er okay at man bruger den samme trøje 7 gange på en måned. At det altså ikke er ensbetydende med, at man er doven hvad angår sin tøjstil.

Asta:

Det har været super spændende at snakke med unge fra Grønland, for selvom den geografiske forskel er stor, så kan vi sidde og snakke, både om de store klimaspørgsmål, men også om dårlig kantinemad og chokoladekiks. Jeg er meget glad for, at have fået den her helt unikke oplevelse og mulighed på dagsværkdagen.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.