Regeringens klimaplan må leve op til Paris-aftalen

Af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen

Vi lever i en historisk vigtig tid. De næste 5-10 år bliver afgørende for, om det lykkedes for os som verdenssamfund at bremse og undgå de værste klimaændringer. Danmark kan spille en toneangivende rolle i denne livsvigtige, globale omstilling. Hvis vi vil.

Derfor bliver den kommende klimaplan fra regeringen vigtig, for den bør vise, hvordan et rigt land som Danmark vil sætte mål, som gør, at vi lever op til Paris-aftalen.

Sådanne klimamål har vi ikke i dag. Faktisk har vi kun meget få nationale klimamål – herunder intet samlet klimamål for perioden før 2050 (!) – og ingen af de få klima- og energimål vi har, kan siges at leve op til Paris-aftalen.

”Netto-nuludledning” i 2050 er for sent
Med energiforliget blev der opnået bred politisk enighed om at gå efter et mål om ”netto-nuludledning” af drivhusgasser senest i 2050, og det er en klar forbedring ift. regeringens forudgående uklare mål om, at Danmark skal være et ”lav-emissionssamfund” i 2050. Men netto-nul i 2050 er ikke nok. Hvis Danmark skal ”tilstræbe en maksimal global temperaturstigning på 1,5 grad”, som det fremgår af Paris-aftalen, og dermed være med til at undgå de væsentligt værre konsekvenser, som højere temperaturer vil medføre, skal vi være i netto-nul før 2050.

Hvis man beregner den danske andel af det globale CO2 budget, som ifølge videnskaben er til rådighed, bør Danmark snarere have et mål om nuludledning senest i 2040. Og det er endda uden at tage hensyn til det store historiske udslip, som vi som land er ansvarlig for.

Brug for delmål og CO2-budgetter der sikrer, at vi bevæger os den rigtige vej
Ud over et mål om nuludledning senest i 2040, må en klimaplan også indeholde delmål for drivhusgasudslippet på vej derhen – f.eks. mindst -55% i 2025 og mindst -70% i 2030 (ift. 1990) – samt delmål og delbudgetter for kortere perioder på f.eks. 5 år, således at vi hele tiden kan sikre, at vi følger den udstukne kurs mod det langsigtede mål. Der bør også sættes delmål for alle de betydende sektorer (energi, landbrug, transport etc.).

Virkemidler i alle de betydende sektorer
En ny klimaplan må også indeholde konkrete og ambitiøse virkemidler, der sikrer, at vi når de overordnede mål. Der er nok at tage fat på både på landbrug, transport, bygninger og også ift. at gøre mere på energiområdet ud over energiforliget. Det er langt fra nok alene at pege på mere forskning på landbrug, og arbejdet med EU’s udslipstandarder for biler på transport - som energi- og klimaministeren for nyligt gjorde det i Folketinget. Der må langt mere ambition og stærkere virkemidler i spil, hvis vi skal nå de nødvendige mål.

Stærkere dansk indsats i EU og internationalt – og mere klimabistand
Klimaplanen skal ikke bare handle om, hvad vi skal gøre hjemme, men må også indeholde en klart stærkere dansk indsats i EU og internationalt. Vi har brug for dansk lederskab her – noget som vi ikke har set meget til de senere år. Det betyder både en større og prioriteret politisk indsats i EU og internationalt – og en større dansk klimabistand til udviklingslandenes indsats for at modgå og tilpasse sig klimaændringerne. Som beskrevet andetsteds i dette nyhedsbrev, er Danmark langt bagud med at yde vores bidrag til den klimabistand, der er aftalt under Paris-aftalen.

Så kort sagt: Vi ser frem til den bebudede klimaplan fra regeringen. Den kommer på et historisk vigtigt tidspunkt og må indeholde klare og mere ambitiøse mål og virkemidler, der sikrer, at Danmark nu endeligt begynder at leve op til vores forpligtelser under Paris-aftalen.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.