Af John Nordbo, klimarådgiver, CARE
På Finansloven for 2019 er der afsat ekstra penge til klimahjælp til u-lande. Fra 2019 frem mod 2022 vil klimapuljen stige fra de nuværende 350 millioner til 540 millioner kroner årligt. Det kan se ud som en pæn forhøjelse, men skal ses på baggrund af, at klimapuljen blev beskåret kraftigt efter valget i 2015.
Beløbet er også så beskedent, at Danmark er langt fra at leve op til forpligtelsen fra COP15 og fra Paris-aftalen om, at de udviklede lande fra 2020 og frem skal bidrage med 100 milliarder dollars årligt i international klimafinansiering.
Danmarks fair andel af de 100 milliarder dollars kan beregnes ved at sætte Danmarks BNI i forhold til den samlede bruttonationalindkomst i de lande, som er omfattet af forpligtelsen til at give klimabistand. En sådan beregning viser, at Danmark skal bidrage med rundt regnet 5 milliarder kr. i 2020.
Danmark giver i dag klimabistand som tages fra andre kasser end den dedikerede klimapulje. I 2015 og 2016, som er de seneste år, der er offentliggjort tal for, lå den samlede klimabistand på omkring 1 milliard kr. årligt. Danmark skal med andre ord femdoble klimabistanden ift. niveauet i de år, og den foreslåede stigning i klimapuljen er helt utilstrækkelig til at sikre, at Danmark lever op til forpligtelserne i Paris-aftalen.
Et andet og ligeså alvorligt problem er det, at Danmarks klimabistand indregnes i den 0,7 procent af BNI, som er sat af til udviklingsbistand på finansloven. Det betyder, at hver krone der gives i klimabistand tages fra de penge, der skulle gå til fattigdomsorienteret udvikling. Det bliver med andre ord verdens fattige, som kommer til at betale Danmarks klimabistand. Det er i strid med de løfter, som Lars Løkke Rasmussen og Ulla Tørnæs gav op til og efter COP15 i København, men vi er åbenbart blevet så fattigt et land, at vi ikke tøver med at løbe fra løfter til verdens fattigste.
Det skal tilføjes, at CARE er positive overfor den klimabistand, Danmark faktisk giver. Der er gennemført mange gode indsatser for de få midler, der har været til rådighed, og u-landene har virkelig brug for støtte til at accelerere den grønne omstilling og til at tilpasse sig det ændrede klima.
