Af Kirsten Hjørnholm, politisk rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke

Lige nu er dansk udviklingssamarbejde for en gangs skyld placeret højt på den politiske dagsorden – desværre er baggrunden, at venstre-regeringen foreslår historiske besparelser på udviklingsbistanden i finanslovsforslaget for 2016. Regeringen foreslår at bringe dansk udviklingsbistand ned på laveste niveau siden 1978. Der skæres 1,5 milliarder kroner - endda med tilbagevirkende kraft - allerede i 2015 og så 2,9 milliarder kroner i 2016. Det kommer til at få meget stor effekt for millioner af mennesker, der lever i fattigdom.

Det arbejde der udføres af danske civilsamfundsorganisationer rammes ekstra hårdt. De såkaldte rammeorganisationer der fast er på finansloven beskæres i større grad end bistandsrammen generelt, og må i 2016 samtidigt kun bruge 2 mod tidligere 3 procent af deres rammebevilling på oplysningsarbejde. Dermed rammes civilsamfundsarbejdet i Danmark og på tværs af grænser hårdt. Danmarks humanitære arbejde beskæres ikke, og flere parter taler om, at det skal øges betragteligt.

Massakren på det langsigtede udviklingssamarbejde sker på et tidspunkt hvor der mere end nogensinde er brug for at styrke og forbedre det lille, men særlige bidrag udviklingssamarbejdet er til at hjælpe de fattigste lande og befolkningsgrupper. Verdens ledere har netop vedtaget FN’s 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling, der varsler en gigantisk omstilling til en mere bæredygtig, retfærdig og lige verden. Og ikke siden anden verdenskrig er så mange mennesker været på flugt og i bevægelse væk fra livsvilkårene i deres egne lande. Udviklingsbistand skal nu derfor i langt højere grad også bruges i egen interesse til at bekæmpe migration – det er meldingen både fra den danske regering og fra et nyligt afholdt EU-Afrika topmøde om migration.

Danmarks langsigtede udviklingssamarbejde er derfor under tre-dobbelt pres. Dels skal besparelser på bistandsrammen levere penge til den danske statskasse. Dels skal bistandsrammen levere midler til at styrke den akutte humanitære indsats. Og endelig skal bistandsrammen nu fungere som redskab til at modgå migration.

En række myter florerer netop nu for at retfærdiggøre det pres, som det langsigtede udviklingssamarbejde er under. For det første, at vi bliver nødt til at skære i udviklingsbistanden for at få råd til dansk velfærd. For det andet, at vi må skære for at kunne redde liv med det akutte humanitære arbejde. Og for det tredje, at udviklingsbistand kan forhindre migration. Faktum er, at det er en politisk prioritering, hvor penge tages og gives, og at det langsigtede udviklingssamarbejde i høj grad også redder liv. Og endelig hverken kan eller skal dansk udviklingssamarbejde alene forhindre migration.