Af Margrethe Auken, Medlem af Europa-Parlamentet (SF)

Formålet med EU’s biodiversitetsstrategi er at stoppe det markante tab af biodiversitet og nedbrydelse af økosystemer i EU senest i 2020. Strategien er fra 2010, nu er vi nået til midtvejsevalueringen – og virker den så?

Det korte svar er: Ja! De instrumenter som EU har indført, er faktisk ret effektive. Fugle- og Habitatsdirektiverne beskytter arter og genskaber de områder, som er afgørende for plante- og dyrelivet. Særligt netværket af Natura2000-områder, den grønne infrastruktur i EU, har været en succes. Mere end halvdelen af fuglearter, som tidligere var i tilbagegang, er nu ”sikre”, og flere er i fremgang.

Men der er lang vej igen. Af de dyrearter der er beskyttet af habitatsdirektivet, har kun 23 pct. en god status. For nogle arter ser fremtiden altså stadig rigtig sort ud, og det gælder særligt dem, som er truet af landbruget. Selvom vi har fået genskabt flere naturområder, er vi slet ikke lykkedes med at integrere hensynet til biodiversitet i andre sektorer som landbrug, fiskeri og energi.

I Europa-Parlamentet er jeg Den Grønne Gruppes ordfører for midtvejs-evalueringen af EU’s biodiversitetsstrategi, og jeg kæmper for, at vi får sat yderligere tiltag i gang, så vi kan komme i mål. Vi skal have fuldført Natura2000-netværket både på land og til vands. Og de lande der ikke gør det, skal altså kunne sanktioneres. Landbruget skal også i højere grad bidrage. Der er alt for mange huller i de grønne krav i EU’s landbrugspolitik, og det kan simpelthen ikke passe, at vi f.eks. giver støtte til landmænd, som ikke overholder pesticid-lovgivningen.

Der er ingen tvivl om, at vi ikke når EU’s 2020-mål for biodiversitet, hvis vi ikke gør en ekstra indsats i forhold til nu. Heldigvis viser midtvejsevalueringen, at naturindsatsen virkelig gør en forskel, der hvor den er blevet gennemført. Så med politisk vilje og pres på myndighederne for at levere i praksis kan vi altså nå langt.