Af Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen

De seneste uger er række internationale rapporter kommet med samme budskab: Det haster meget med øget handling, hvis vi skal undgå katastrofale klimaændringer – og den nuværende indsats er langt fra nok. Videnskaben siger, at hvis vi skal holde os under de kritiske 2 graders temperaturstigning, har vi brugt hele det globale CO2 udlednings-budget allerede omkring år 2030, hvis vi fortsætte udviklingen som nu. Det haster altså i den grad med øget handling.

Derfor må den globale klimaftale, der forventes indgået på COP21 i Paris her i december, bringer os afgørende videre mod dette mål. De klimamål, landene ind til videre har meldt ind til den nye aftale, er dog meget langt fra dette. UNEP og andre har opgjort, at de kun vil bringe os ca. halvvejen mod de 2 grader, og et langt højere ambitionsniveau er nødvendigt.

Derfor er det afgørende, at den nye aftale indeholder en mekanisme, der med stor sikkerhed vil sikre, at landene meget hurtigt de kommende få år øger deres klimamål. Hvis ikke det sker, risikerer den nye aftale i stedet at låse verdenssamfundet fast på den forkerte kurs.

Den nye aftale må også sende et klart signal om, at verden nu bevæger sig ud af den fossile æra. Derfor må den indeholde et mål for 2050 der klart viser, at energiproduktionen skal omlægges til vedvarende energi. Her er det ikke nok med svage og uklare formuleringer, som det ser ud i forhandlingsteksten nu. Der må sendes et klart signal til investorer og beslutningstagere om, at det er i høje tid at flytte investeringerne fra fossile energikilder til vedvarende energi.

For at de fattige lande kan gennemføre den nødvendige klima-omstilling, er det afgørende at der ydes større klimafinansiering fra de rige lande. Desværre er de rige lande inkl. EU meget utilbøjelige til at ville sætte konkrete mål for dette. Det må ændres nu. Danmark og EU må i stedet kæmpe for, at der sikres klare mål for finansieringen, og at den bliver ”ny og additionel”, så den ikke bare tages fra den i forvejen pressede udviklingsbistand.

Den nye klimaaftale kommer først til at gælde fra 2020. Det er alt for sent for øget action. Derfor må den samlede aftale i Paris også sikre, at der kommer meget mere gang i klimaindsatsen og højere klimamål især fra de rige lande inden 2020.

Så der er meget på spil i Paris, hvis en tilstrækkelig klimaaftale skal nås. Danmark og EU har stadig en nøglerolle for at sikre, at det sker. Men det kræver en stærkere indsats. En indsats hvor EU og Danmark også lytter mere til ønskerne fra de progressive og sårbare ulande. Kun derved kan den nødvendige alliance med disse lande opbygges.