Danmarks forventninger til COP21 i Paris

Af Lars Chr. Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister

COP21 vil være dagsordensættende for de kommende års klima- og energisamarbejde. Jeg er forholdsvis optimistisk i forhold til, at vi får en global klimaaftale i Paris. Aftalen vil dog sandsynligvis ikke blive så ambitiøs, som Danmark og EU ønsker, og den vil ikke være nok til at holde temperaturstigningen under to grader. Aftalen bør betragtes som startskuddet – ikke endemålet, og det er derfor vigtigt, at vi kan øge ambitionsniveauet efter COP21.

Jeg er optimist af to årsager. For det første har de to største udledere og økonomier i verden – Kina og USA – vist meget positive signaler. Det udgør et politisk momentum, som vi ikke har set tidligere. For det andet har 155 lande fremlagt deres forventede bidrag til aftalen. De dækker ca. 90 pct. af de globale udledninger. Til sammenligning dækker Kyotoprotokollen mindre end 15 pct. Det viser, at der er en erkendelse af, at klimaforandringer er en global udfordring, der kræver fælles handling.

Derudover glæder det mig, at virksomheder verden over for alvor er ved at få øjnene op for, at grøn omstilling går hånd i hånd med god forretning. Det er vigtigt at have øje på bundlinjen for både statskassen og virksomhederne for at sikre ambition og opbakning til klimaindsatsen. En ny aftale i Paris skal derfor også sikre et solidt fundament for, at nedbringelse af CO2-udledninger er noget regeringer og virksomheder i højere grad arbejder sammen for og om.

Danmark bakker i forhandlingerne op om EU’s ambitiøse linje. EU og Danmark fremlagde allerede i marts sit bidrag: Et reduktionsmål på mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990. Det er et af de mest ambitiøse bidrag indtil nu. Derudover arbejder vi fra dansk side særligt for at reducere de globale udledninger allerede før 2020, hvor den nye aftale skal træde i kraft. Det gør vi bl.a. ved at udbrede konkrete løsninger inden for f.eks. energieffektivt og vedvarende energi. Her har danske virksomheder rigtigt meget at byde på.

Endvidere har vi særligt fokus på, at rammevilkår for attraktive klimavenlige investeringer styrkes. Det kan fremme investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Og det kan øge efterspørgslen på danske løsninger og dermed styrke danske virksomheders eksportmuligheder.

Vi har meget at byde på, men det må ikke blive en sovepude. Det er ikke en selvfølge, at udenlandske virksomheder eller andre lande i fremtiden ser mod Danmark, når de skal investere i den nyeste energiteknologi.

Politikere og erhvervsliv skal sammen åbne døre til eksportmarkeder i vækst. Vores danske eksperter hjælper myndighederne i lande som Kina, Indonesien, Mexico og Sydafrika med at lave grøn omstilling. Ved at få disse lande godt i gang, kan vi gøre noget godt for klimaet og samtidig åbne døre for dansk eksport.

Vi skal derfor også fortsat være fokuseret på aktivering af private investeringer på klimaområdet. Det handler om at bruge offentlige midler smartest og mest effektiv til at imødegå investeringsrisici. Vi har allerede gode erfaringer med etableringen af den danske Klimainvesteringsfond, hvor offentlige midler har løftet pensionskassernes engagement i klimavenlige udviklingsprojekter. Også et nyt dansk forsikringsinitiativ ser ud til at få betydelig effekt i forhold til at sikre private investeringer i energieffektive løsninger i udviklingslandene.

Sådanne løsninger vil omkostningseffektivt gavne klimaet globalt og lokalt – og udvide markedet for danske teknologiløsninger. Det er i al beskedenhed også min ambition for en ny klima aftale i Paris.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer