Af Jan Søndergård, politisk rådgiver, Greenpeace og Dan Belusa, miljøkonsulent
Marts 2014
Da EU-kommissionen i 2010 godkendte BASF’s GMO-kartoffel Amflora til dyrkning i Europa, fremsatte Barroso samtidigt et forslag, der skulle sætte fart på EU’s GMO-godkendelser, ved at love de GMO-skeptiske medlemslande ret til nationalt at forbyde dyrkning af GMOer.
GMO-kartoflen var en fiasko. BASF trak den tilbage i 2011, og i december 2013 dømte EU-domstolen Kommissionens godkendelse af GMO-kartoflen ulovlig.
Barroso’s forslag om nationale GMO-forbud led samme skæbne. Indholdet lå nemlig langt fra den lovede nationale selvbestemmelse. Barroso-forslaget var tværtimod udformet som en enkelt-billet til en WTO-konflikt. Kommissionen forbyder nemlig at nationale forbud baseres på hensyn til miljø eller sundhed. Så hvis Danmark ville forbyde en GMO på grund af antibiotika-resistens-gener, det vil sige for miljø- og sundhedshensyn, så skulle Danmark formelt begrunde sit forbud med hensyn til andre ting som etik eller byplanlægning. Men disse hensyn er modsat miljø og sundhedshensyn illegitime ifølge WTO. Rådets Juridiske Tjeneste vurderede da også, at Barroso-forslaget med stor sandsynlighed ville resultere i en WTO konflikt.
Kommissions hensigt i 2010 var at få sat fart på EU’s GMO-godkendelser. Den hensigt er kun blevet styrket yderligere i kraft af EU’s igangværende TTIP-handelsforhandlinger med USA om at indføre ens standarder for produktgodkendelser. Ligesom i 2010 relanceres Barroso-forslaget samtidigt med, at Kommissionen igen truer med at godkende en GMO til dyrkning. Denne gang GMO-majsen 1507, som i februar blev nedstemt af 19 lande. De 19 lande er desværre ikke nok til at stoppe godkendelsen. Derfor har det græske formandskab besluttet at prøve at få noget brugbart ud af Barroso-forslaget.
Det er ingen let opgave. Seneste version fra det græske formandskab indeholder en række forbedringer. Grækerne har f.eks. flyttet de tilladte begrundelser ind i selve lovforslaget. Og det er endda lykkedes at tilføje en lille smule miljøbegrundelse. Men selv med disse forbedringer står det stadig tilbage, at Kommissionen kun tillader en meget usikker mulighed for nationale forbud. Og det står ikke mindst tilbage, at hensigten med Barroso-forslaget stadig er at sætte fart på GMO-godkendelserne i EU.