Af Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd

Marts 2014

Der er stadig mange uklarheder om, hvad en kommende frihandelsaftale mellem USA og EU vil medføre. Vi ved, at USA ikke anerkender forsigtighedsprincippet, som ligger til grund for EU's miljøpolitik. Det kan bl.a. have stor betydning for beskyttelse af miljø og sundhed mod skadelige påvirkninger. USA kalder deres miljøpolitik for ”videnskabs-baseret”. Men hvis det betyder, at der skal være videnskabelige beviser, før man må beskytte mennesker og miljø, kan det betyde en trussel mod blandt andet kemikaliepolitikken. Der er altid usikkerhed, f.eks. om man kan overføre resultater fra dyreforsøg til mennesker. Og hvis man skal vente på, at der kan skaffes beviser for, at menneskers sundhed er påvirket, risikerer vi først at kunne gribe ind, når skaderne allerede er omfattende. Vi kender det f.eks. fra hormonforstyrrende stoffer, hvor vi ved at en række hormonrelaterede kræftformer stiger, men der er usikkerhed om, hvilke stoffer der forårsager dette.

I handelsforhandlingerne lægges der også op til, at virksomheder kan kræve erstatning, hvis ny miljølovgivning truer deres indtjening. Man kan således forestille sig, at et firma, som har investeret i prøveboringer efter skifergas i et europæisk land, vil kræve erstatning, hvis det ender med, at landet ikke giver tilladelse til kommerciel udvinding. Vi ved, at man i USA ser mere lempeligt end mange EU-lande på, når skifergasudvinding truer det rene grundvand.

EU forhandler også om en frihandelsaftale med Canada. Her kan krav til CO2-udslip fra benzin og diesel komme i spil. EU-kommissionen har foreslået regler, som kan begrænse produkter fra tjæresand pga. den ekstreme forurening ved produktion heraf, men hvordan vil dette blive tilgodeset i forbindelse med en ny handelsaftale?

Det Økologiske Råd og dagbladet Politiken afholder den 23. april et seminar, hvor disse forhold vil blive belyst se www.ecocouncil.dk