Af miljøminister Kirsten Brosbøl
Marts 2014
Hvis hele jordens befolkning levede, som den vestlige del af verden gør, ville vi få brug for adskillige jordkloder for at have ressourcer nok. Samtidig betyder den stigende befolkningsvækst globalt, at vi bliver stadig flere og flere mennesker, som skal leve af den samme jordklode. Vi kan selvsagt ikke ændre, hvor mange naturressourcer, vi har tilgængelige. Men vi kan ændre, hvordan vi forvalter de ressourcer, som vi har. Naturressourcerne på vores ene jordklode skal derfor forvaltes med omtanke både i et økonomisk, i et socialt og i et miljømæssigt perspektiv.
I lyset af den ressourcemangel, som vi kommer til at stå over for, er det vigtigt, at de nye globale post-2015 mål fokuserer på bæredygtighed i en bredere kontekst. Hvis vi forhindrer overudnyttelse af verdens naturressourcer og ubæredygtige produktionsmønstre, gavner det ikke kun miljøet, men også økonomien på lang sigt og forbedrer menneskers sundhed og livskvalitet. Det samme gælder i relation til ligestilling, herunder fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Understøtter vi kvinders og pigers ret til at bestemme over egen krop, om de vil have børn, med hvem og hvor mange, vil det også have betydning for presset på vandressourcerne.
Som miljøminister er det helt centralt for mig at sikre, at den miljømæssige dimension af bæredygtig udvikling står lige så stærkt som den sociale og den økonomiske, og at dimensionerne reelt integreres. Ellers opnår vi aldrig en bæredygtig udvikling. Det indebærer også, at miljø- og naturbeskyttelse skal integreres på tværs af kommende mål og delmål for eksempelvis landbrug, sundhed og økonomisk vækst samt mål til at fremme af bæredygtige forbrugs og produktionsmønstre.
At få lavet et globalt vandmål med delmål for adgang til rent drikkevand (social dimension), vandeffektivitet (økonomisk dimension) og spildevand (miljømæssig dimension) er vigtigt for mig som miljøminister. Vi bliver nødt til at finde en løsning på den vandmangel, som globalt bliver mere og mere udtalt. Der er i dag 800 millioner mennesker, som lever uden adgang til rent drikkevand. For eksempel er der alene i det afrikanske Sahel-område mere end 350 millioner mennesker, der ikke har adgang til rent vand. Det tal vil i de kommende år være stigende. Samtidig vil 50 procent af verdens befolkning i 2030 leve i områder med akut vandmangel. Der er derfor behov for handling. Eftersom vand er kriteriet for liv, bør vanddagsordenen prioriteres på linje med fødevaresikkerhed og energiforsyning.
Et globalt mål på vand er derfor et centralt element for mig at få med i post 2015-målene i FN. Vi skal forvalte vores fælles naturressourcer med så stor omtanke, at vi ikke får brug for flere kloder, men har nok i den ene, vi har.
