Finansieringsslagsmål på COP20 i Lima

Af Jens Mattias Clausen, policymedarbejder, 92-gruppen

December 2014

Hvis man skal foretage investeringer, er det en klar fordel at have et overblik over de penge, man har til rådighed. Det er sund fornuft for de fleste. Det er så vidt vides også sådan, man opererer i Danmark og andre vestlige lande. Ikke desto mindre var det netop de rige landes modvilje mod at give ulandene klarhed over, hvilken klimafinansiering de kan forvente at modtage over de næste år, der var en af hovedårsagerne til det lidet imponerende resultat i de just overståede klimaforhandlinger i Lima.

I 2009 på COP15 i København lovede ilandene, at de ville bidrage med 30 milliarder dollar i perioden 2010-2012 som såkaldt opstartsfinansiering på klimaområdet. Det beløb skulle så stige til 100 milliarder i 2020. Sidste år på COP19 i Warszawa bekræftede ilandene, at denne opskalering vil finde sted. Det er imidlertid uklart, hvordan det præcist skal foregå, herunder om der vil være tale om en lineær stigning fra opstartsfinansieringen op til de 100 milliarder, eller om ilandene vil vægre sig mod substantielle stigninger, før de er tvunget til at levere i 2020.

Det var derfor et klart ønske fra ulandene, at man i Lima skulle blive enige om at udarbejde en form for køreplan, der skulle give klarhed over ilandenes klimafinansiering frem mod de 100 milliarder i 2020. Uden den forudsigelighed er det svært for ulandene at igangsætte de nødvendige investeringer i klimatilpasnings- og reduktionstiltag på hjemmebanen.

Op til og under Lima-forhandlingerne var det lykkedes de rige lande at finde 10 milliarder dollar til den Grønne Klimafond. Der er ingen tvivl om, at det er en god start og man kunne nok have ønsket sig, at flere ulande havde anerkendt den indsats. Det er dog klart, at det ikke kan erstatte behovet for vished for de kommende års finansieringsbidrag. Forhandlingerne var generelt præget af mistillid mellem parterne og ilandenes modvilje mod at skabe den nødvendige forudsigelighed, har kun bidraget yderligere til det faldende ambitionsniveau. Hvis vi skal sikre en stærk klimaaftale i Paris næste år, er det nødvendigt at genskabe tilliden mellem landene, så alle bidrager med deres fair andel i den globale kamp mod klimaforandringer – og her spiller finansiering altså en afgørende rolle, om de rige lande så bryder sig om det eller ej.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer