Tynd klimaaftale ved COP20 klimamødet i Peru
December 2014
af Troels Dam Christensen, koordinator i 92-gruppen
FN Klimamødet COP20 i Peru gav ikke det nødvendige resultat. Forud for mødet var der ellers sket flere ting, som gav forventning om større fremskridt. FN klimatopmøde i New York i september, rapporten fra IPCC FN’s videnskabelige klimapanel i oktober, nye - omend utilstrækkelige - klimamål fra EU, USA og Kina, samt op mod 10 mia. dollars til den Grønne Klimafond.
På trods af disse positive udviklinger, kom landene ikke ret langt i Peru. Det lykkedes efter hårde forhandlinger, at lande en tynd beslutning. Primært om processen frem mod den aftalte nye globale klimaaftale i Paris næste år, og om øget handling før den nye aftale træder i kraft i 2020. Men den aftalte proces er upræcis og frivillig, og stiller ikke de nødvendige krav, der kan sikre, at de nødvendige mål er på bordet i Paris. Dermed er der stor fare for en utilstrækkelig aftale i Paris.
Heller ikke når det gælder øget handling frem til 2020, kom aftalen fra Peru med tilstrækkelige beslutninger. Det bliver mest til relativt uforpligtende workshops, erfaringsudvekslinger mm. Men intet, der kan sikre den forstærkede indsats, som videnskaben siger er helt nødvendig, de kommende få år.
På Peru mødet stod i- og ulande meget stejlt overfor hinanden. Ulandene mente berettiget, at de klimamål og den finansiering de rige lande er kommet med, ikke er tilstrækkelig. De rige lande – herunder EU – ville ikke have ulandenes prioriteter, herunder faste mål for klimafinansiering, med i aftalepapiret. Resultatet blev et meget lavt ambitionsniveau i aftalen.
Hvis vi skal have en chance for en fornuftig klimaaftale i Paris næste år, er det helt afgørende, at landene får løst op for denne fastlåste konflikt. Danmark og EU har her en nøglerolle. De bør nu sikre en tæt dialog og samarbejde med de ulande, der vil mere, for at skabe en fælles front, der kan presse ambitionsniveauet fra USA, Kina og de andre store udlederlande op. Det er den eneste chance, vi har for en rimelig aftale, men det kræver, at EU og Danmark griber den og har viljen til at imødekomme de fattige og sårbare landes behov og ønsker, så den nødvendige alliance kan opbygges.
Det haster. Der er kun et år til den nye aftale i Paris. Så Danmark og EU må nu kridte skoene og kaste alle kræfter ind.
