Det skal klimaloven indeholde

Af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i 92-gruppen

Alle taler om klimaloven. De unge råber på den til klimamarch, der ser ud til at være bred politisk opbakning til den og regeringen har nu for alvor sat gang i forhandlingerne om den. Det er vi fra 92-gruppen godt tilfredse med, for vi satte jo klimaloven på dagsordenen med vores borgerforslag, der blev lanceret i januar og samlede de nødvendige 50.000 underskrifter i raketfart. For danskerne bekymrer sig om klimaet og ønsker politisk handling nu.

Men vi skal ikke bare have en klimalov, vi skal have den rigtige klimalov. Så hvad skal den indeholde? For den første skal den sikre, at Danmark får en klimaindsats, så vi lever op til Paris-aftalen og 1,5 grads målet i den. Det har vi nemlig ikke gjort ind til nu. Faktum er, at ind til for nyligt havde Danmark kun ét samlet klimamål nemlig at være klimaneutral i 2050, men ingen samlede klimamål før det. Og det på trods af, at videnskaben klart siger, at det især er de næste få år, vi skal handle og derfor have mål for.

Derfor var det også meget glædeligt, at den nye regering og dens støttepartier nåede til enighed om et nyt dansk klimamål på 70% reduktion i vores klimagasudslip i 2030 (ift. 1990). Det er et helt nødvendigt bundniveau, hvis Danmark skal kunne siges at leve op til de 1,5 grad.

Så at Danmark påtager sig sin fair andel af opfyldelsen af Paris-aftalen og 1,5 gradsmålet, må være grundlaget i den nye klimalov. Ligeledes skal den sikre, at der sættes klare danske klimamål på både den korte, mellemlange og lange bane. Og disse mål må være beregnet ud fra Danmarks fair andel af det globale drivhusgasbudget – det såkaldte CO2 budget. De mindst 70% i 2030 skal skrives ind, og der skal tilsvarende sætte bindende klimamål for hvert femte år, mindst 15 år frem – ligesom tidspunktet for, hvornår Danmark skal være helt klimaneutral, skal fastsættes. Det vil med rimelighed betyde, at det tidligere mål for dette i 2050 skal rykkes frem til omkring 2040.

Det skal også sikres, at målene ikke kan nås ved skrivebordsøvelser og kvotekøb i udlandet, der, som Klimarådet har vist, ikke har den fornødne effekt på klimaet. Klimarådet skal styrkes, så det kan levere den nødvendige indsats i forhold til at beregne de nye klimamål, monitorere indsatsen og give indspil til regering og folketing om den nye mere progressive og ambitiøse klimapolitik.

Klimaloven skal også indeholde en ”ambitionsmekanisme” så de danske klimamål kan hæves hvis videnskaben eller Paris-aftalen tilsiger det, og den skal sikre, at vi sætter mål for hver betydende sektor i Danmark, så alle sektorer og dele af det danske samfund bidrage til klimaindsatsen.

Derudover må klimaloven også sikre, at Danmark yder en større international indsats. Danmark må kaste flere kræfter ind i at blive en ledende kraft i den internationale klimaindsats både i EU og globalt. Det betyder en mere aktiv og ledende indsats fra de danske ministre på den internationale scene, blandt andet ved at skabe alliancer med andre progressive lande i verden, herunder de fattige og sårbare lande, der rammes hårdest af klimaændringerne. Der er i den grad brug for en sådan dansk international indsats i disse afgørende år. Det betyder også, at Danmark må øge sin klimabistand til de fattigste og mest sårbare lande. I dag yder vi ikke hvad vi bør, og Danmark må i højere grad løfte sin del af de klimabistandsløfter, der er give til de fattige lande.

Så der er nok af ting, der skal med i den nye danske klimalov, hvis vi skal leve op til vores klimaansvar – og det skal vi. De næste få år er afgørende for verdens klimafremtid, og Danmark bør spille en fremtrædende rolle i den store grønne omstilling, der er nødvendig. Klimaloven bliver en afgørende byggesten i denne indsats. Fra de danske NGOer og 92-gruppen vil vi følge tilblivelse af den nye klimalov tæt – og arbejde hårdt for, at Danmark lever op til sit globale ansvar.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Seneste nyheder

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.
Læs mere Jeg accepterer