92-gruppens anbefalinger til Danmark ifm. Biodiversitetskonventionens partskonference, COP14, november 2018

November 2018

PDF-version med fodnoter findes her og følgebrev til Miljø- og Fødevareministeren findes her.

EN VIGTIG DAGSORDEN
Den globale biodiversitet er under stærk tilbagegang. Så kraftigt er tabet, at nogle forskere kalder det den 6. masseuddøen i livets historie på jorden. På trods af en række beslutninger fra det internationale samfunds side de senere årtier, er det endnu ikke lykkedes at stoppe endsige bremse denne tilbagegang.

Dette års partskonference, COP14 under Biodiversitetskonventionen (CBD), falder på et vigtigt tidspunkt. På konferencen skal der både tages bestik af status for den nuværende indsats, herunder de nuværende globale biodiversitetsmål: de 20 Aichi mål fra 2010-2020 – ligesom nye globale biodiversitetsmål efter 2020 skal diskuteres og forberedes.

Under Biodiversitetskonventionen er der sat klare mål, som staterne har forpligtet sig til at opfylde.
I forbindelse med dette har Danmark og den danske regering et nationalt såvel som et internationalt ansvar for at leve op til beslutningerne og målene. Et ansvar som 92-gruppen med beklagelse kan konstatere ikke løftes tilstrækkeligt, fordi der er mål, som Danmark ikke når.

Dette er 92-gruppens positioner og anbefalinger til Danmarks regering.

 

Temaer i dette positionsnotat: På vej mod 2020-målene (side 3), Post-2020 og derefter (side 4), Ressourcemobilisering (side 5), Finansiering (side 7), Mainstreaming (side 7), Biodiversitet og klima (side 8), Genopretning af biodiversitet og økosystemer (side 9), Sikring af oprindelige folks rettigheder (side 9).

BIODIVERSITETSKONVENTIONEN OG DANMARKS INDSATS

Biodiversitetskonventionen (CBD) er den bærende del i den globale proces for beskyttelse af biodiversitet og bæredygtig udnyttelse af biologiske ressourcer.

Siden 2001 har det været et globalt erklæret mål at standse tabet af biodiversitet. Og siden 2010 har det også været en del af den globale målsætning så vidt muligt at genoprette ødelagte og forringede økosystemer inden 2020. Det er endnu ikke lykkedes at stoppe tabet af biodiversitet, og samtidigt er der meget ringe fremdrift som påvist af midtvejsevalueringen af den globale strategiske plan for biodiversitet 2011-2020.

 

Videnskabelige rapporter fra IPBES – International Panel on Biodiversity and Ecosystem Services fortæller, at nedbrydning af økosystemer gennem menneskelige aktiviteter har en negativ indflydelse på mindst 3,2 milliarder mennesker, skubber planeten mod den 6. masseuddøen af arter og koster over 10 procent af det globale bruttoprodukt målt i tab af biodiversitet og økosystemtjenester - om året. Det kan altså betale sig, at undgå tab af økosystemer og at investere i naturgenopretning - og det er nødvendigt for at nå FNs Verdensmål i 2030 (SDG’erne).

Aktiv deltagelse i CBD-processerne bør derfor prioriteres højt af den danske regering. Både hvad angår den danske regerings bidrag til internationale processer og i Danmarks internationale relationer og arbejde, samt ved implementering og målopfyldelse i Danmark.

Danmark har historisk spillet en vigtig rolle i Biodiversitetskonventionen og bør opprioritere den danske indsats således, at Danmark igen kommer til at spille en toneangivende rolle i den internationale proces under Biodiversitetskonventionen. Vi bør i kraft af vores indsigt, viden og erfaring bidrage væsentligt til en positiv, evidensbaseret og effektfuld indsats frem mod 2020, hvor de nuværende Aichi mål skal være opnået – og også for perioden efter, hvor nye globale biodiversitetsmål skal gælde.

Som nævnt er den forestående COP14 særligt vigtig, da den vil omfatte vigtige beslutninger om forberedelsen af nye globale mål efter 2020, den såkaldte ”Post 2020 Global Biodiversity Framework”,

Konkret er der bl.a. følgende emner på COP14:
  • De langsigtede skridt på vej mod 2050 visionen for biodiversitet og forberedelse af en post 2020 ramme for biodiversitet
  • Ressourcemobilisering og finansieringsmekanismen for konventionen
  • Mainstreaming af biodiversitet indenfor og mellem sektorer
  • Biodiversitet og klimaændringer
  • Rumlig planlægning, beskyttede områder og effektive areal-baserede naturbeskyttelsestiltag (OECM’ere)
  • Bæredygtig forvaltning af vilde dyrearter
  • Beskyttelse og bæredygtig forvaltning af bestøvere
  • Marin og kystnær biodiversitet
  • Vidensdeling og kommunikation
  • Mekanismer for national rapportering, vurdering og evaluering
  • Traditionel og lokal viden, nyskabelse og praksis (artikel 8 (j))
Vi har noteret os EU’s ministerrådsbeslutning på dets 3640. møde, der den 9. okt. 2018 har truffet en klar og positiv beslutning om at styrke beskyttelse af biodiversitet, som vi naturligvis forventer, at Danmark lever op til i både ord og handling:

“3. URGES the Commission and the EU Member States to increase actions and make every effort in the next two years to tackle the main drivers of biodiversity loss and fully implement National Biodiversity Strategies and Action Plans (NBSAPs) and the EU Biodiversity Strategy to 2020, and to achieve the Aichi Biodiversity Targets”

“4. CALLS FOR the adoption of an ambitious follow-up to the Strategic Plan for Biodiversity 2011-2020 that provides an overarching biodiversity framework across the UN and for all stakeholders towards the 2050 Vision on biodiversity; that framework should strengthen the implementation of the Convention on Biological Diversity (CBD) and its Protocols, as well as of the other biodiversity
related multilateral environmental agreements (MEAs) and relevant SDGs; the framework should place biodiversity and ecosystem services high on political agendas; it should include targets that are ambitious, realistic, and as far as possible, measurable and time-bound, strengthening and building upon the current Aichi Targets, driving action and allowing progress to be tracked effectively;”

 “17. EMPHASIZES that resource mobilization needs to be an integral part of a post-2020 global biodiversity framework and should build on the experiences from implementing the 2008 Strategy for Resource Mobilization, which includes the mobilization of resources (financial, human, technical and institutional) from all sources, including from domestic resources and from the private sector, as well as the efficient and targeted use of available resources;”

92-GRUPPENS ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED CBD COP14

I det følgende beskrives 92-gruppens anbefalinger på centrale felter, som vi anbefaler den danske regering at arbejde for i forbindelse med COP14:

På vej mod 2020-målene

Danmark er som medunderskriver af FNs Biodiversitetskonvention forpligtet til på nationalt plan at efterleve Aichi biodiversitetsmålene, som blev vedtaget ved FNs biodiversitetskonference (CBD COP10) i 2010 i Nagoya, Japan.

Det er afgørende for 92-gruppen at påpege, at den danske regering snarest må opfylde Biodiversitetskonventionens forpligtelser og de fælles beslutninger under denne, da dette ikke er sket i tilstrækkeligt omfang ind til nu. Dette både for, at Danmark lever op til sine forpligtelser men også da dansk deltagelse i internationale sammenhænge i forbindelse med miljø, bæredygtighed og naturbevarelse kan forekommer utroværdig, når der endnu ikke er ”fejet for egen dør”. Derfor er det nødvendigt at den danske regering snarest:
  • Udarbejder en national biodiversitetsstrategi, i overensstemmelse med den globale strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, som identificerer vores nationale og internationale indsatser og evaluerer, om disse er tilstrækkelige for opnåelse af relevante internationale målsætninger. Herunder:
    • Identificerer i en transparent og evidensbaseret proces, hvilke af Aichibiodiversitetsmålene som helt eller delvist ikke nås nationalt og inddrager ekstern, uafhængig ekspertise i dette arbejde.
    • Reviderer Naturplan Danmark og Naturpakken 2016 mhp. at udarbejde en ny, målrettet national biodiversitetsstrategi, der sætter nationale naturmål, og identificerer danske incitamenter og lovgivning, der modvirker tab af biodiversitet og sikrer målopfyldelse i henhold til Aichi-biodiversitetsmålene nationalt, regionalt og globalt.
    • Udarbejder konkrete og tidsfastsatte nationale handlingsplaner inden COP15 i 2020 til udmøntning af de Aichi-biodiversitetsmål, hvor der har været mindst fremdrift.
92-gruppen anbefaler, at den danske regering ved COP14 i Ægypten og i relation hertil:
  • Arbejder målrettet for, at de beslutninger, der tages på COP14, leder til reel og effektiv handling, med særlig fokus på mainstreaming af biodiversitetshensyn på tværs af sektorer, styrkelse af regeringernes ambitioner og fokus på stærke rapporteringsmekanismer.
  • Forstærker indsatsen mod at opfylde Aichi biodiversitetsmål nr. 11 om beskyttelse af mindst 17 % af landarealet og 10 % af havarealet.
  • Annoncerer, at Danmark vil arbejde for, at verdens lande hurtigst muligt udarbejder ambitiøse og opdaterede nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet i overensstemmelse med den globale strategiske plan for biodiversitet 2011-2020, som så revideres i 2021, så de følger og lever op til de nye internationale mål og indsatser efter 2020
  • Arbejder for, at verdens donorlande fordobler den biodiversitetsrelaterede udviklingsbistand (Aichi biodiversitetsmål nr. 20) med nye og additionelle midler, der ikke tages fra den eksisterende udviklingsbistand. Herunder substantielt øger det økonomiske bidrag til biodiversitetsrelateret international bistand i 2019 og 2020, herunder til indsatser der beskytter og genoprettet naturlige økosystemer i samarbejdslandene (Aichi biodiversitetsmål nr. 15).
Post-2020 biodiversitetsmål

92-gruppen understreger nødvendigheden af at højne indsatsniveauet for at nå Aichibiodiversitetsmålene og at det samtidigt er særdeles vigtigt at fokusere på udviklingen af post 2020-rammen. Det er afgørende at vedtage ambitiøse og progressive post-2020-mål, der adresserer indsatsbehovet for økosystemer, truede arter og deres levesteder, såvel som de faktorer der presser biodiversiteten. Verdensmålene må ikke overtage eller erstatte CBDdagsordenen, da Verdensmålene for biodiversitet på land og i havet til dels baserer sig på mål, der udløber i 2020 og ikke fyldestgørende adresserer omfanget af krisen i den biologiske mangfoldighed.

Uanset vi på globalt plan nærmer os en opnåelse af Aichi biodiversitetsmål nr. 11 om 17% beskyttede landområder (reelt 14,7%), men i mindre omfang 10% beskyttede havområder (reelt 3,6%), så fortsætter degraderingen af de beskyttede naturområders økosystemer og biodiversitet – også indenfor de beskyttede naturområder. Det skyldes bl.a. utilstrækkelig forvaltning i sammenhæng med en ikke-bæredygtig udnyttelse.
En nyligt publiceret leder i Science anbefaler, at målsætningerne øges til 30% af land- og havområderne beskyttes i 2030 med fokus på områder med høj biodiversitet og/eller høj produktivitet, stigende til 50 % i 2050.

En anden nylig videnskabelig artikel i Science viste, at 32% af verdens beskyttede naturområder er under intensivt pres fra mennesker(Jones et al., Science 360, 788-791 (18. maj 2018)), og siden Biodiversitetskonventionens vedtagelse i 1992 har 55% af de beskyttede landområder direkte oplevet stigende pres, der har medført degradering af økosystemer og tilbagegang i arter. Så på trods af, at Aichi-målet om beskyttet landareal næsten er nået, fortsætter tilbagegangen for Jordens biodiversitet pga. ikke-bæredygtig udnyttelse af natur og økosystemer.

Ambitionerne om at udpege de vigtigste områder til bevarelse af biodiversitet og økosystemer og sikre effektiv beskyttelse kræver en bred, tværgående og international indsats med fokus på prioritering af evidensbaserede virkemidler og de rette incitamenter efter 2020.

92-gruppen anbefaler, at den danske regering ved COP14 i Ægypten og i relation hertil:
  • Arbejder både nationalt og internationalt for et tværgående og inddragende arbejde mhp at identificere nye mål under CBD efter 2020 (I den forbindelse opfordres der til, at regeringen i Danmark opretter en følge- og dialoggruppe med en bred kreds af interessenter til at følge og give indspil til den nye globale Post-2020 ramme).
  • Sikrer, at de nye Post-2020 målsætninger bliver specifikke i forhold til at bevare og genoprette biodiversitet og økosystemer, bliver evidensbaserede, monitorerbare og målsatte og tidsbestemte og ikke blot ”kopierer” Verdensmålene.
  • Som minimum fastholder og helst udvider de af 2020-målene, som ikke nås, men at målbare indikatorer præciseres. I den forbindelse vil det være relevant at fastsætte ikke alene procesmål, men også mere konkrete mål for arter og økosystemer det er lettere at monitorere.
  • Sikrer at medlemsstaternes juridiske rammer opdateres og forbedres, således at regeringsførelse medvirker til at:
    • Styrke mainstreaming af biodiversitet indenfor og på tværs af sektorer.
    • Fremmer de rette incitamenter og fjerner skadelige subsidier.
    • Indfører subsidier, der sikrer integration af biodiversitet i programmer, projekter og politikker.
  • Involverer interessenter og potentielle bidragsydere på tværs af sektorer nationalt og internationalt – bl.a. med fokus på kapacitetsopbygning i den private sektor gennem støtte til oprettelse af nationale og regionale Business & Biodiversity platforme eller lignende mekanismer, der inddrager privatsektoren og civilsamfundet i samarbejde med relevante forskningsmiljøer.
Ressourcemobilisering
92-gruppen ønsker her at fremhæve vigtigheden af privatsektormobilisering og integration af biodiversitet i forskellige økonomiske sektorer. Dette er et emne i fortsat udvikling, men generelt forudsætter det, at de nødvendige rammebetingelser er tilstede i form af fx lovgivning, økonomiske incitamenter og politisk motivation.
Vi er særdeles bekymrede for de væsentlige forsinkelser i nationalstaternes og det globale samfunds implementering af alle målsætningerne i ressourcemobiliseringsstrategien, der betyder
en stor risiko for, at 2020-målene ikke nås i tide.

Danmark har tidligere været en vigtig bidragsyder gennem udviklingsbistanden og de tidligere bistandsprogrammer (fx DANCED) samt enkeltministeriers bidrag til kapacitetsopbygningsworkshops, særligt for de afrikanske lande. Desværre har Danmark ændret kurs og afsætter betydeligt færre økonomiske ressourcer og prioriterer ikke specifikt indsatser rettet mod beskyttelse og genopretning af økosystemer og biodiversitet.

Dette er i modstrid med den forskningsbaserede evidens, der i de seneste år er tilvejebragt omkring sammenhængen mellem økosystemers funktion og fx socioøkonomiske forhold i Syd. 
Betydningen af økosystemer og biodiversitet for netop samfund og menneskers levegrundlag er på det seneste også analyseret og identificeret af de forskellige nye IPBES-rapporter.

Adgang til og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne er af afgørende betydning for at skabe en bæredygtig udvikling for verdens fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper, og uden en bedre beskyttelse af verdens biodiversitet, kan vi ikke nå Verdensmålene.
 
92-gruppen anbefaler, at den danske regering ved COP14 i Ægypten og i relation hertil:
  • Udvikler og implementerer ressourcemobiliseringen både nationalt og internationalt i overensstemmelse med målsætningerne i den globale ressourcemobiliseringsstrategi som blev vedtaget endeligt under COP12, samt aktivt bidrager i de forskellige processer og initiativer – fx i relation til CBD og i EU.
  • Sikrer at finansiering defineres mere tydeligt end blot at ”komme fra flere kilder”, inklusiv den private sektor. Dette er uambitiøst og diffust. Den danske regering må være mere ambitiøs og specifik og herunder sikre etablering af de rigtige incitamentsstrukturer både internationalt og nationalt.
  • Sikrer at medlemsstaternes juridiske rammer opdateres og forbedres, således at regeringsførelse fører til at:
    • Styrke mainstreaming af biodiversitet indenfor og på tværs af sektorer.
    • Fremme de rette incitamenter og fjerner skadelige subsidier
    • Indføre subsidier der sikrer integration af biodiversitet i programmer, projekter og politikker.
  • Integrerer værdisætning (inklusiv de iboende og kulturelle værdier) af biodiversitet og økosystemer og at den identificeres og integreres i forvaltningen af alle sektorer som landbrug, skovbrug, fiskeri, akvakultur og energiproduktion (Aichi biodiversitetsmål nr. 2)
  • Tilser at værdien af biodiversitet og økosystemydelser indgår i nationale regnskaber og økonomiske opgørelser og støtter udviklingslande i at gøre dette (herunder i Danidas samarbejdslande), samt sikrer samme målopfyldelse i Danmarks eget nationalregnskab.
  • Arbejder for udfasning internationalt og nationalt af støtteordninger (fx i EU), regler og incitamenter, som er skadelige for natur og biodiversitet, så negative effekter undgås og der skabes positive incitamenter til at beskytte og genoprette natur (Aichi biodiversitetsmål nr. 3).
  • Sikrer og støtter at alle Danida samarbejdslande får opgjort og indberettet deres finansieringsbehov rettidig
Finansiering

Ifølge et kommende studie udført af WWF International har 57% af CBD-medlemsstaterne fra den rige verden reduceret deres bilaterale bidrag til udviklingslandene i 2016 i forhold til 2015.

I den foreløbige rapport fra Global Environment Facility (GEF) til SBI-2 fremgår det, at alle landes bidrag til opnåelse af Aichi biodiversitetsmålene gennem forskellige funding streams i GEF-6 perioden 2014-2018 er $1.543 milliarder og at GEF finansieringen har co-finansieret yderligere $7.986 milliarder – dvs en ratio 1:5. Denne co-finansiering har medført totalt $9.529 milliarder investeret i implementeringen af Strategic Plan og til opnåelse af Aichi biodiversitetsmålene fra 1. juli 2014 til 15. marts 2018(CBD/SBI/2/8/Add.1, para 25).

Det er allerede klarlagt af CBD Expert Team og fremlagt på COP13, at der er behov for en betydelig forøgelse af medlemsstaternes bidrag til implementering af konventionen og dens protokoller. Det estimerede behov fra GEF Trust Fund går fra $2,0 milliarder to $2,8 milliarder ved co-finansieringsratios på 1:4 til 1:5 (UNEP/CBD/COP/13/INF/16, table 16).

På den baggrund opfordres alle medlemsstaterne til at øge såvel finansiering som ressourcemobilisering.

92-gruppen anbefaler, at den danske regering ved COP14 i Ægypten og i relation hertil:
  • Sikrer at finansiering defineres mere tydeligt end blot at ”komme fra flere kilder”, inklusiv den private sektor. Dette er uambitiøs og diffust. Den danske regering må være mere ambitiøs og specifik og herunder sikre etablering af de rigtige incitamentsstrukturer både internationalt og nationalt.
  • Lægger pres på alle donorlande for at øge ressourcemobiliseringen til finansiering af biodiversitet
  • Arbejder for, at alle parter øger finansieringen af biodiversitetsindsatser fra nationale kilder
92-gruppen opfordrer regeringen til at øge puljen til udviklingsbistand på finansloven væsentligt, og herunder også at genoptage og øge støtten til biodiversitetsrelaterede indsatser. Samtidig er det helt centralt, at indsatser for at bevare og forbedre biodiversitet på land og i havene (herunder Verdensmål 14 og 15) bliver inkluderet i Danmarks Udviklingspolitiske og humanitære strategi, hvilket ikke er tilfældet i dag. 

 

Mainstreaming

92-gruppen anbefaler fuld integration af hensynet til biodiversitet i og på tværs af forskellige sektorer med særlig fokus på energi- og udvindingsindustrien, infrastruktur, fabriksproduktion, byggesektoren og sundhedssektoren, samt sektorer som landbrug, skovbrug, fiskeri og turisme.

Dette er i tråd med EU Rådskonklusionerne, der opfordrer parterne til at fremme integrerede politikker og passende incitamenter, for herigennem at bidrage til at beskytte og forbedre den biologiske mangfoldighed og økosystemtjenester.

 

Vi støtter rådskonklusionerne, hvor det fremgår, at integration af biodiversitet giver nye muligheder for alle økonomiske sektorer og påpeger vigtigheden af juridiske instrumenter og god regeringsførelse for integration af biodiversitetshensyn i relevante sektorer.

 

Rådskonklusionerne understreger også, at nationale biodiversitetsstrategier og indsatsplaner er vigtige instrumenter for integration, og at integration i økonomiske sektorer ligeledes kan bidrage til yderligere finansiering af implementering af den strategiske plan.

Der mangler dog specifikke målsætninger og præcisering af mekanismer og forpligtende aftaler.

 

92-guppen anbefaler, at den danske regering ved COP14 i Ægypten og i relation hertil:

  • Støtter og styrker anbefalingerne om mainstreaming af biodiversitet indenfor og på tværs af sektorer som beskrevet i CBD/COP14/2 Item 22.
  • Arbejder for, at der ud over mainstreaming i landbrug, skovbrug, fiskeri og akvakultur også stilles krav om yderligere at integrere biodiversitet og biodiversitetshensyn i alle relevante sektorer, herunder råstofindvinding og minedrift, energiproduktion, drift og udvikling af byer, infrastruktur og den finansielle sektor mv.
  • Støtter vigtigheden af at forbedre og opdatere de juridiske rammer og styrke regeringsførelse mhp at:
    • fastsætte de rette incitamenter (fx ved at arbejde aktivt for afvikling af skadelige subsider, beskatningsregler m.m.)
    • sikre subsidier og begunstigelser, der øger integrationen af biodiversitetshensyn i programmer, projekter og politikker, med fokus på evidensbaserede virkemidler i relation til fx certificering, grønne regnskaber, effektvurdering, klimatilpasning m.m.
Biodiversitet og klima

De globale klimaforandringer har stor betydning for og effekt på biodiversiteten. Stigende temperaturer, ørkendannelse, svindende udbredelse af havis og større risiko for oversvømmelser er blandt de klimarelaterede faktorer, der påvirker biodiversiteten. Økosystemer, som vi kender dem i dag, vil ændre karakter, efterhånden som klimaet ændrer sig og arter flytter sig. Det er afgørende, at der afsættes mere plads til den natur, der indvandrer eller vandrer igennem som følge af den globale opvarmning. Nogle arter vil kunne sprede sig hurtigt (fugle og insekter), mens andre vil have sværere ved at sprede sig i et fragmenteret landskab.

Klimaforandringerne kan flytte og forandre levesteder for dyr og planter og føre til, at visse arter risikerer at uddø. Med det store fokus, der i øjeblikket er på løsning af klimakrisen, jf. Paris-aftalen, er der risiko for, at de løsninger, der vælges, sker på bekostning af biodiversiteten. Derfor skal hensyn til biodiversitet sikres integreret i Klimakonventionens arbejde og den generelle
klimaindsats. 

92-gruppen anbefaler, at den danske regering ved COP14 i Ægypten og i relation hertil:

  • Sikrer samtænkning af beslutninger under klima- og biodiversitetskonventionerne, således at løsningerne på klimakrisen bliver økosystembaserede og tager hensyn til bevarelsen af biodiversitet og beskyttelse af naturlige økosystemer. Med det forøgede fokus på landudnyttelse man må forvente under klimaindsatsen de kommende årtier (bl.a. som ”zinks” for opsugning af CO2 fra atmosfæren, samt biobrændsler) bliver det endnu mere afgørende med en sådan samtænkning med biodiversitetshensyn.
  • Støtter forskning og etablering af større, sammenhængende og dermed modstandsdygtige økosystemer og naturområder, der derved kan fungere som økologiske ”klimarefugier” nationalt, regionalt og globalt i samarbejde med relevante partnere.
  • Anerkender de negative effekter klimaforandringerne har på havmiljøet, og derfor adresserer biodiversitet og klimarelaterede problemstillinger knyttet til marine økosystemer (forebygge havforsuring, blegning af koralrev, migration af invasive fiskearter mv.) i beslutningsdokumentet.
Genopretning af biodiversitet og økosystemer

Den planetariske grænse for raten af tab af biodiversitet er ifølge forskere (J. Rockström et al. A safe operating space for humanity. Nature, vol. 461, 24. September 2009 s. 472-475.) stærkt overskredet og senest har de nye IPBES-rapporter direkte anbefalet nødvendigheden af et globalt, regionalt og nationalt fokus på genopretning af forringede økosystemer og reetablering af biodiversitet.

92-guppen anbefaler, at den danske regering ved COP14 i Ægypten og i relation hertil:
  • Erkender at uanset at genopretning af økosystemer og arter har været et tema i biodiversitetskonventionen i over 20 år, har indsatsen været uden tilstrækkelig effekt.
  • Erkender at den planetariske grænse for raten af tab af biodiversitet er stærkt overskredet og at genopretning af økosystemer og deres essentielle tjenester er afgørende for at udsatte og fattige befolkningsgrupper opnår bedre levevilkår (midtvejsevalueringen af de 20 Aichi-biodiversitetsmål viste ikke fremdrift for hverken mål 14 eller mål 15).
  • Vedtager en ambitiøs handlingsplan med prioriterede og finansierede indsatser, der kan accelerere fremdriften i Aichi-biodiversitetsmål 14 og 15 gennem konkrete naturgenopretnings-indsatser, herunder afsætning af mere plads til natur, samt udarbejdelse af forvaltningsplaner for økosystemer, områder og arter, der indarbejdes i de nationale strategier og handlingsplaner for biodiversitet (NBSAPs).
  • Beslutter at alle lande forud for udarbejdelsen af en national handlingsplan for genopretning af økosystemer skal identificere de konkrete genopretningsbehov gennem nationale, videnskabeligt funderede analyser af naturens tilstand, og lægger pres på parterne for at de nationale handlingsplaner for beskyttelse og genopretning af økosystemer modsvarer det behov, der konstateres.
  • Opfordrer parterne til at gøre brug af de mange hjælpemidler og vejledninger, der allerede er udarbejdet til brug for at gennemføre genopretning af økosystemer.
  • Vedtager at beskyttelse og genopretning af økosystemer i overensstemmelse med Aichibiodiversitetsmål 14 og 15 også gennemføres uden for eksisterende beskyttede områder
Sikring af oprindelige folks rettigheder

92-gruppen lægger stor vægt på, at Danmark fortsat arbejder for, at oprindelige folks rettigheder og muligheder for at blive inddraget og bidrage til biodiversitetskonventionens implementering, og at dette indarbejdes i de beslutninger, som COP 14 vedtager.

Der er tydelig sammenhæng mellem lokal, kollektiv skovforvaltning og skovbevarelse (Stevens, C. et al. (2014) Securing Rights, Combating Climate Change: How Strengthening Community Forest Rights
Mitigates Climate Change. Rights and Resources Initiative. Available from:
voksende evidens for, at anerkendelse af oprindelige folks jordrettigheder og institutioner er af afgørende betydning for lokal såvel som global naturbevarelse (
Garnett, S. T. et al. (2018) A spatial overview of the global importance of Indigenous lands for conservation. Nature Sustainability. 1 (7), 369–374.) Hele 37% af jordens tilbageværende naturlige landområder gøres krav på af oprindelige folk. At sikre kollektive rettigheder repræsenterer en af de mest omkostningseffektive og bæredygtige strategier til at beskytte vitale økosystemfunktioner, bevare biodiversitet og reducere omlægning af skov og andre økosystemer til industrielt landbrug. Samtidig hermed adresseres en udledning af CO2, sikring af lokalt fødevaregrundlag og basale menneskerettigheder.

92-guppen anbefaler, at den danske regering ved COP14 i Ægypten og i relation hertil:

  • Sikrer at oprindelige folk inddrages som partnere i beskyttelse af biodiversitet og større sammenhængende økosystemer
  • Fremmer en rettighedsbaseret økosystembevaringsstrategi (som gavner både biodiversitet og klima).
  • Fremmer integration af menneskerettigheder, samt forebyggelse af korruption, som en del af bæredygtig forvaltning af økosystemer og beskyttelse af biodiversitet.
  • Støtter oprindelige folks krav på deltagelse i processer vedr. post-2020-dagsordenen
  • Støtter oprindelige folks prioriteter mht., hvordan traditionel viden (artikel 8j) og traditionel bæredygtig naturforvaltning (artikel 10c) inkluderes i post-2020 rammen for biodiversitet. Traditionel viden bør være et tværgående hensyn pga. de tætte forbindelser mellem biologisk og kulturel mangfoldighed
  • Støtter etableringen af et permanent og åbent ’subsidiary body’ for oprindelig og lokal viden, som ikke kun er et ekspertpanel men åbent for alle oprindelige folks repræsentanter, der arbejder med integrationen af oprindelig og lokal viden.
  • Støtter oprindelige folks opfordring til at skifte ’traditionel viden’ ud med ’oprindelig og lokal viden’ (indigenous and local, ILK), som er den ordbrug, der er blevet vedtaget af IPBES
XXX

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.

 

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og bringe dig indhold, der er i overensstemmelse med dine interesser.