Af: Kirsten Brosbøl, MF (S), formand for folketingets tværpolitiske netværk for FN’s verdensmål

Første halvdel af 2017 var særdeles begivenhedsrig, når det gælder implementeringen af verdensmålene i Danmark. Først kom den udviklingspolitiske strategi, så en national handlingsplan, et tværpolitisk netværk i Folketinget og et 2030-panel, et partnerskabsforum blev lanceret på et Folkemøde med rekordmange SDG events, og i juli aflagde finansminister Kristian Jensen så statusrapport til High Level Political Forum i New York. Og flere initiativer er på vej, herunder et SDG data partnerskab, et ungenetværk og et dansk Global Compact netværk, hvor verdensmålene bliver omdrejningspunktet. Der er med andre ord godt gang i bevægelsen for at gøre verdensmålene til virkelighed i Danmark og internationalt. Det er overordentligt positivt. Når det gælder verdensmålene, bliver festen kun bedre, jo flere der deltager. Ja, det er sådan set den eneste vej til målet, at vi løfter i flok.

Finansministeren har med god grund høstet ros for sin fremlæggelse i New York. Den tog afsæt i Danmark placering som nr. 2 på Bertelmann Stiftungs SDG index, og Kristian Jensen delte sin taletid med en repræsentant fra civilsamfundet og var selvkritisk og reflekterende. Det giver et godt afsæt for den kommende politiske sæson, hvor vi skal tage de næste skridt.

I Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN’s Verdensmål har vi allerede en stribe initiativer i kalenderen for folketingsåret 2017-2018. Herunder en stor åbningskonference i Landstingssalen den 10. oktober. Men inden da mødes vi med Kristian Jensen for at følge op på HLPF. Vi ser meget frem til at høre, hvilke konkrete initiativer, regeringen vil sætte i værk for at sikre fremdrift og leve op til de store forventninger, der blev skabt i New York.

Regeringens handlingsplan lægger i sig selv ikke op til nye initiativer. Den er nærmere et statuskatalog over, hvad ministerierne allerede gør, der kan relateres til verdensmålene. De valgte indikatorer er overvejende noget, som Danmark allerede er forpligtet til, eller hvor vi allerede ligger i top.

Vi mangler fortsat en analyse af, hvor Danmark reelt er henne i forhold til de enkelte mål og delmål. Hvis vi skal kunne måle fremdriften, har vi brug for at vide, hvor vi er; en gap-analyse, som kan fortælle os, hvor langt vi er fra målstregen. Her er data fra det grønne nationalregnskab afgørende. Derfor er det dybt problematisk, at regeringen har valgt at sløjfe bevillingen til Danmarks Statistiks arbejde med dette – særligt når man fremhæver finanslovsforslaget, som det første nogensinde, der tager højde for verdensmålene.

Endelig har vi til gode at finde ud af, hvordan regeringen vil SDG-vurdere lovforslag ”i relevant omfang og såfremt konsekvenserne af disse forhold er væsentlige”, som det hedder i handlingsplanen. Det kan – hvis kriterierne bliver klare – blive et afgørende redskab til at sikre, at Folketinget systematisk forholder sig til verdensmålene i lovgivningsarbejdet.

Der er med andre ord nok at tage fat på i det kommende folketingsår, hvis Danmark skal være verdens bedste SDG-land. Vi har potentialet – men det kræver, at vi tør erkende både svagheder og styrkepositioner og handle på dem.