Stadig meget arbejde for Danmark, før vi lever op til verdensmålene

Af Christine Jacobsen Mulvad, 92-gruppen

Med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling har verdens lande – rige og fattige – fået en unik chance for sammen at vende verden i en mere bæredygtig retning. Bekæmpelse af klimaforandringer, udryddelse af fattigdom og sult, fremme af menneskerettigheder, ansvarligt ressourceforbrug, miljøbeskyttelse, økonomisk lighed, ligestilling, vedvarende energi og bedre uddannelse er blot nogle af de store emner, som målene skal arbejde for at sikre.

Målene blev forhandlet i et sjældent samarbejde mellem verdens lande, og med stor inddragelse af civilsamfundsorganisationer, der var med til at sikre ejerskab og et højt ambitionsniveau.

I Danmark står finansminister Kristian Jensen i spidsen for Danmarks arbejde med målene. I flere sammenhænge har finansministeren entusiastisk ytret sig om Danmarks store ambitioner for arbejdet, hvilket har været opløftende, vigtigt og positivt.

I dette nyhedsbrev nævner finansministeren, at regeringen fremadrettet skal vurdere nye lovforslag ud fra målene, og samtidig har Danmark fået en national handlingsplan for arbejdet. Det er to vigtige tiltag for det videre arbejde.

Men når man læser regeringens nationale handlingsplan, er det ret begrænset, hvad der står om nye ambitiøse tiltag for Danmarks arbejde med målene. Den ambitiøse danske ånd fra forhandlingerne om målene er svær at få øje på. Handlingsplanen bygger helt overvejende på eksisterende politikker og forpligtelser. Ikke mindst henvises der til gældende EU mål og direktiver, bl.a. på miljø og klimaområdet, som ikke er tilstrækkelige til at nå bæredygtighed. Ligeledes er der næsten intet fokus på Danmarks forbrug og fodaftryk på resten af verden. Grundtonen synes at være, at Danmark allerede er tæt på bæredygtighed. Men det er ikke rigtigt. Hvis alle verdens borgere levede, som vi gør i Danmark i dag, ville vi være meget langt fra global bæredygtighed. Det er der i høj grad brug for at gøre noget ved og det burde være med i handlingsplanen.

Handlingsplanen indeholder heller intet svar på, hvordan vi sikrer den nødvendige brede deltagelse og involvering af alle de relevante aktører og sektorer i det danske samfund for at gennemføre verdensmålene. Der bliver ikke sat tilstrækkelige rammer, eller fora op for dette – og heller ikke åbnet for nogen former for støtte eller konkret prioritering af det. Handlingsplanen blev samtidigt, lidt overraskende, udarbejdet i en proces med begrænset inddragelse af civilsamfund og andre aktører på trods af meldinger om det modsatte. Det er ærgerligt, da inddragelse af forskellige aktører kunne have styrket handlingsplanen på forskellige områder, hævet ambitionsniveauet samt sikret ejerskab. Og netop samarbejde og inddragelse af forskellige aktører er helt afgørende for at sikre arbejdet med målene. I den forbindelse er det også ærgerligt, at regeringen ikke gik efter en bred politisk aftale om handlingsplanen, men at det alene er blevet den nuværende regerings handlingsplan. Med skiftende regeringer frem til målene skal være nået i 2030, ville det ellers være godt med en handlingsplan der var bredere politisk funderet.

På nuværende tidspunkt er det uklart, hvordan civilsamfund og andre aktører bliver inddraget fremadrettet, da der i handlingsplanen som nævnt ikke bliver sat ressourcer af eller umiddelbart tænkt i nye fora for styrket samarbejde mellem de forskellige aktører, for eksempel i form af en formaliseret multistakeholderdialog.

Vi er mange, der står klar til at samarbejde både i civilsamfundet, kommuner, erhvervslivet m.m. og håber, at vi fremadrettet bliver inddraget mere aktivt.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.