Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd

PSO-aftalen trækker grundlæggende i den gale retning, idet den vil øge elforbruget og dermed CO2-udslippet. Men de kystnære vindmøller videreføres. Desuden fik de radikale og SF det med i forliget, at der afsættes en klimapulje på 300 mio. kr. over 4 år, som skal modvirke skadevirkningerne ved afskaffelsen af PSO. Beløbet er dog næppe tilstrækkeligt til at kunne ophæve den negative effekt.

Regeringsgrundlaget indeholder nogle gode intentioner, men de følges ikke op med virkemidler, som kan realisere intentionerne. Det er glædeligt, at der står, at Danmark skal bevare sin position som grønt foregangsland, og at regeringen vil arbejde for, at vedvarende energi i 2030 skal levere 50 % af det totale energiforbrug. Der er også et løfte om mere grønne indkøb: Regeringen vil i højere grad lade offentlige investeringer og anskaffelser styre af det ”samlede udgiftsniveau” frem for anskaffelsespris alene. Dvs. at den offentlige indkøbspolitik skal tage udgangspunkt i Total Cost of Ownership, som bl.a. inkluderer energiomkostninger under brug samt bortskaffelsespris.

Regeringen anerkender, at PSO-aftalen på kort sigt vil øge CO2-udslippet pga. billigere elpris – og siger samtidig, at den vil arbejde for sænkning af CO2-udslippet. Regeringen lover at lave en strategi for opfyldelse af Danmarks forpligtelse til klimagasreduktion i ikke-kvotesektoren og her inddrage anbefalinger fra bl.a. Klimarådet. Men der siges intet konkret om, hvordan det skal lade sig gøre, når man samtidig vil bygge flere motorveje og hæve hastighedsgrænser, hvor begge dele alt andet lige vil øge transportens CO2-udslip. Der angives heller ingen tiltag til at sænke landbrugets klimagasbidrag eller blot modvirke Landbrugspakkens negative effekt.

Trekløverregeringen vil fortsætte V-regeringens linje på transport, nemlig med nye motorveje – selv om Danmark er et af de lande i Europa, som er tættest besat med motorveje. Derimod har regeringen ingen nye ambitioner, hvad angår kollektiv transport. Dette viderefører også linjen fra aftalen om finanslov 2017, hvor der afsættes penge til udvidelse af den østjyske motorvej samt til yderligere forberedelser af en havnetunnel i København. Disse tiltag vil skabe mere biltrafik og større CO2-udslip.

Regeringen vil desuden arbejde for højere hastighedsgrænser og undersøge, om der kan indføres 120 eller 130 km/time på flere motorveje og 90 km/time på nogle landevejstrækninger – til trods for at dette vil føre til både flere ulykker og højere CO2-udslip.

Regeringen lover at satse på natur og biodiversitet, herunder mere urørt skov, men der er ingen konkrete løfter ift. de tiltag i Landbrugspakken, som trækker i modsat regning, med bl.a. flere husdyr pr. hektar og større spredning af kvælstof. Der er nogle løfter om at fremme enkeltstående naturgenopretningsprojekter – Søborg sø på Sjælland og en mose i Ekkodalen på Bornholm. Det nævnes, at kommunerne skal udarbejde grønne Danmarkskort som led i kommuneplanerne, og at ministeriet vil bistå kommunerne hermed.

Regeringen vil udlicitere en større del af skovdriften til private skovejere – men uden en garanti for at der vil blive stillet ligeså høje krav til naturværdier i skovbruget.

Regeringen vil ikke hæve ulandsbistanden, men holde sig lige på FN-målet om 0,7 % af BNP. Den vil samtidig ”fuldt ud udnytte mulighederne for at finansiere udgifter til modtagelse af asylansøgere via udviklingsbistanden...”. Der er med andre ord ingen genopretning af de store nedskæringer i ulandsbistanden, som V-regeringen har gennemført.