Konkrete initiativer imod afskovning

Af Jan Søndergård, Greenpeace og Dan Belusa, 92-gruppen

Uden større opmærksomhed underskrev miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, sammen med minister-kollegaer fra Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Holland den 7. december 2015 ”Amsterdam Erklæringen” om at skovrydning skal elimineres fra landbrugets forsyningskæder senest i 2020.

Problemet er stort og presserende. Hovedparten af verdens skove er naturskov, som ifølge FAO blev reduceret med 6,6 mio. hektar årligt i perioden 2010 - 2015. Langt størstedelen af den skov, der er ødelagt de sidste 25 år er tropisk skov. Det har mange alvorlige konsekvenser, ikke mindst et gigantisk tab af biodiversitet, og en væsentlig årsag til klimaproblemet. Kulstoflagrene i skovene er faldet med 63,8 gigaton CO2eq i løbet af de seneste 25 år.

EU Kommissionen identificerede allerede i 2008 landbrugets ekspansion, som den væsentligste drivkræft bag skovrydningen – For Sydamerika skyldes det i høj grad soja produktion. En stor del af sojaen eksporteres til resten af verden, bl.a. Danmark, som foder til svin. Et studie udarbejdet for EU Kommissionen i 2013 satte – på trods af mange ubekendte - tal på omfanget af den ”indlejrede afskovning”, som EU’s forbrug og produktion er skyld i. Studiet konkluderer, at EU er verdens største nettoimportør af afgrøder med ”indlejret afskoving” (embodied deforestation). Samme år blev det i EU's 7. Miljøhandlingsprogram vedtaget, at EU må agere.

Om end Amsterdam Erklæringen har meget fokus på frivillig handling fra den private sektor, er den også et stærkt tiltrængt vink til EU-systemet, om at få sat handling bag ordene om at eliminere skovrydning fra europæiske virksomheders forsyningskæder.

Vores enorme import af sojaprotein, palmeolie, og andre varer med høj indlejret skovrydning er en meget håndgribelig årsag til skovødelæggelsen. Næsten ugentligt anløber 50.000 tons skibe med soja til Danmark. Hvis skovene skal mærke resultater af de politiske erklæringer, er der behov for tilsvarende håndgribelige initiativer, der mindsker importen. Netop med hensyn til øget selvforsyning med proteinfoder er der nye muligheder på vej. Dels er svineproducenterne igen begyndt selv at dyrke hestebønner – det danske alternativ til sojabønner. Dels er det snart muligt at udvinde protein til svinefoderet fra kløvergræs. Både for miljø og landmænd i Danmark, og for skovene og klimaet globalt, er denne udvikling hen imod øget selvforsyning med proteinfoder klart positiv. En udvikling regeringen bør bakke op om.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.