Af Christine Jacobsen Mulvad, Policy & Kommunikationsrådgiver, 92-gruppen

I september i år vedtog 193 lande FN’s nye verdensmål for bæredygtig udvikling. 17 mål der kan få afgørende indflydelse på klodens tilstand samt verdens befolkning - både rige og fattige.

Statsminister Lars Løkke sad ved bordenden sammen med formanden for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft, da målene blev vedtaget og stemningen var høj - nærmest euforisk – da landene hver især kommenterede på vigtigheden af målene for verdens fremtid.

Nogle lande nævnte vigtigheden af arbejdet med implementeringen af målene og deres engagement i forhold til dette - eksempelvis Indonesien, Colombia, Costa Rica og Sverige, der allerede er startet med at lave omfattende planer for det videre arbejde.

Men mange lande, herunder Danmark, nævnte kun meget lidt vedrørende planer for implementeringen af målene. Efter målenes vedtagelse er det også begrænset, hvor meget den danske regering har meldt ud om det fremadrettede arbejde med målene. Det er ærgerligt, for der er i høj grad brug for lande som Danmark, der kan være foregangsland og vise hvordan gennemførelsen af målene kan ske.

Hvorfor er det så vigtigt, at starte med planlægningen af implementeringen af målene allerede nu? Fordi målene repræsenterer et af de mest ambitiøse tiltag for at skabe bæredygtig udvikling, der nogensinde er set. Og fordi det unikke og nyskabende ved målene, at de er globale og integrerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling (den sociale, miljømæssige og økonomiske) også komplicerer planlægningen af implementeringen. Eksempelvis hvordan sikrer man, at alle relevante ministerier og aktører bliver involveret i opfølgningen af målene? Og hvordan vil Danmark arbejde på, at målene både bliver integreret i nationale og globale politikker?

Erfaringen fra andre lande, der er gået i gang med planlægningen, er, at bare det at etablere et forum eller en platform hvor relevante aktører er involveret i en effektiv, transparent og gennemsigtig opfølgning, kan være udfordrende. Derudover er der på grund af målenes omfang meldt sig behov for at lave både kortsigtede og langsigtede planer for at dække målenes forskellige behov og udvikling.

Alle vigtige erfaringer som Danmark har valgt at afvente i stedet for at handle på. Og det er både bekymrende og skuffende, da der er brug for et land som Danmark til at agere foregangsland både ude og hjemme for at sikre, at målene kommer i hus.