Af Laust Leth Gregersen, Red Barnet
September 2015
Børn vælger ikke selv, hvilket land og samfundslag de fødes ind i. Gribes der ikke ind over for den accelererende globale ulighed, frarøves millioner af børn muligheden for at skabe sig et anstændigt liv, næsten allerede inden det er begyndt.
Børn, der vokser op på bunden af samfundet har gennemsnitligt adgang til 35 gange mindre indkomst end børnene fra det øverste samfundslag i samme lande. Samtidig er afstanden mellem børnene i den fattigste og rigeste del af befolkning steget med 35 procent siden 1990’erne, viser Red Barnets internationale studier.
Derfor er det glædeligt – og nødvendigt - at de nye verdensmål, som skal vedtages på FN’s generalforsamling, rummer to tiltag, der direkte sigter mod at bekæmpe ulighed:
• Et selvstændige mål på reduktion af ulighed (mål 10), som blandt andet vil forpligte ledere i alle verdens lande på at skabe hurtigere velstandsfremskridt for de 40 procent fattigste af befolkningen end for befolkningsgennemsnittet.
• Det såkaldte ”Leave No One Behind”-princip som siger, at alle målsætninger skal opfyldes for samtlige samfundsgrupper. I det lille afrikanske land, Benin, er det eksempelvis 84 procent af drengene fra den mest velstillede region, der kommer gennem uddannelsessystemet, mens det samme kun gælder for 1 procent af pigerne fra den mest marginaliserede region. Tanken bag ”Leave No One Behind”-princippet er derfor, at alle landes regeringer fremover forpligtes på at identificere og prioritere de grupper, som er længst bagefter fremskridtet, og at strukturelle barrierer for diskriminerede grupper fjernes.
Men, hvordan kan Danmark bidrage til at omsætte de flotte ambitioner til konkret politik?
Et rigtig godt udgangspunkt er vores menneskerettighedsbaserede tilgang til udviklingssamarbejde, vedtaget af et enigt Folketing i 2012 med strategien ”Retten til et Bedre Liv”.
Den menneskerettighedsbaserede tilgang rummer nemlig allerede en forpligtelse til systematisk at målrette vores indsats mod at realisere de mest sårbare og marginaliserede gruppers rettigheder og dermed ”fokusere på at sikre alle lige muligheder, på omfordeling af ressourcer”.
Med verdensmålene som global platform har vi nu en unik mulighed for at gå forrest i kampen mod ulighed. Det er bare at trække i arbejdstøjet.
